Menu

Løkkenbanen – stationer Åbybro Hjørring

Flere billeder fra stationerne kan ses på Erik V. Pedersen’s hjemmeside om HLA, hvor der er billeder fra alle stationerne optaget i 1963 kort før banen lukkede.

Kort over banens forløb.

Aabybro station

Aabybro station, station på Fjerritslevbanen –  FFJ var udgangspunkt for banen. Her var der eget sporområde og stationen blev udvidet da HLA blev etableret. Læs nærmere om stationen.

Ryaa station

Her skiltes HLA fra FFJ. se mere under Fjerritslevbanens stationer.

Røde hede trinbræt
Trinbræt. Ingen nærmere information men var anlagt ca midtvejs mellem Ryaa og Kaas ved vejen der i dag hedder Trankekærvej.

Kaas station
Stationen var den station der havde mest gods på banen. Havde overhalings- og læssespor. Lidt syd for stationen udgik  et 2,7 km langt privat sidespor til Kaas briketfabrik i Lundergaard mose. Sporet blev trafikeret af fabrikkens eget rangerlokomotiv. Skinnerne blev i begyndelsen af 60′ erne – lidt før banen lukkede – taget op. Skinnerne har strakt sig yderligere et par km ud i mosen hvorfra der også er blev hentet mergel og tørv.

Helt frem til 1955 var der i Kaas vogndepot, og der blev da læsset ca. 3 vogne pr. dag, men i 1959 blev i alt kun læsset 56 vogne og omkring 1960 var det slut. Læs mere om Kaas briketfabrik.

Stationen i 60’erne.

Kaas station på Stadionvej i 2003. Bygningen er ved at blive renoveret. Foto: Martin Søhus.

Varehuset fra Kaas station i 2003 rummer i dag brevdueforening Kaas og er blevet flyttet.

Pandrup station
Var en af banens største stationer og havde et sidespor til Amtsvejvæsenets oplagsplads. Havde tidligere betydelige persontransport til Blokhus der lå omkring 7 km fra stationen. Havde overhalingsspor og læssespor.

Pandrup station  i 2003. Der er byget kraftigt om på stationen.

Pandrup station for enden af Stationsvej i 2003 rummer revisorfirma. Efter banens lukning var der i mange år rutebilstation i bygningen. Stationen er væsentlig ombygget og de karakteristiske afskårne gavle er fjernet. Det runde hul til venstre for indgangsdøren er bevaret.

I den nordlige del af Pandrup ses i dag fra hovedvejen et af Sylvius Knudsens varehuse. Varehuset er flyttet fra sin oprindelige placering ved stationen i Pandrup.

Renbæk trinbræt
Simpelt trinbræt.

Renbæk trinbræt 17-8-1963. Mere simpelt kunne det ikke blive.  Foto: Erik V. Pedersen.

Var placeret ved banes krydsning af vejen fra Blokhus over mosen til Tylstrup.

Saltum station
Lå reelt i Sdr. Saltum i den syd østlige del og var en af banens mindste, men havde dog læssespor.

Stationen i 2003. Varehuset ved stationen ligger der også stadig stort set uberørt. Foto: Martin Søhus.

Der har været mejeri og hotel i byen og byen har formodentligt udviklet sig en del siden banen kom.

Alstrup trinbræt
Lå ca midtvejs mellem Saltum station og Hjermitslev ved en vejkrydsning.

Hjermitslev station
Lå på Stationsvej – nu Krostien 5.

Jernbanestationen var også posthus, og stationsforstanderen var derfor også postmester. Den første forstander var Simon Lenskjold, der fungerede til 1934, hvorefter Tage Jacobsen tog over. Postudbringningen til byen og det ret udstrakte opland blev besørget af to postbude, der gik eller cyklede rundt. Stationen var som på andre privatbanestationer bolig for stationsforstanderen og dennes familie og rummede desuden en ventesal, et kontor med forrum samt toiletter for de rejsende.

 Hjermitslev station.

Ventesalen var et velindrettet, kakkelovnsopvarmet rum forsynet med smukt formede, gråmalede træbænke langs de tre vægge. I væggen ind mod kontoret var der en dør, hvori der var anbragt en lem, der indefra kunne klappes ned, når man ved en let banken tilkendegav, at man havde ønske om at gennemføre postale forretninger.
I væggen var der desuden et vindue med en sindrig af messing konstrueret dobbeltslidske til udveksling af billet og betaling for samme. Et gardin var normalt trukket for dette vindue, men det blev før togets ankomst trukket fra, således at man kunne købe en af de Edmonsonske billetter før togrejsen. I ventesalens ene hjørne var et solidt bord med plade af egetræ. På bordet stod en metalbakke med en vandkaraffel og et antal glas, således at de rejsende kunne få et glas vand. På det altid smukt skurede og sandstrøede gulv var ved yderdøren placeret en grønemaljeret spytbakke.
Ventesalen var ikke uden en vis hygge – specielt ved vintertide – når ilden buldrede i kakkelovnen, og der gennem væggen fra kontoret kunne høre jernbanetelefonens vekslende ringesignaler, der fortalte den indviede, hvor på banen toget nu befandt sig.

Nord for stationen var anlagt et læssespor med hosliggende læssevej. Ved læssesporet var opført en tagdækket svinefold, hvorfra der afgik ugentlige transporter af svin til slagteriet, hvilket ikke gik stille for sig. Ved læssesporet ekspederedes også grovvaretransporter – kul, koks, foderstoffer mv. Stykgods og mindre partier af varer, som byens erhvervsdrivende modtog eller afsendte, blev ført via det sorte træpakhus der var placeret umiddelbart nord for stationsbygningen.

Hjermitslev station i 1963 med det sortmalede pakhus i baggrunden. Foto: Erik V. Petersen.

Stationen i 2003. Foto: Martin Søhus.

Stationen lå umiddelbart nord for hovedvejen gennem byen hvor banen krydsede vejen. Havde overhalingsspor og læssespor.

Ingstrup station
Lå et par km øst for Ingstrup og lå dårligt for byen. Havde læssespor.

Ingstrup station 17-8-1963. Foto Erik V. Pedersen.

Stationen er i 2003 næsten skjult bag beplantning. Foto: Martin Søhus.

Banetraceet i 2003 nord for stationen.

Vrensted station

Lå i den vestlige del af byen for enden af Stationsvej. Havde overhalingsspor og læssespor.

Stationen på Stationsvej i 2003. Foto: Martin Søhus.

Løkken station

Halvt mellem-, halvt endestation. Remiseanlæg med to spor til togenes overnatning, drejeskive og sporplads til mange vogne.

Havde et ret stort stationsområde og der var både drejeskive og remise.

Løkken station et af de første driftsår med to damplokomotiver.

Særtoget fra DJK ruller ind på stationen.

Særtoget fra DJK holder ved stationen.

Vandposten på stationen. Foto: Preben Beck.

Stationen med motorvogn ved perron. Foto: Preben Beck.

 

Remisen. Foto: Preben Beck.

Det meget store og øde stationsområde. Foto: Preben Beck.

Det meget store og øde stationsområde. Foto: Preben Beck.

 

Foto taget fra remissen ud over station 17.08.63. Foto: Erik V. Pedersen. Til venstre i billedet ses rutebilgaragerne der ligger der endnu. Bag stationen ses det karakteristiske varehus for alle Hjørring banerne, der i dag er fjernet. Hovedsporet er meget langt for at sikre plads til de lange badetog der kunne bestå af op til 15 vogne. Meget stort sporareal.

Løkken station på gammelt postkort. Den oprindelige Løkken station var noget mindre og ført i 1943 fik den sin nuværende noget mere statelige størrelse.

Perronsiden af stationen i 2003 fra omfartsvejen udenom byen, der delvist ligger på det gamle baneterræn. Postvæsenet ejer formodentligt bygningen. En meget flot bygning der er nænsomt renoveret og i dag også er turistkontor. Første, femte og syvende vindue fra venstre har oprindeligt været udgang til perron. Bygningen har oprindeligt været symmetrisk men er udvidet i 1943 i forbindelse med oprettelse af selvstændigt postmesterembede i byen. Postvæsenet har i dag forladt bygningen og bygningen er solgt.

Et antal vogne blev i sydgående tog ofte »tabt« i Løkken. Tabt på den måde, at kun en lille togdel fortsatte til Aabybro, resten stod på sidespor i Løkken til hjemrejsen. Samtidig havde man så husly til badegæsterne, der i tilfælde af dårligt vejr søgte til stationen.

En del udflugtstog fra Aalborg bl a med Aalborg’s folkepensionister gik i mange år til Løkken. Banen overtog vognene fra  FFJ i Aabybro og kørt videre til Løkken, evt. Hjørring.

Stationen havde en del godstrafik der kulminerede under 2. verdenskrig, hvor tyskerne brugte banen flittigt til materialekørsel til befæstningen af den jyske vestkyst. Der var anlagt smalsporsbane fra havstokken til stationen under 2. verdenskrig.

Den to sporede remisen på stationen med drejeskiven i forgrunden.17.08.63. Foto: Erik V. Pedersen.

Drejeskive fra Vodskov station fra Vodskov – Østervraa banen lå fra nedlæggelsen af denne bane i 1950 indtil også HLA banen måtte lukke på jorden i Løkken, og nåede ikke at bytte plads med Løkkens mindre drejeskive.

Skøttrup trinbræt
Simpelt trinbræt. Lå hvor vejen mellem Løkken og Børglum Kloster krydsede banen.

Vittrup station
Lå i den sydøstlige del af byen på Trekanten. Havde læssespor.

Stationen i 2003. Pakhus er fjernet. Foto: Martin Søhus.

Gjølstrup station
Lå umiddelbart nord for hovedvejen i byen  og havde læsse- og krydsningspor.

Stationen i 2003. Pakhus er fjernet. Foto: Martin Søhus.

Banedæmning kan ses syd for hovedvejen i byen.

Jelstrup station
Station med læsespor var en af banens  mindste.

Jelstrup station i 2003. Pakhus står der stadig men er beklædt med nye brædder. Foto: Martin Søhus.

Nr. Rubjerg trinbræt
Trinbræt anlagt i 1955, ca 1.5 km syd for Lønstrup. I tjenestekøreplanen gyldig fra den 29. maj 1960 er Nr. Rubjerg trinbræt angivet i km 13,6.
I tjenestekøreplanen gyldig fra den 28. maj 1961 er samme sted angivet i km 12,0.
Flytningen skete af hensyn til børnene fra Rubjeg Knude Fyr. De skulle i skole (fra 6. klasse) i Hjørring med det første morgentog kl. 07.08. Der er ca. 3 km gennem et absolut øde område fra fyret til Nr. Rubjerg i km. 12,0. Afstanden fra fyret til Nr. Rubjerg i km 13,6 var måske lidt kortere, men der var ingen vej at gå ad ! Et problem i den mørke tid af året.

Lønstrup station
En rigtig Badestation. På den første baneplan, regnede man ikke med station i Lønstrup, men rent passagermæssigt blev den en af banes bedste.

Skinnebus holder ved stationen. Pakhuset står der stadig. Foto: Preben Beck.

Lå på Kystvej. Stationen lå relativt langt fra byen og badestrandene idet der var knap 2 km ned til stranden. Byen er i dag vokset ud til den gamle station. Der var i 1945 planer om at forlænge banen til stranden.

M 23 ved stationen 13. september 1963.

Badegæsteventesal måtte allerede opføres året efter banens anlæg i 1914. Om vinteren var ventesalen ly for alle stationernes bænke og bænkevognenes indhold. Bænkene var malet i banens orange farve og med vingehjul på ryglænet.

Stationen havde krydsningsspor ud for stationen og et læssespor øst herfor. Var forsynet med dagslyssignaler i begge ender.

Ventesalen for badegæsterne i Lønstrup i år 2003 fra vejsiden. Om vinteren fungerede bygningen som oplagsplads for de mange bænke fra bænkevognene. 

Ventesalen i forgrunden og stationen i baggrunden fra perronsiden. Også varehuset ligger der endnu og alt fremtræder udefra næsten uændret fra banens lukning.

Læs mere om Lønstrup station

Vennebjerg trinbræt
Trinbræt. Ingen information.

Sønderlev station

Stationen i 2003. Foto fra Skallerupvej. Pakhus er fjernet.

Lå godt placeret i byen ud til Skallerupvej. Der var læssespor ved grovvareforretning.

Liver å trinbræt
Trinbræt ved banens krydsning af Liver å. Ikke oprettet ved banens start.

Tog krydser broen over Liver å. Broen findes ikke længere. Den blev sprængt væk.

Hjørring Vestbanegård

Hjørring Vestbanegård blev bygget i 1913, som ”hoved”-stationsbygning til Hjørring – Løkken – Aabybro banen og Hjørring – Hørby banen og senere Hirtshalsbanen. I stueetagen var der ventesale, flere billetsalg, stationskontor, rejsegodsekspedition mv. 1. sal var hovedkontor for Hjørring banerne og privatbolig for driftsbestyreren. På kvisten var der bolig for andre funktionærer. Stationen mindede meget i størrelse om Løkken station efter at den havde fået en tilbygning i 1943, da der blev oprettet postmesterembede her.

Ud for stationen var der 4 hovedspor ud for stationen. Desuden havde Vestbanegården eget varehus og læssespor, ligesom den var godt forsynet med opstillings- og depotspor.

Vestbanegården ophørte med at være stationsbygning i 1942 og blev købt af Hjørring Kommune, da privatbanetogene blev flyttet over på statsbanestationen. Siden har stationsbygningen været med til lidt af hvert, bl.a. blev den under krigen brugt af besættelsesmagten.

Vestbanegården på gammelt postkort.

Løkkenbanen løb nord ud af stationen sammen med Hirtshalsbanen, mens Hørbybanen løb ud mod syd og op over statsbanelinien til Aalborg.

Vestbanegården blev nedlagt som station i 1942 og de 3 baner fik statsbanestationen som udgangspunkt, hvilket medførte en ret omfattende ombygning af statsbanestationens spor og perronanlæg. Der blev anlagt 3 perronspor og 2 omløbsspor for privatbanetogene og hele ekspeditionen blev overtaget af DSB. På Vestbanegården opretholdt man banernes kontor, remiser og værksteder samt de fornødne opstillings- og depotspor.

 

Perronen på Vestbanegården ved indvielsen af banen.

Hjørring Vestbanegård i 2003.  I 1973 brændte tagetagen, og siden har bygningen kun været en skygge af sig selv uden tagetage. Bygningen er i dag nedrevet og erstattet af et Lidl dagligvarebutik.

Hjørring station

Hjørring – Hirtshalsbanen har i dag to perronspor på DSB stationen.