Menu

Stationer Fjerritslev – Thisted

Fjerritslev station
Fra Fjerritslev Station er der 54 km til Thisted. Stationen ejedes af Thisted – og Aalborg-banen i fællesskab og TFJ deltog i 1908 i bygningen af et nyt varehus og i 1913 et stort posthus ved siden af stationsbygningen, der i 1915-17 er udvidet, ligesom der er foretaget en udvidelse af sporanlæg m.m.

Ved TFJ’s indkørsel var der et sidespor til en erhvervsvirksomhed, og i den sydlige ende af stationen lå en enkeltsporet remise, som TFJ i de sidste år anvendte til henstilling af et overflødigt damplokomotiv. Normalt »overnattede« TFJ’s motorvogn i FFJ’s remise.

Stationsskiltet fotograferet på banens sidste dag. Foto: Erik V. Pedersen.

Fjerritslev stationen i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.

Gøttrup trinbræt
Første standsningssted efter Fjerritslev var Gøttrup, hvor der var trinbræt fra banens åbning. I 1910 opførtes et banevogterhus med indretning til billetsalg; en nydelig rødstensbygning hvor der fra 1911 etableredes billetsalgssted og  ekspedition af banepakker til alle landets jernbaner.

Ekspeditionen blev passet af en ekspeditrice, der i gennemsnit har hilst på 3-5 passagerer dagligt. Landsbyen Gøttrup med kirke, brevsamlingssted m.m. ligger 3 ½ km mod syd, så der har man kun begrænset glæde af jernbanen, da der fra byen “kun” er 7 km til Fjerritslev. I trinbrættets umiddelbare nærhed ligger der blot 8­9 huse. Den stedlige ekspedition ophørte i 1923 og siden har Gøttrup atter kun været trinbræt.

Var de seneste år forsynet med læskur opført i træ med pandeplader på et vinkeltag. Perronen havde den sædvanlige græskant og grus/stenbelægning og trinbrætsignalet var af træ. Farverne de sædvanlige, altså rødt træværk med grønne stolper og bænk.

Klim station
Her er den første station med Heinrich Wencks distinkte stationsarkitektur, som er så karakteristisk for de danske privatbaner omkring år 1900. Stationsbygningen, der er af “kvindetypen” – lille og kompakt med gavl ud mod perronen, i modsætning til “mandestationerne” der er lidt større og længere med gavlene vinkelret på perronen. Med undtagelse af Frøstrup Station og billetsalgsstedet i Gøttrup er alle banens mellemstationer hvidkalkede med grundmur i røde sten og halvvalmede skifertage.

Træet i tagudhænget var rødmalet og vindskederne grønne. Træværket i døre og vinduer var ligeledes grønt og plankeværket mod udhuset rødt. Taget var sort skifertag medens karnappen havde bølgeeternittag. Varehuset var rødmalet med grønne hjørnestolper og døre, og der var grønne indfatninger om de hvide vinduesrammer.

Varehuset lå mod øst. Ud for perronen lå et kombineret omløbs­ og læssespor, med et stikspor i den østlige ende etableret i 1908. Ved læssevejen en kvægfold. Vejoverskæringen i stationens vestende havde dårlige oversigtforhold og har derfor været sikret med bomme siden banens åbning.

Stationen blev anlagt umiddelbart ved den gamle kirkeby, og byen er af samme grund ikke en udpræget stationsby men har dog undergået en mærkbar forandring, bl.a. med hensyn til antallet af forretninger og håndværkere. Egnen er her frugtbar og tæt befolket og gav banen god søgning.

Konestation med gavl vinkelret på sporet. Stationen havde et overhalings/læssespor med stikspor i den østlige ende. Ved læssevejen lå en kvægfold, der endnu i 1963 var intakt. Foto: Frank Sørensen.

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i forgrunden. Taget på hovedbygningen er det originale skifertag.

Thorup station
Stationer blev anlagt ved den gamle kirkeby, og er derfor ikke en udpræget stationsby men undergik dog mærkbare forandring.

 Stationen i 1954.

 Konestation af den kendte type og med de kendte farver. Foto: Frank Sørensen.

Stationen anlagt ved banes åbning. Stationen havde såvel krydsnings- som læssesporet liggende udfor stationsbygningen, og er af kvindetypen. Et stikspor fra læssesporet endte med et par sveller på tværs lige før vejen gennem byen. Der blev allerede i 1907 foretaget en udvidelse af stationspladsen, og fra 1915 stod her i nogle år et skur til opbevaring af to lokomotiver. I 1916 blev der anbragt vejbomme ved overskæringen i stationens vestende.

Perron med cementforkanten, og 3 rækker fliser langs forkanten og fliserækken ind til karnappen.

 Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i forgrunden.

Thorup Kær trinbræt

 Det primitive trinbrætskilt i april 1969 efter at banen var lukket. Foto: Erik V. Pedersen.

Her var en kort perron med græskant og sten/grusblanding på selve volden. Læskuret var rødmalet med sort tjærepap på taget. Trinbrætsignalets mast var rund og mindede om det øverste af en telefonmast.

Vust station

Stationsskiltet i 2006. Sat på kanten af taget på den lille udbygning mod perronen. Foto: Peter Albertsen.

Trinbræt fra 1904 med ekspedition af banepakker og fra 1905 billetsalg, og det oprindelige, lavstammede vogterhus hvor højden var 1-2 meter lavere end standardtypen har i 1908 fået tilføjet et udhus med retirader. Øst for stationsbygningen er i 1909 opført et varehus, idet der fra 1910 har været ekspedition af stykgods og status som holdeplads med offentligt læssespor og fungeret som en station men med visse begrænsninger i ekspeditionsomfanget.
Stationen blev anlagt omtrent midt mellem de to mindre samlinger af huse Holme og Vust, og kun et par huse lå i umiddelbar nærhed af stationen.

Der var til det sidste rester af en kvægfold opført i 1924 og ved læssesporet i stationens øst ende et stikspor, udgående fra det fælles overhalings- og læssespor, til en enderampe og med et ekstra varehus i  pandeplader.

Stationen i 1975 fra sporsiden. Foto: Peter Albertsen.

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i forgrunden. 

 

Den nedlagte station i 2004 fra perronsiden. Den lavere bygning ses tydeligt her – vinduet er klemt mellem taget og karnap og der er kun et vindue mod normalt i konestationerne hvor der normalt var to i gavlen. Det oprindelige stationsskilt ses på karnap. Stationen er i dag sommerhus.

Varehuset i 2004 i forfald. Varehuset er en variant idet der er kælder under.

Kærup Holme trinbræt
Lå godt gemt inde på en øde mark. Læskuret var ikke ret højt og bygget af galvaniserede pandeplader, og hjørnestolper og bænk havde rester af grøn maling. Lå forsænket i terrænet.

Kærup trinbræt
Oprettet ved banens åbning ved den lille samling huse Kærup. Var forsynet med et læskur af “Bauntypen” i rødt træværk med grønne bjælker og bænke, der lå ca. 40 meter fra sporet.

Det primitive trinbrætskilt i april 1969 efter at banen var lukket. Foto: Erik V. Pedersen.

Trinbrætsignal af dagslystype af sædvanlig vingetype.

Frøstrup station
Byen er eksempel på en by der blev født af banen og flyttede centrum på egnen. Før jernbanen kom var Bjerget, hvor hovedlandevejen til Thisted gik igennem og hvor der var kro og der var postmester mv. egnens centrum.  Disse ting blev efter banen åbning henlagt til Frøstrup, hvor der rejste sig en stor stationsby med bank, apotek m.m., Stationsbygningen rummede både jernbane­, post- og telegrafstation.

Stationsbygningen der også var tegnet af Heinrich Wenck var radikalt anderledes end banens øvrige. Stationsbygningen er magen til stationen i Falling på Horsens – Odder Jernbane (åbnet 1904), dog i spejlvendt udgave. Den er opført i røde mursten og var noget større end sædvanligt for banen. Stationen var også forsynet med dagslyssignaler. Foto: Frank Sørensen.

I stationens facader var i højde med tværsprossen i vinduerne indmuret hvide tværbånd. Statelig bygning i røde sten og med et ret pompøst indgangsparti fra vejside . Banen havde en god kunde i grovvareforretningen JAF, hvis silo ses i baggrunden. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Banen kurvede gennem stationen med et langt krydsningsspor overfor stationsbygningen samt syd for denne et læssespor med et stikspor, der ender i en stopbom ved bygningens sydgavl. Ved nordgavlen ligger banens varehus stadig.

Den nedlagte station i 2004. Retirader i baggrunden. Stationen er nænsomt renoveret.

Varehuset i 2004. Rampe fra varehuset til sporet er der stadig med perronkant.

Langvad trinbræt

Det primitive trinbrætskilt i april 1969 efter at banen var lukket. På en skæv jernbaneskinne stod stationens navn med ubehjælpsomme bogstaver. Selvgjort er velgjort. Foto: Erik V. Pedersen.

Etableres 1928. Perron med svelleforkant og med sten på jordvolden.  Desuden bænk til sommerbrug og et læskur til dårligt vejr.

Tømmerby station

Ved banens åbning et trinbræt ved det stedlige banevogterhus. Fra 1904 banepakkeekspedition, og siden 1905 desuden billetsalg. 1906 åbnedes et læssespor (omløbsspor), men det var ikke mulighed for at sende stykgods og derfor ikke noget varehus. Stationsbygningen var mindre og lavere end banens øvrige stationer, idet det er det oprindelige vogterhus, der i 1908 fik tilføjet et udhus med retirader.

Armsignalet ved Tømmerby station er der stadig. Foto: Peter Albertsen.

De sidste mange år nedsat til trinbræt og bygningen var udlejet til privat beboelse. Læssesporet sluttede i en jordvold, og havde kun forbindelse til hovedsporet i nordenden.

Den nedlagte station i 1969. Foto J. Hagger Jensen.

Vesløs station

Ved banens åbning fandtes her ingen bebyggelse, idet stationen blev bygget i den yderste ende af det langstrakte Hannæs i nærheden af Vesløsgård, men siden er dannet en by.

Stationen havde et rimeligt opland ud mod Feggesund. Fra denne halvø henter stationen så godt som hele sin kundekreds og stationen var trafikmæssigt en af de største mellemstation. Station af lang type med overhalingsspor og stikspor til enderampe.

Den oprindelige stationsbygning af kvindetypen er i 1919/20 udvidet med en tilbygning mod øst, så den fremstod som en hybrid mellem mande- og kvindetypen.

Stationen blev bestyret af en stationsmester i stedet for ekspeditricen. Øst for stationsbygningen lå varehuset samt et omløbs- og læssespor, hvorfra der går et stikspor mod vest til en enderampe op mod varehuset. I 1916 suppleredes læssesporet med et lige så langt omløbsspor på banens modsatte side. I 1913 blev her desuden opført et baneformandshus.

Stationen i 1954.

Stationen er i dag nedrevet og erstattet af byens bank. Kun gadenavnet Vesløs Stations Vej minder om bane fortiden.

Stationer Vesløs – Thisted

Tovsig trinbræt
Trinbræt anlagt ved banens åbning ved bebyggelsen Vestløs Huse inde i Østerild Plantage og omkranset af skov på alle sider. Her var der en ret lang perron og de sidste år et læskur.

Trinbrættet i 60’erne. Foto: Frank Sørensen.

Trinbrættet i 60’erne. Foto: Frank Sørensen.

Østerild station
Stationen var forsynet med vandtårn og vandkran. Stationsbygningen, der er af mandetypen, med varehuset ved østgavlen, mens der mod vest er et læssespor og et større privat pakhus. Ud for perronen lå omløbssporet og på banens nordside et vandtårn, opført i røde sten. Mellem sporene, foran vandtårnet stod vandkranen.

Stationsskiltet ved stationen. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen med retirader i baggrunden. Foto: Frank Sørensen.

Vandtårn og en vandkran mellem sporene. Rundt vandtårn, opført i røde sten og med tolvkantet rødmalet beholder og grønt tagpaptag. Foto: Frank Sørensen.

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i baggrunden. Det oprindelige skifertag er blevet udskiftet med glaseret tegltag og bygningen er blevet vandsskuret.

 

Vandtårnet fra privatbanetiden står der endnu og vedligeholdes af borgerforeningen. Etableringen af vandtårnet skyldes, at vandet i Thisted var mindre egnet til damplokomotiver, fordi det satte kedelsten. I Fjerritslev kunne der hentes vand i fra Mølleåen og i Thisted blev gravet en ny brønd ved siden af vandtårnet på stationspladsen, men vandforsyningen af lokomotiverne blev først tilfredsstillende, da der i 1907 i Østerild, midtvejs på banen, opførtes et vandtårn med vindmotor hvor der kunne hentes vand af god kvalitet.

 

      

Vandtårnet fungerer som byens vartegn og modeller af tårnet står i hver sin ende af byen ved byzonetavlen. Der fremstilles en tårnpilsner der kan købes lokalt.

Hundstrup station
Stationen var af kvindetypen, med de samme farver, men taget på stationsbygningen var udskiftet med bølgeeternit.

Lige overfor stationen lå indtil 1920 den smukke, gamle herregård, Kølbygaard. Ved udstykningen af Kølbygaard fik stationsbyen en god befolkningstilvækst.

Stationsbygningen set fra sydvest. Foto: Frank Sørensen.

Stationen havde kun et overhalingsspor og midt for dette lå resterne af en siderampe samt et lille tværspor beregnet for en dræsine.

Den nedlagte station i 2004. Retirader i baggrunden.

Varehuset ved stationen i 2004.

Mellem Tanggård og Hundstrup var der et sidespor til en grusgrav.

Tanggaard trinbræt
Lå lige syd for den spredte bebyggelse Søhuse. Bestod af en bred grusbelagt perron med græskant og med den store type læskur, der også fandtes på Baun og Kærup.

Trinbrættet i 1969. Lettere medtaget. Foto: Frank Sørensen.

Kaastrup trinbræt
Et trinbræt, hvor bekvemmelighederne for de rejsende indskrænkede sig til et trinbrætsignal og en vakkelvorn bænk.

Hillerslev station

Hillerslev stationen blev anlagt ca. ½ km nord for kirkebyen og var af kvindetypen. Fra stationens læsse- og omløbsspor (ud for perronen) udgik fra 1918 et kort stikspor mod øst til Hillerslev Kalkværk, der producerer gødningskalk til landbruget. Værket blev ejet og drevet TFJ, der dog ikke havde noget videre økonomisk udbytte af det og værket solgtes i 1942 til “Vestjyllands Mergelforsyning”. Parallelt med kalkværkssporet, men udgående fra det mellemliggende hovedspor, lå yderligere et kort stikspor.

Stationen i 1954. Er udformet som i Vandet station.

Stationen i 1977 stationen er lukket men der er stadig postkasse på bygningen. Foto: Erik Kjærgård.

Den nedlagte station i 2004. Taget er skiftet indenfor de seneste år på den ene halvdel af huset formodentligt i forbindelse med tilbygning til højre i billedet der er lavet delvist  samme stil som den oprindelige station. Er i dag kontor for den lokale foderstof forretning og kalkværk og er flot vedligeholdt. Retirader i baggrunden til venstre.

Stationsskiltet pryder stadig bygningen.

Nors station
Station af mandetypen med varehuset ved østgavlen. Stationsbygningerne havde samme farver som Vandet, men et lidt anderledes tagudhæng. Ud for perronen lå et krydsningsspor og vest for stationsbygningen et læsse- og omløbsspor med et stikspor til en enderampe.

Før banen var her ikke megen bebyggelse, men banen betød smukke huse og villaer, samt læge, kro, brugsforening, bageri, mejeri og skole.

Stationen i 1969 med pakhuset i forgrunden. Foto: Frank Sørensen.

Stationen var i begge ender forsynet med håndbetjente bomme indtil 1963 med betjeningsspillet stående frit på perronen. Ved banens nedlæggelse i 1969 var der dog kommet automatiske signaler.

Stationen havde en enormt solid læssekran med en oval træsøjle, to skråstivere med et midtertværsnit på ca. 15 x 30 cm og en solid lossebom. Kranens højde var omkring 9-10 m.

Perronkanten er der endnu med rampe til varehus til venstre.

Retirader til venstre er i dag ventesal for passagerer til busserne og forpladsen fungerer som rutebilstation. Hovedbygningen er bibliotek.

Varehuset i 2004 – rimeligt vedligeholdt.

Havreland trinbræt
Trinbræt åbner for trafik i 1928 i forbindelse med motoriseringen af driften, der gav mulighed for flere stop end med damptog.
Grusperron med græskant, trinbrætsignal og læskur. Læskuret rødmalet med grøn dør og bænk og hvid vinduesramme med tag af pandeplader.

Vandet station

Stationsskiltet i 2006

Stationen i 1955 med godstog.

Stationen i 1975. Foto: Peter Albertsen

Lå ved vejen til Klitmøller. Station af kvindetype med tagryggen vinkelret på sporet. Stationen var forsynet med et læsse- og omløbsspor ud for perronen, mens varehuset ligger nord for stationsbygningen. Stationen var forsynet med et overhalingsspor. Sporet fortsatte i en S-kurve videre mod nord.

Billetsalget på Vandet Station i 2006 med Peter i forgrunden. Foto: Peter Albertsen.

Der lå et militært område lige overfor stationsbygningen og der var et kombineret læsse- og krydsningsspor samt sidespor til naboen, Forsvarets depotområder.

Baun trinbræt
Næste holdeplads var ved vejen til Vandet og Nystrup plantager. Åbnet 1906.

Lang grusperron med græskant og et forholdsvis stort rødmalet læskur med grønne hjørnestolper og bænk og tag i tagpap og et lille armsignal, som de rejsende selv stillede, når de ville med toget.

Inden for en radius af 1 km lå der 7-8 gårde, så trafikken på stedet kan ikke have været overvældende.

800 m længere fremme skar banen Torstedvejen. Her lå på et tidspunkt  en svelleperron, dog uden trinbrætsignal og stedet var ikke nævnt i nogen af banens køreplaner. Svellelyst var det uofficielle navn.

Landlyst trinbræt
Omtrent hvor Thybanen og TFJ løb sammen, havde TFJ et trinbræt, der lå ved vejen mod Vandet plantage. Perron på begge sider af landevejen til Vorupør. Forsynet med en bænk, og i øvrigt i ganske enkel udførelse med græskant, grusbelægning og trinbrætsignal, helt af træ.

Thisted station
TFJ kørte til statsbanestationen i Thisted og det sidste stykke fulgte banen statsbanernes hovedspor fra Oddesund. TFJ’s remiser med værksted lå næsten overfor DSB’s pakhus. Der er de sidste år ryddet kraftigt op omkring Thisted station og drejeskive og TFJ remise er væk.

Læs mere om Thisted station.