I Aalborg og Nørresundby har der været større havnebaner. Aalborg og Nørresundby havnebane er omtalt nedenfor. Ingen af disse baner kan i dag benyttes.
Desuden har der været havnebaner i Thisted, Sæby, Hadsund, Hobro og Løgstør. I Skagen, Hirtshals og Frederikshavn er der stadig fungerende havnebaner.
Link til:
Havnebanen i Aalborg
Da Randers – Aalborg banen blev åbnet i 1869 var der kun spor til et varehuset der lå ved Prinsensgade 15. Aalborg industri og håndværk var på dette tidspunkt koncentreret i det centrale Aalborg og det meste af trafikken til og fra byen gik via søvejen – landtransport var stort set kun postdiligencer.
Aalborg første havnebane blev anlagt i 1875 og lagt øst om Aalborg by og skar Jyllandsgade ved Ågade og i lige linje langs Trækbanen til hjørnet af Løkkegade/Kayrødsgade. Område var stort set ubebygget, undtagen på det sidste stykke ved Søndergade – Østerbro. Havnebanen var en trækbane – dvs at jernbanevognene blev trukket af heste.
Banen gik vest om Østre havn der lå hvor Nordkraft i dag ligger og derfra ned til kajkanten og mod vest ud til Pontonbroen ud for Vesteraa.
Rangerpersonale ved Aalborg havnebane i 1899.
I forbindelse med anlægget af den nye banegård i 1902 projekteredes en helt ny dobbeltsporet havnebane øst om Karolinelund til Østre Havn – stort set det nuværende spor – som så skulle sættes i forbindelse med den gamle banes kajspor frem til Ny havn. I første omgang etableredes dog fra den nye godsplads syd for Jyllandsgade forbindelse til den oprindelige trækbane ved hjørnet af Jyllandsgade og Ågade. I 1904 var den nye havnebane helt færdig, og den gamle havnebane blev fjernet fra stationen til Østerbro.
Snart var der behov for udvidelser af sporarealet og i årene 1910-16 anlagdes depotspor og overleveringsspor til privatbanerne. Aalborgs havnebane fik den ene udvidelse efter den anden, nye virksomheder fik sidespor, ældre sporanlæg udvidedes og forstærkedes.
Mod vest sluttede havnebanen i 1913 100 meter fra Pontonbroen ud for Vesteraa, men der anlagdes stadig flere sidespor.
I 1916 bekostede byrådet et sidespor til Kvægtorvet, og i 1920 anlagdes spor til det senere Aalborg Værft. Havnebanen blev længere og længere og endte efterhånden på kajen ved jernbanebroen over fjorden og ved Spritfabrikkens udflytning i 1930’erne nåede havnebanen sin længste udstrækning mod vest, idet den førtes gennem Strandvejen ind til Spritfabrikkerne.
Vogne fra Aalborg Privatbaner på havnebanen i Aalborg. Foto: Poul Wilhelmsen.
Spornettet var 700 m i 1893, 8,3 km i 1899 og over 20 km i 1930.
I dag er havnebanen lukket idet sporet er afbrudt ved krydset Fyensgade/Sønderbro og fjernet helt frem til stationsområdet.
Oprindeligt var der spor gennem denne port på Strandvejen til Spritfabrikkerne. Denne sporforbindelse er fjernet omkring 1990, men fabrikken havde indtil slutningen af 90’erne forbindelse fra sporet langs kajkanten. Dette spor blev afbrudt da boligbyggeriet langs havnefronten blev realiseret. Oprindeligt lå der en drejeskive inden for porten.
Mod øst sluttede havnesporet ved Aalborg Portland, men betjente på sin vej dertil en lang række firmaer på Aalborg Havn. Sporet har under 2. verdenskrig fortsat videre til Rørdal lufthavn. Hvorvidt der er som en forlængelse af dette spor er uvist.
Sporet mod Portland kan ikke benyttes mere og er stærkt forfaldent og delvist fjernet. Næsten alle sidespor er fjernet.
Smuk brolægning omkring spor ved foderstofkajen.
Spor omkring foderstoffirmaerne – sporet benyttes ikke mere.
I Skalborg anlagdes i 1966 et sidespor til FDB’s Centrallager. Sporet benyttes ikke længere.
Dansk Eternitfabrik på Østre Alle, havde eget firmaspor, der krydsede Sønderbro lidt nord for vandværket. Sporet kan ikke benyttes og blev ikke benyttet de sidste år fabrikken lå her, men via dette spor modtog fabrikken gennem årene store mængder asbest i containere fra oversøiske lande indtil den asbestfri produktion startede.
Sporet til Eternitfabrikken lå der indtil 2017, men er flere steder asfalteret over. Her krydser banen stien mellem baneterrænet og Kærby. Banen er i dag blevet til sti.
Sporet til Eternitfabrikken krydsede her Østeraa. I dag er der sti over Østeraa her
Østhavnen
Aalborg Kommune etablerede i 1972 som led i Kongelige Grønlandske Handels udflytning fra København et sidespor til Østhavnen og i dag betjener sporet, via den ca. 13 km. lange bane til Østhavnen. De 7-8 km af denne bane indtil Lundergårde følger det tidligere Hadsundbanespor. Dette spor benyttes i dag stadig flere gange om ugen som industrispor til Østhavnen og i sommermånederne kører Limfjordsbanen veterantog på denne strækning fra Aalborg station.
Havnebanen i Nørresundby
I 1874 etableres baneforbindelse mellem Nørresundby DSB station og ned til Nørresundby havn hvor sporet endte omkring Pontonbroen ved den nuværende Limfjordsbro. Dette spor ligger omtrent det samme sted som i dag og blev benyttet af Sæbybanen indtil “krøllen” blev etableret.
På kort over Nørresundby fra 1909 ses sporanlæg omkring jernbanebroen i Nørresundby. Nørrresundby’s station indtil 1907 – den gamle træbygning ses stadig øverst til venstre på kortet med vejadgang fra Thistedvej.
Nørresundby Havnebane blev fuldt udbygget i forbindelse med anlæg af privatbanen til Frederikshavn over Sæby i 1899. Havnesporet og sporet til Sæby forløb midt gennem slagteriet i Nørresundby og fortsatte til Nørresundby havnestation. Der skete i begyndelsen af århundredet en større udbygning af havnebanen til virksomhederne på havneområdet. Fra starten var det især ØK’s Cementfabrik med spor fra 1907, men også andre virksomheder bl a Svovlsyre- og Superfosfatfabrikken Limfjorden og senere Bates Sække og Petersværk Cementfabrik, der var store kunder gennem årene. Mod vest var der sporforbindelse til Dansk Andels Cementfabrik. Der har desuden været sidespor til en Kosangas fyldestationen ved jernbanebroen.
Kort over Nørresundby fra 1909 ses sporanlæg omkring den daværende pontonbro. Torvet ses øverst i kortet og FFJ station Nørresundby ses til højre på kortet. Kysten lå oprindeligt næsten helt oppe ved stationen. Der var havnespor helt ud på molerne. Den nuværende Limfjordsbro ligger omtrent hvor dampskibsbroen lå.
Her krydsede banen til Lufthaven Lindholm å. Sporet er fjernet fra hovedsporet til Lufthavnen i 1999.
I Nørresundby eksisterer indtil 1999 et sidespor til lufthavnen. Sporet blev i 1999 fjernet. Sidesporet blev anlagt som et sidespor fra Fjerritslev banen i forbindelse med anlæg af Fliegerhorst Aalborg West i 1941/42 og har også efter krigen været benyttet til militære transporter, samt til transport til og fra betonvarefabrikken på Lufthavnsvej.
Broen over motorvejen lige nord for tunnelen var forberedt for at der kunne laves et industrispor til industriområdet i Bouet men det kom dog aldrig. Broen er i 2005 revet ned og erstattet af en fodgænger og cykelbro over motorvejen i en noget smallere udgave.
Nørresundby havnebane er i år 2002 lukket helt. De to sporskifter der var i “krøllen” lige nord for Jernbanebroen er blevet fjernet/aflåst for at man kan sætte hastigheden op på sporet nord for jernbanebroen og nedsættes lukketiderne for Thistedvej. Der er i dag således ingen forbindelse til de sporrester der ligger øst for jernbanebroen. I 2003 er endvidere bygget på sporarealet vest for Limfjordsbroen. Sporet øst for Limfjordsbroen er blevet til cykelsti med asfalt mellem skinnerne. De sidste rester af sidesporet til Dansk Andels Cementfabrik i Lindholm er fjernet i forbindelse med anlæg af Lindholm station.
I dag er der således kun hovedsporet med sidespor omkring Lindholm station mod Brønderslev fra Jernbanebroen der kan benyttes.