Menu

Stationer Vodskov – Østervraa

24. marts 2018 - Nyt på siden

Banens længde var 37 km og på denne strækning var der foruden endestationerne ikke mindre end syv stationer og tolv trinbrætter. Man kunne altså, i bedste eller værste fald, komme ud for at toget, standsede ikke mindre end 19 gange, eller ca hver anden kilometer, men det skete garanteret aldrig.

Langt fra alle disse holdepladser var etableret fra banens start. Ca. halvdelen var blevet oprettet efterhånden, som banen skønnede, at der var behov for dem. Når der taltes om behov må det være fordi, at nogen foreslog et trinbræt, for benyttelsen af nogle af trinbrætterne må have været så lav, at det ikke var hver dag der var passagerer. Ved trinbrætterne var der en stander med en vingesignal, som af den rejsende kunne hejses som signal til lokomotivføreren om standsning.

Her er strækningen. Banen udgik fra FFJ’s Vodskov station og sluttede ved Hjørring – Hørbybanen station Østervraa. Banen gik bortset fra Hjallerup by gennem stort set øde områder. Man skulle have det hele med og banen fik et ikke direkte forløb.

Stationernes placering

Man kan ikke skrive om stationerne og  Østervraa banen uden at se på nogle af stationernes  placeringer, der i flere tilfælde var placeret umuligt og meget øde. Bjørnholm station er umuligt placeret helt øde, men er formodentligt i et kompromis placeret lige langt fra to landsbyer. Ved stationerne Røgelhede, der ikke har bebyggelse i nærheden, og Mylund station er det næsten umuligt at få øje på bare en lille smule fornuft i deres placeringer i dette øde og næsten utilgængelige moseareal. Det bedste svar man kan give er, at det er praktisk, at stationsbygningerne ligger i nærheden af skinnerne !

De gamle stationer står der alle endnu – det er flotte robuste harmoniske bygninger der vil overleve som privatboliger fremover, men det er mere end svært at forestille sig at der for 50 år siden 6-10 gange om dagen har passeret tog gennem dette øde området og forbi disse bygninger.

Ved næsten alle stationer var der opført et varehus i træ – disse har også overlevet på flere af stationerne, men er dog flere steder flyttet.

Banen udgik fra:

Vodskov station

Vodskov – Østervraa banen havde i Vodskov fællesstation med Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane. Station opført i 1899 som station på banen fra Nørresundby til Frederikshavn.

Stationen i år 2002 fra vejsiden. Var i 2002 døgnkiosk og svær at genkende som station. I dag er bygningen total renoveret og der bor en gavebutik i bygningen.

Østervraa togene havde fællesperron med Sæbytogene. Sporarealet, der blev en del udvidet i forbindelse med den nye banes anlæg, strakte sig 350 m mod øst ud til Østervraa banens tosporede rundremise med drejeskive.

Den gamle remise fra Vodskov – Østervraa banen er i dag almindelig beboelse. Rester af de gamle remiseporte ses til venstre for tårnet. Billedet er taget i 1965 af Erik. V. Pedersen.

Principtegning af Vodskov station før 1950.

Flere billeder fra Vodskov stationen

Skytteplantagen trinbræt

Kort nord for Vodskov, oprettedes i 1929 et trinbræt, Skytteplantagen, ved en skovvej til traktørstedet ”Skytten” i kanten af Hammer Bakker. Her var der “bondebal” om lørdagen.

Trinbrættet blev meget benyttet som udflugtsmål på grund af det smukke natur. I vinterhalvåret var det kun motortog der standsede ved trinbrættet. Ingen spor i terrænet. Der var en lang jordperron ved trinbrættet.

Uggerhalne station

Stationsbygningen, der lå med gavlen drejet ud mod perronen og havde højt halvvalmt tag, var ganske magen til stationerne i Bjørnholm, Klokkerholm, Røgelhede, Hellum og Mylund.

Der var et næsten 100 meter lange læsse og krydsningsspor ud for stationsbygningen.

Uggerhalne station ligger der endnu på adressen Ledvej 7 op mod skoven og er i dag almindelig privatbolig. Varehuset ved stationen blev i 1958 flyttet til Grindsted, hvor det fungerede som klubhus for idrætsforeningen. I 2001 blev varehuset flyttet tilbage, dog ikke til sin oprindelige placering. Varehuset er malet sort med hvide kanter, men har oprindeligt været rødmalet med hvide kanter.

Uggerhaldne station, 24.8.1965 fra perronsiden. Foto: Erik V. Pedersen. De 15 år efter at stationen er lukket er udvendigt gået sporløst hen over stationen. Døre og vinduer må være de originale. Der er lavet en tilbygning til stationen til venstre i billedet.

Stationen da der var skinner foran stationen

Stationen fra perronsiden i år 2002. Hovedbygning er tilsyneladende uændret, men der er sket en udvidelse af sidebygningen. Stadig en flot harmonisk bygning.

Stationen havde nogen trafik fra Grindsted, der ligger 1 km nordligere, men var i øvrigt uden større betydning idet Hammer Bakker lå mod syd og nord for stationen var der mosearealer.

Sporplan for stationen omkring 1936. I årene 1934 til 1937 var der betydelige mergeltrafik til de magre jorder fra Kinnerup mergelleje der lå et stykke øst for stationen. Der var i disse år anlagt en smalsporet mergelbane, der havde omlæsning ved læsserampe øst for stationen, hvor smalsporbanen løb langs læssesporet.

Der er meget få synlige spor efter banen i Uggerhalne ud over stationen og vejnavnet Ledvej der ligger på stationsforpladsen.

Stationen fra vejsiden. Det oprindelige varehus i træ ses til højre for stationen. Varehuset blev efter banens lukning flyttet til sportspladsen i Grindsted. Den nuværende ejer af stationen har i år 2001 fået varehuset flyttet tilbage til stationen. Dog ikke til sin oprindelige plads.

Bruusholt trinbræt

Ved gården Bruusholt, åbnedes i 1929 et trinbræt med jordperron og uden venterum. Trinbrættet var næsten ubenyttet.

Lyngdrup trinbræt

100 m fra banens krydsning af Gerå lå fra banens start trinbrætter, Lyngdrup, hvor der senere anlagdes et læssespor på 74 m udfor perronen.

Sporplan for Lyngdrup. Der var læskur samt en siderampe for indlæsning af kreaturer.

I begyndelsen nogen persontrafik, medens godstransporterne var ubetydelige.

Frederikshvile trinbræt

I 1928 åbnedes et næsten ubenyttede trinbræt Frederikshvile , beliggende i nærheden af gården af samme navn.

Hjallerup station

Hjallerup var banens største station, beliggende i den vestlige del af byen. Omfartsvejen vest om byen ligger i dag på baneterrænet, der er sænket ca 4 meter.

Byens indbyggertal, der før banens anlæg var på omkring 700, steg til over 1100 sidst i 40’erne.

 

Hjallerup station i år 2003 fra sporsiden. Huser i dag IT firma. På sporarealet  ligger i dag omfartsvejen ca 4 meter nede.

Der var 3 spor udfor stationsbygningen foruden et stikspor til en rampe. 253 meter hovedspor og 200 meter ladespor.

Hjallerup er den største by i nærheden af banen, men banen kom hurtigt til at mærke konkurrencen fra landevejstrafikken og rutebilerne, idet byen ligger på den direkte vej mellem Aalborg og Frederikshavn og der var gode veje til Dronninglund i øst og Brønderslev i vest.

Hjallerup station, 24.8.1965 fra perronsiden før omfartsvej blev lavet. Foto: Erik V. Pedersen.

Hjallerup hestemarked gav i årene op til 2. verdenskrig en livlig trafik af heste fra Hjallerup, hvor den tyske stat købte mange heste – til krigsbrug og godstogene kørte somme tider i pendulfart mellem Hjallerup og Aalborg, og udelukkende med heste til tyskerne. På markedsdage kørte der meget store persontog til og fra Hjallerup, ofte forspændt to lokomotiver.

Klavsholm trinbræt

Trinbræt, åbnet i 1928 og beliggende ved en sidevej mod syd fra Klokkerholm by.

Bjørnholm station

Stationen lå meget ensomt umiddelbart syd for Trøgdrupvej ca midtvejs mellem de to små landsbyer Trøgdrup og Ørum. Da stationen lå dårligt for begge landsbyer, og byerne var orienteret mod Brønderslev, var stationen kun lidt benyttet. Ørum voksede betydeligt efter banens etablering.

Bjørnholm station nogle år efter den var åbnet.

Bjørnholm station, 24.8.1965 fra perronsiden. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen blev ved banens lukning solgt til postvæsenet men er i år 2002 privatbolig.

Kildedal trinbræt
Kildedal trinbræt, beliggende ved en gård af samme navn.

Klokkerholm station
Klokkerholm station ved den store landsby Hellevad. Der var her en ret betydelig bebyggelse og stigende indbyggertal efter banens åbning, i 1930 300 indb. og i 1950 500 indbyggere.

 

Stationsområdet

VØ 22 med blandet tog på Klokkerholm station i 1924.

Klokkerholm station, 24.8.1965 fra vejsiden. Foto: Erik V. Pedersen.

Indvielsestoget ved stationen i 1924.

Klokkerholm station, 24.8.1965. Omdannet til Posthus og rutebilstation. Foto: Erik V. Pedersen.

Klokkerholm station fra perronsiden i år 2002. Stationen blev ved banens lukning solgt til postvæsenet men er i år 2002 privatbolig. Baneterrænet er brugt til omfartsvej.

Røgelhede station
Stationen  lå ved vejen fra Brønderslev over Hallund til vejen Aalborg-Frederikshavn.

Plantegning af stationen.

Røgelhede station nogle år efter banen var åbnet. Også denne station kom til at ligge meget øde – der var ikke et hus i nærheden af stationen.

Banen skulle være ført gennem landsbyen Hallund to km længere mod vest, men man ønskede ikke at lave en tilsvarende bugtning som den, der fandtes to km sydligere ved Bjørnholm, og dels forventede man godstransporter fra teglværk der lå øst for stationen, hvortil et sidespor var projekteret.

Stationen på Røgelhedevej nr. 105 i år 2002 er privatbolig. Varehuset anes i baggrunden.

Kirkegård trinbræt
I 1928 oprettes trinbrættet Kirkegård, der blev nogenlunde godt benyttet i en periode.

Hellum Station

Trafikken var ikke overvældende bortset fra, at der i næsten hele banens levetid såvel som før og efter denne var store transporter af grus og sten fra banens grusgrav, der lå ved et sidespor 1,5 km mod nordøst, der udgik i stationens sydlige ende. Sporet til grusgraven benyttedes efter banens nedlæggelse, og trafikken ophørte først, da sporet mellem Hellum og Østervraa blev taget op i 1952.

Stationsplan.

Hellum station nogle år efter banen var åbnet.

Stationen blev ved banens lukning omdannet til kommunekontor, men er i år 2002 privatbolig.

Pakhuset ved stationen har også her overlevet næsten uændret og er flot vedligeholdt, men er blevet flyttet.

Musted trinbræt
Musted trinbræt, åbnet i 1928, ved gården af samme navn ved Pajhede skov. Der var her hverken perron eller venteskur.

Kirkholt trinbræt
Skitse fra anlægsprojektet til banen. Der var planlagt station, men det blev kun til en læskærm og det sædvanlige varehus.

Kirkholt trinbræt ved vejen mellem Brønderslev og Østervraa var åbnet samtidig med banen, idet der straks anlagdes perron og læssespor, hvorimod det først var nogle år efter åbningen, at der opførtes et ret stort varehus og en korsformet læskærm.

Trinbrættet var banens bedste og havde i flere perioder større trafik både af rejsende og gods end flere af de mindre stationer. Bebyggelsen lige ved trinbrættet var ikke stor, men er vokset siden banens nedlæggelse.

Kirkholt trinbræt i 30’erne med læskærm og det sædvanlige varehus.

Mylund station
Mylund station lå nogle hundrede meter syd for vejen mod Mylund og Vrå omgivet af spredte landbrugsejendomme. Passagertrafikken fra stationen må have været beskeden. Postvæsenet købte Mylund efter banens lukning. I dag er stationen privatbolig.

Mylund station i 30’erne

Vester Mylund trinbræt
Trinbræt opkaldt efter gården af samme navn beliggende på vejen mod Tårs  – åbnes i 1937. Trinbrættet lå bedre end Mylund i forhold til bebyggelserne og blev godt benyttet. Mylund stations benyttelse faldt til næsten ingenting da trinbrættet blev åbnet.

Villestrup trinbræt


Skitse fra anlægsprojektet til banen. Der var planlagt station, men den kom aldrig.

Kun 1 km fra Vester Mylund trinbræt, lå fra banens åbning trinbrættet Villestrup, uden sidespor. Der var i slutningen af tyverne flere gange planer fremme om at anlægge et sådant, men planen blev opgivet idet trinbrættet lå i en dal med kun 65 m vandret spor med stigninger på begge sider.

Vejen trinbræt
800 m længere mod øst ved gården Vejen anlagdes nogle sidespor for mergel og i 1935 oprettedes tillige et trinbræt, uden perron eller venterum. Sidesporet, der anlagdes 1932, blev efter mergel transporternes ophør anvendt til kartoffeltransporter.

Østervraa station

Kort over stationen med udkørsel til venstre mod Vodskov nederst  og øverst til venstre mod Hjørring. Til højre mod Hørby. Remisen ses også til højre.

36,8 km fra Vodskov endte banen i Østervraa – station på Hjørring – Hørbybanen. Østervraa station var bygget i 1913 og blev i 1924 også endestation på Vodskov – Østervraa banen.

Persontog på Østervraa station i 1924.

M 21 på Østervraa station. Motorvognen havde 46 siddepladser og 12 ståpladser og gjorde god fyldes som ved dette skoletog. Med hånden på knæet ses motorvognsfører Lauersen, der var meget vellidt blandt banens passagerer.

Østervraa station i midten af 60’erne fra perronsiden. Sporterrrænet blev brugt til at lave en omfartsvej rundt om byen. Foto: Frank Sørensen.

Stationen i år 2002. Stationen ligger på Liljevej nr. 10. Omfartsvej omkring Østervraa – Brønderslevvej – er delvist anlagt på det gamle baneterræn.

Spornettet på stationen blev væsentligt udvidet da banen blev etableret og sporet var forberedt til at banen kunne forlænges til Frederikshavn – en forlængelse der aldrig kom.

Ved stationen opførtes også en tresporet rundremise i stationens øst ende, hvor banens to damplokomotiver  og motorvognen havde deres plads, og hvor mindre eftersyn af materiellet kunne finde sted. Efter banens lukning blev remisen brugt som rutebilgarage. Remisen står der endnu og huser vognmandsforretning. Foto i 60’erne. Bemærk svellehegnet i forgrunden. Foto: Frank Sørensen.

Foruden jernbanestation, var der postkontor i bygningen, så selv om der ikke kørte mange tog på de to baner, var der altid travlhed på stationen. Stationsbygningen er en prægtig bygning magen til de øvrige stationer på Hjørring privatbaner og hører til den store type som f.eks. Tårs og Hjallerup. Jernbanerne betød meget for Østervraa. Der var prestige i at være endestation for en bane og der var ansat en hel del mennesker ved både bane og postvæsen.