Menu

Aalborg Privatbaner rullende materiel

Det rullende materiel hos APB var meget omfattende. I tidens løb har man haft 41 damplokomotiver og 42 motorvogne (skinnebusser og diesellokomotiver mv).  Næsten alt materiellet var litreret med de enkelte baneforvaltningers bogstaver: AHB, AHJ eller FFJ.

FFJ’s farver på skorstenen af FFJ 34.

Der har været omkring 800 vogne i vognparken, heraf 125 person-, post- og pakvogne, og diverse andre vogntyper.

Der er bevaret en del materiel fra APB  bl a er damplokomotivet FFJ 34 bevaret hos Limfjordsbanen.

Generelt blev materiellet anvendt i flæng på de forskellige banestrækninger. På de følgende side er foto af et lille udpluk af den brogede vognpark, der stadig var i drift eller overlevede indtil lukningen af banerne.

APB bibeholdt indtil det sidste en for jernbaneinteresserede spændende blanding af lokalbanepræg/museumsbane og stordrift. På en tur med en enlig skinnebus kunne man på de små stationer opleve privatbaneidyl hvor udviklingen havde stået stille i 50 år. Lange godstog kørte til det sidste med en blanding af meget gammelt materiel og nyere vogne. Privatbanernes godsbanegård i Aalborg, opstillingsspor med masser af godsvogne og et stort værksted med masser af ansatte var en del af stordriften.

Se oversigt over rullende materiel i 1957 hos APB. PDF fil 4 MB her: apb-materiel-1957


Damplokomotiver

Her er en oversigt over alle damplokomotiver der har kørt hos Aalborg Privatbaner. Maskinerne var fortløbende nummereret uanset hvilket baneselskab der ejede dem. Enkelte rangermaskiner var ejet og litreret APB (17, 25 og 33):

Baneselskab, nr, type, anskaffet, fabrik, nr, udrangeret

FFJ    1   2Bn2    1891 Jung            266  1935

FFJ    2   2Bn2    1894 Jung            267  1935

FFJ    3   2Bn2    1894 Jung            268  1935

FFJ    4   2Bn3    1897 Jung             3l3  1935

FFJ    5   2Bn2    1898 Jung            330  1935

FFJ    6   2Bn2    1898 Jung            331     )

FFJ    7   2Bn2    1898 Jung            332

FFJ    8   2Bn2    1898 Jung            333  1935

FFJ    9   2Bn2    1898 Jung            335  1935

FFJ   10   2Bn2    1898 Jung            374       )

FFJ   11   2Bn2    1898 Jung            375  1935

AHJ  12   2Bn2    1900 Jung            392  1935

AHJ  13   2Bn2    1900 Jung            393  1935

AHJ  14   2Bn2    1900 Maribo             3  1935

AHJ  15   2Bn2    1900 Maribo             4  1935

AHJ  16   Cn2      1903 Borsig        5108  1949

APB  17   Bn2T    1903 Borsig         5200       )

FFJ   18   Cn2T    1903 Borsig        5261       )

FFJ   19   1Cn2    1907 Borsig        6292  1949

FFJ   20   1Cn2    1907 Borsig        6293  1949

ANSJ 21   1Bn2    1898 Cockerill     2093  1949

ANSJ 22   1Bn2    1898 Cockerill     2094  1949

ANSJ 23   1Bn2    1898 Cockerill     2095  1949

ANSJ 24   1Bn2    1902 Cockerill     2385  1949

APB   25   Cn2T    1909 Hanomag     5528  1952

AHB   26   1C112   1910 Henschel     9854  1966

AHB   27   1C112   1910 Henschel     9855  1953

AHJ   28   1C112   1910 Borsig        7609  1966

FFJ   29   1Ch2    1913 Henschel   12380  1953

FFJ   30   1C113   1913 Henschel   12381  1952

FFJ   31   1C112   1913 fIenschel   12382  1966

FFJ   32   1C112   1915 Henschel   13613  1966

APB   33   Cn21    1910 Maffei        3172  1952

FFJ   34   1C112   1916 Henschel   13965       )

FFJ   35   1C112   1920 Henschel   17762  1966

FFJ   36   1Ch2    1920 Henschel   17763  1952

AHJ   37   1C112   1921 Borsig       10886  1952

FFJ   38   Cn2T    1923 Henschel   20054  1966

APB   39   Cn2T    1923 Henschel    20055  1966

FFJ   40   1C112   1924 Henschel   20139  1952

Nr. 1-15
En neddimensioneret A-maskine, der ligesom forbilledet var tegnet af statsbanernes maskinchef O. Busse. I rene lette persontog gjorde de i mange år god fyldest; de var tilmed billige i kulforbrug og meget letløbende.
Nr. 6 og 7 blev i 1915 og 1914 ombygget, til tenderlokomotiver til brug for Asaabanen. Ved ombygningen fik de kulkasse bag førerhuset og sidevandkasser, anbragt, langt fremme. Motoriseringen gjorde alle disse lokomotiver overflødige og de blev udrangeret i løbet af 1930’erne, men var i deres sidste leveår kun lidt anvendt.
Nr. 12 blev ombygget i 1928 og forsynet med overheder og rundglidere.

En god del af de første maskiner fotograferer foran den nu nedrevne remisen nord for den nuværende omtrent hvor DSB tidligere maskindepot ligger. I baggrunden ses Gabriels (tidligere Kjærs Mølle).

nr 10

FFJ nr 15

FFJ nr 6

Nr. 21-24
Kaldet Nibe-maskinen, anskaffet til ASNJ (Nibebanen), der med sine større stigninger end de 3 andre baner ingen mulighed havde for at anvende de små maskiner som på de andre baner, i hvert fald ikke i blandede tog, som på det tidspunkt var det almindeligste.

De vejede 26,5 t (nr. 1-15: 20 t) og havde en halv gang større adhæsionsvægt: 17,8 t mod 12,8 t. Selv om man samtidig øgede hjuldiameteren fra 1170 til 1450 mm fik man et udmærket lokomotiv, der fuldt ud klarede, hvad man havde ventet. Maskinerne blev i 1920’erne forsynet med overheder, nye cylindre og rundglidere.

Nr. 16
Blev anskaffet i 1903 til Hadsundbanen og det var Aalborgbanernes første 3 koblede lokomotiv. Hele lokomotivets vægt var 23,4 t, men en uheldig vægtfordeling gjorde, at den påvirkede det svage spor alt for meget, hvorfor man allerede i 1905 ombyggede det. Rammen blev forlænget og kedlen rykket ½ m fremefter. Det blev i 1915 forsynet med overheder og større førerhus med sidevinduer og fik i 1931 en 3-akslet tender som de øvrige lokomotiver. Nr 16 blev en form for prototype for APB standarlokomotiver 26-32 og 34-37. Udrangeret i 1949.

AHJ Nr 16

Nr. 19-20
De gode resultater med nr. 16 bevirkede, at der i 1907 blev bygget 2 lokomotiver med nr. 16 som forbillede. De fik ligesom denne senere overheder og 3-akslet tender i 30’erne. Udrangeret i 1949.

Nr 19.

Ny nr. 10, nr. 26-32, 34-37, 40

FFJ nr 34 på legepladsen på Kastetvej inden den blev hentet af Limfjordsbanen. Foto: Frank Sørensen.

AHB nr 27.

AHB nr 26.

I tiden mellem 1919 og 1924 byggedes i alt 13 noget større maskiner, der var mere moderne end nr. 16 og 19-20. De havde overheder, rundglidere og 3-akslet tender, der som noget hidtil ukendt her i landet var forsynet med en forskærm med vinduer. Sammen med et stort og godt indrettet førerhus vakte de berettiget anerkendelse hos det kørende personale.
Alle disse 3-koblede lokomotiver var udmærkede maskiner, der især i de mange blandede og godstog betød et stort fremskridt fra de små 2-koblede lokomotiver, men også i persontog gjorde de god fyldest – ej at forglemme som erstatning for tjensteudygtige motorvogne, hvor de – grundet gode løbeegenskaber – nemt holdt tiderne.
Den største indsats ydede de under 2. verdenskrig i svære tørve- og værnemagtstog.

Nr. 32 i Fjerritslev.

Nr. 17-18, 25
Til rangering i Aalborg og på havnebanen i Nørresundby blev det snart nødvendigt at anskaffe særlige rangerlokomotiver, hvorfor man i 1903 og 09 anskaffede disse 3 små, men meget effektive tenderlokomotiver. Nr. 17 og 25 – var APB lokomotiver beregnet til godspladsen i Aalborg godsstation. Til den ret hurtigt stigende trafik blev de ret hurtigt for små, hvorfor de blev erstattet af de 3 større lokomotiver 32 og 38-39.
Nr. 17 solgtes i 1925 til. SB til rangering i Skagen, nr. 18 gik i 1941 til Kaas briketfabrik, der i 1947 videresolgte den til Frederiksværk valseværk.

 

APB nr. 17 – her som SB 4.

Nr 18.

APB nr. 25.

Nr. 33
Ex. SNNB nr. 2
Købt 1916 og ombygget på værkstederne i Aalborg (overheder og turbodynamo fjernet, kulkassen bag førerhus fjernet og erstattet med kulkasse foran førerhuset på kedlens venstre side).

Nr. 38-39
Anskaffet til rangering i Aalborg og Nørresundby havn, hvor de gjorde god fyldest indtil de i 1953 blev erstattet, med Leyland-traktorer. De havde kulkasse på kedlens venstre side, rammevandkasser og – lidt upraktisk for en rangermaskine – omskiftning, af styringen med skifteskrue.

Nr. 38.


Motormateriel

Her er en samlet oversigt over hvad Aalborg Privatbaner har haft af motormateriel ud over skinnebusser.

APB   M 1 Motorvogn Triangel 1939
FFJ    M 1201 Motorvogn Deutsche Werke 1922
FFJ    M 1202 Motorvogn Deutsche Werke 1922
FFJ    M 1203 Motorvogn Deutsche Werke 1924
FFJ    M 1204 Motorvogn Deutsche Werke 1924
FFJ    M 1205 Motorvogn Triangel 1929
FFJ    M 1206 Motorvogn Triangel 1929
FFJ    M 1207 Traktor Breuer 1929
FFJ    ML 1208 Lokomotiv Frichs 1934
FFJ    ML 1209 Lokomotiv Frichs 1934
FFJ    M 1210 Motorvogn Triangel 1937
FFJ    M 1211’1 Skinnerutebil Triangel/Scandia 1942
FFJ    M 1211 Traktor Frichs 1933
FFJ    M 1212 Skinnerutebil Triangel/Scandia 1942
FFJ    M 1213 Skinnerutebil Triangel/Scandia 1942
FFJ    M 1214 Traktor Fowler 1952
FFJ    M 1215 Traktor Fowler 1952
FFJ    ML  1216 Lokomotiv Frichs 1952
AHB   M 3201 Motorvogn Deutschee Werke 1922
AHB   ML 3202 Lokomotiv Frichs 1936
AHB   M 3203 Motorvogn Triangel 1936
AHB   M 3204 Skinnerutebil Triangel/Scandia 1942
AHJ    M 5201 Motorvogn APBs værksted, Aalborg 1929
AHJ    M 5202 Motorvogn Triangel 1929
AHJ    ML 5203 Lokomotiv Frichs 1936
AHJ    M 5204 Skinnerutebil Triangel/Scandia 1942
AHJ    M 5205 Traktor Pedershaab 1950
AHJ    ML 5206 Lokomotiv Frichs 1952

Se oversigt over rullende materiel i 1957 hos APB. PDF fil 4 MB her:  apb-materiel-1957

Aalborgbanerne var pionerer på motorvogns område – et, eksperiment, der gav maskinafdelingen mange problemer de første år med motorvogne.


Kielervognene

Med disse vogne begyndte man motoriseringen i 1922. Vognene var bygget af Deutsche Werke i Kiel og var udstyret med en 6- cylindret Mercedes motor egentlig bestemt til krigsflyvemaskiner. Motoren var anbragt under vognmidten og trak gennem kobling og gear på de to inderste bogieaksler. FFJ indsattes en vogn på Ørsø-Asaa banen, hvor den oprindelig skulle køre alt trafik, incl. godstrafikken. Den anden kørte persontrafikken mellem Frederikshavn og Sæby, og skulle samtidig anvendes til rangering ved begge endestationer.

Begge vogne fik allerede i 1923 nye, sværere aksler med rullelejer i stedet for kuglelejer. Fra foråret 1923 måtte motorvognen på Asaa-banen nu kun benyttes i persontog med maximalt en ilgodsvogn på krogen. Den anden vogn indsattes nu solokørende i et løb Frederikshavn –Nørresundby – Fjerritslev og retur. Da dette tog ofte var overfyldt besluttede man sent i 1923 at få ombyttet den ene lille vogn med en større, samtidig med anskaffelsen af en tredie motorvogn. Dette formidledes af Deutsche Werke, som fik solgt den kun to år gamle M 1202 til Hjørring – Hørby banen.

Den tilbageværende M 1201 anvendtes fortsat på Asaabanen, hvor den havde fået øgenavnet »Pylle«. Fra 1925 førtes et løb igennem til Nørresundby og retur, og her medtoges på visse ugedage påhængsvogn Gandrup – Nørresundby. Vognen var den af APB’s kielervogne som havde det bedste ry, men den måtte dog ofte på værksted. I 1928 anvendtes den således i længere tid som personvogn, idet hele rammen med maskinanlægget var taget ud. Uheldigvis var den tilbage på værkstedet for installation af maskinanlægget, da APB’s værksted i december 1928 hærgedes af en storbrand og 1201 udbrændte totalt.

Kilervogn M 1203.

Nordenfjords indførte Aalborg Privatbaner motordrift i 1922 med kielervogne og til Hvalpsund -banen bestilte man tidligt i 1923 endnu en kielervogn af den store model. Den leveredes i efteråret 1923 og indsattes solokørende i et togpar Aalborg-Hadsund. På sommersøndage og på mandage – hvor toget skulle medtage kreaturvogne – erstattedes motorvognene på Hvalpsundbanen med damptog. Aalborgbanerne havde nu brug for en reservemotorvogn og derfor besluttede man ved FFJ i 1923, at bestille en tredie motorvogn, af den store type samt at få ombyttet en af de små typer med en stor type.

På fabrikkens anbefaling besluttede man sig for den nye, firkantede type, og de to vogne leveredes midt i 1924. De tre store kielervogne kørte til dels i en fælles pulje, med to i drift og en i reserve. På FFJ indsattes der en stor vogn i løb Frederikshavn – Fjerritslev og retur, hvor den kørte solo. Der viste sig snart mange problemer med de lange kielervogne på APB, men først i 1928 tog man konsekvensen og reducerede anvendelsen af de lange vogne til et enkelt løb Fjerritslev-Frederikshavn. Medregnet Asaa-løbet med den lille vogn, var der således kun to kielervogne i drift og lige så mange i reserve. Men i efteråret 1928 påbegyndtes et ombygningsprogram, hvor kielervognene skulle have motorer med nye cylindre og topstykker og man nåede at få indlagt en sådan i M 3201; men branden på APB’s værksteder i 1928 – hvor to reservemaskinanlæg gik tabt – forhindrede at man kom videre. Det hjalp nu øjensynligt heller ikke stort, for det motortog, som man havde genindført på Aalborg-Hvalpsund-banen sidst i 1928, måtte inddrages i marts 1929, hvor krumtapakslen på M 3201 brød sammen. Og midt i 1929 opgav man definitivt kielermotorvognene ved APB.

Efter at maskinanlæg og kølere var fjernet blev de til ”sommerpersonvogne” litra CM med samme numre, men de anvendtes sidst i 30’erne næsten ikke mere. Deres endeligt blev så ydmygende som muligt idet man i 1941 ombyggedes 1203-04 til tørvevogne. Træskodder blev sat i vinduerne og taget fjernet undtagen over endeperronerne, der fungerede som bremserum. I 1942 bulede de så meget ud, at det var nødvendigt at påsætte kantjern som forstærkninger. 1203 kørte indtil midt i 1945, 1204 1 år mere og først i 1948 ophuggedes de. 3201 blev formentlig ombygget på lignende måde, men kun til stationær anvendelse.

Indretningen af Kielervognene FFJ M 1201 og M 1202.

De havde 2 førerrum, kun skruebremser, rullelejer, trævognkassen med pladebeklædning og tilspidsede vognender. De havde almindelige trækkroge, der gjorde stor nytte når de, – meget ofte i nedbrudt tilstand måtte bugseres hjem! Endvidere træsæder med 3 pladser på den ene side af midtgangen og 1 på den anden og små endeperroner. Pladsforholdene i det hele taget ringe og sæderne ubekvemme.

Nr. 1201-02 blev leveret til FFJ i 1922 og i 1923-24 fulgte en større udgave – 3201 til AHB i 1923 og 1203-04 til FFJ i 1924 (sidstnævnte var med almindelige flade gavle).

AHJ CB 61 – tidligere M 5201. APB’s værksted opbyggede motorvognen M 5201 på baggrund af passagervognen CV 112 i 1929. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Det meste af den tidligere passagerafdeling var bibeholdt og der var toilet og 46 siddepladser. Det tidligere kedelrum var ryddet og omdannet til rejsegodsrum, og begge endeperroner var lukket og indrettet til førerrum. Under rejsegodsrummets gulv var motor og gearkasse anbragt i forlængelse af hinanden.
Der viste sig hurtigt problemer med vognen og allerede i 1930 havde man opgivet M 5201 og bad Triangel om et tilbud på ombygning af vognen. Triangel foreslog den ombygget til en enkeltrettet vogn med dobbelte lænkeaksler og en ny motor anbragt fortil. Banen fandt dog tilbudet for dyrt i forhold til en helt ny vogn, og M 5201 blev henstillet. Man pillede nu motorudrustningen ud, men ændrede i øvrigt ikke på vognen, der nu anvendtes som personvogn med samme litra og nummer.
Først ved en modernisering i 1951 forsvandt de sidste spor af vognens motorvognsfortid – bortset fra den ekstremt lange bogie – og vognen litreredes nu Cb 61. I denne form eksisterede den lige til Aalborg Privatbaners lukning i 1969.

Skæbneliste for de første motorvogne:

5201 blev bygget på værkstederne i Aalborg. Det var CV 112, en 3-akslet kedelpersonvogn, der blev forsynet med motor.
1201 blev udrangeret i 1928, idet den brændte sammen med remisen i Aalborg.
1202 solgtes til Hjørring – Hørtbybanen i 1924, udrangeret i 1947.
3201 udrangeret i 1929, hensat i Hvalpsund, ombygget 1939.
1303-04 udrangeret i 1928, motorer kasseret, vognene hensat – under krigen anvendt som godsvogn til tørv med delvis fjernet overdel.
5201 udrangeret i 1934, motor fjernet, herefter personvogn, CB 61.

Triangelvognene
Med disse vogne gik det væsentligt bedre. Det store antal, der i årenes løb blev anskaffet til både DSB og privatbanerne, var vel en garanti for, at de havde en vis kvalitet. 2-akslede vogne; FFJ 1205-06 samt AHJ 5202 – bygget 1929.

FFJ 1205 på Asaa banen.

FFJ 1205 ved ukendt station med postvogn på krogen.

FFJ 1205 med gengasgenerator monteret under 2. verdenskrig.

3-akslede vogne: AHB 3203, bygget 1936. FFJ 1210, bygget 1937 og APB M 1, bygget 1939 (opr. FFJ 1211). Alle var leveret af De forenede automobilfabrikker, Odense og forsynet med 6-cyl. Continental-motor.  De fik senere 125 HK Leyland-dieselmotorer ilagt.

Vognene blev leveret til privatbaner over hele landet fra 1923-39  bygget op som personvogne, men med motor og førerplads i den ene ende.

 

FFJ M 1210 Er bevaret hos Mariager – Handest Veteranbane. Motorvognene er teaktræsbeklædte motorvogne, kaldet Triangel-motorvogne efter fabrikken i Odense af samme navn. APB M 1 er også bevaret hos klubben.

AHB M 3203  10 august 1969. Bygget 1936 hos Triangel. 11,2 meter over pufferne. Foto: Martin Jacobsen.

FFJ M 1206. Triangel. Bygget af de forende automobilfabrikker i Odense i 1929. Vejede 14 ton og kunne køre op til 70 km/t. 11 meter over pufferne. Ophugget i  1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Disse vogne var i det store og hele tilfredsstillende. De blev under krigen forsynet med gengasgenerator. Da skinnebusserne kom i drift blev de mest, brugt i tog, der skulle medføre em ilgods- eller postvogn og i tog, hvor der kun var få rejsende, Da de kom frem, var de et fremskridt, men man blev efterhånden mere kræsen. Bortset fra at de var driftssikre og enkle i driften, var deres løb i sporet især i et dårligt spor – ikke lige god.

Diesel Lokomotiver
Der anskaffedes 2 typer, begge med Frichs motorer, dieselelektrisk overføring – og bygget af Frichs.
FFJ 1208-09, bygget 1934, AHJ 5203, bygget 1936 og AHB 3203, bygget, 1936. Alle med 410 HK.

FFJ ML 1208 fotograferet ved remissen i Aalborg 22 marts 1969. FFJ købte denne maskine sammen med ML 1209 i 1934 hos Frichs i Århus. APB havde ialt 4 maskiner af denne type. De andre maskiner var FFJ ML 1209, AHB ML 3202 og AHJ ML 5203. Maskinerne har altid være mørkerøde, såkaldt cerise-fonce’ med mørkeblåt mavebælte, en tradition, der videreførtes med anskaffelsen af marcipanbrødene fra Frichs og skinnebusserne der blev anskaffet efter anden verdenskrig. Maskinerne var velkørende og kørte frem til banens lukning, men kønne var de ikke med det meget firkantede design. Det 50 ton tunge lokomotiv kunne køre op til 80 km/t. på trods af deres klodsede fremtoning. Blev benyttet til fremførsel af godstog og blandetog. Ophugget 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

De indsattes straks efter anskaffelsen i godstogskørsel og klarede sig godt her.  Der var et lokomotiver i brug på hver bane og ind i mellem kørte de også persontog. På eftersynsdage og ved store godstog blev de erstattet af damp. Under krigen måtte man indskrænke brugen af dem. 3203 kørte på naturgas under krigen, det var en hjælp men ingen større succes.

Disse korte og store lokomotiver var hårde ved sporet og de havde en tilbøjelighed til at hugge og slingre hvad et let spor ikke har allerbedst af, men bortset fra det har de gjort god nytte og haft relativt få nedbrud.

I 1952 anskaffedes to diesellokomotiver fra Frichs med 2 x 375 HK motorer. Det var FFJ 1216 og AHJ 5206.

AHJ ML5206 leveret fra Frichs i Århus i 1952. Med disse nye maskiner kunne dampen helt udfases. Marcipanbrødene som de hed i daglig tale var en vellykket maskine og meget driftssikker og kørte frem til banens lukning. Ejet i fællesskab med AHB. Maskinen har 6 aksler og vejer 60  ton og kunne skyde en fart af 75 km i timen og kunne have op til 35 vogne på krogen. I 1969 til Skagensbanen som SB M5 og i 1993 til Limfjordsbanen hvor den stadig benyttes.

AHJ ML 5206 eksisterer stadig og kørte sommertog for Limfjordsbanen. Her fotograferet i 2005, hvor den stadig kørte i bemaling som SB 5. Maskinen er i 2008 malet tilbage til bemalingen ved leveringen fra Frichs i 1952. Er i øjeblikket ikke i revision.

Traktorer
I 1927 anskaffedes em lille benzin traktor til FFJ, nr. 1207 fra Breur. Breuermotoren er senere erstattet med en Bedfordmotor. Den blev anskaffet til rangering i Sæby; her var ikke alverden at gøre, men havnebanen var lang, så rangering med togmaskine var upraktisk og yderst sinkende. Under krigen blev den forsynet med generator og kørte i lang tid på Asaa-banen. Den endte igen i Sæby, hvor den i 1960 blev erstattet af FFJ 1211. Er i dag bevaret hos Limfjordsbanen, hvor den er i drift til brug ved oprangering af vogne.

FFJ 1207 kører stadig for Limfjordsbanen. Her er den fotograferet på drejeskiven i 2005.

Det var en lille Frichs-traktor, anskaffet i 1933 til AHTJ (MT 1-2). Kom i 1940 til Kaas briketfabrik, i 1956 til H. I. Hansen i Odense til rangering på pladsen der og i 1960 til Aalborg. Den vejede 12 t, havde 60 HK, akselafstand 2500 mm.

Til rangering i Hadsund N anskaffedes i 1951 AHJ 5205, bygget af Pedershåb i Brønderslev. 90 HK Ford-motor.

AHJ 5205 på drejeskiven på Hadsund nord.

I 1953 leverede Fowler i England – til erstatning for lokomotiv 38 og 39 – 2 traktorer, FFJ 1214-15 til rangering i Aalborg og Nørresundby. De var forsynet med 125 HK Leyland-dieselmotorer.

Fowler rangertraktor M 1215 fotograferet på Nørresundby havnestation. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Skinnebustog
I 1940 leverede Triangel, Odense, en 3-akslet skinnebus til FFJ, således bygget, at den let kunne ombygges til vejbus og det blev den da også i 1948 efter at den havde kørt med generator under krigen.
Scandia leverede i 1942 – 4 stk. skinne/vejbusser med 37 pladser til Aalborgbanerne. De blev litreret FFJ M1212-13, AHB  M3204, AHJ M5204. De kørte under krigen generatorvogne og løste et transportproblem, omend man kunne have ønsket det bedre, men det var det muliges kunst. De blev i 1948 ændret til vejbusser og sat ind bl.a. på Blokhusruten.

FFJ 1211 ved leveringen i 1940. 

Indretningen af FFJ 1211 bemærk at der var dør i begge sider af bussen.

_______________________________________________________

Skinnebusser

Aalborg Privatbaner fik i 1948 leveret ikke mindre end fem sæt skinnebusser FFJ Sm 2,3 og 4 (der var ingen vogne litreret Sm 1), AHB Sm 5 og AHJ Sm 6.

 

Indretningen af den første serie af skinnebusser.

 

Skinnebus med bivogn forlader Aabybro station. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

APB ønskede i begyndelsen af 1950’erne at modernisere hele lokomotiv- og vognparken, og fik i 1951 garanti af kommunerne for den fortsatte drift. Banerne gik omgående i gang med de ønskede moderniseringer, der omfattede anskaffelse af to Marcipanbrød, 8 skinnebusser og bivogne, 1 reserveskinnebusmotor, 6 dieselmotorer til indbygning i ældre motorvogne og omfattende modernisering af personvognmateriellet.

I 1952 leveredes endnu 4 skinnebusser AHJ Sm 7, AHB Sm 8 og FFJ Sm 9,10 samt 4  Sp-bivogne, og i 1954 indkøbte man to rumpegeder FFJ Sb 11 og 12.

Samtidig frasolgte man en Sp-bivogn til TKVJ, og i 1954 var status, at man havde 9 Sm-vogne, 7 Spvogne og 2 Sb-vogne, altså en betragtelig skinnebusvognpark, hvoraf de fleste var i drift til lukningen.

Undervejs anskaffede APB både skinnebusser og bivogne fra andre baner, bl.a. fra NPMB i 1961 og OHJ/HTJ i 1963-65, og vognparken udgjorde i 1965 ikke mindre end 12 stk. Sm, 11 stk. Sp og 3 stk. Sb, og dermed blev banerne den største ejer af skinnebusser i Danmark.

En skinnebusmotorvogn kostede ca 106.000,- kr. og en bivognen i 44.000,- kr. Til sammenligning kostede et diesellokomotiv (Marcipanbrød) fra FRICHS ca. 850.000,- kr. i samtidige priser.

AHB Sm 13 skinnebus. Alle AHB skinnebusser havde sort mavebælte. Indkøb af skinnebusser betød at dampen  helt kunne udfases og gav store rationaliseringer i driften og skinnebusserne fortsatte indtil det sidste. De sidste skinnebusser blev udrangeret i 1969 – enkelte overlevede nogle år efter på andre baner. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Hos Aalborg Privatbaner litreret skinnebus motorvognene Sm , mens påhængsvognene var litreret Sp for skinnebus påhængsvogn. De små to-akslede “rumpegeder” var litreret Sb for skinnebus bivogn.


Litreringen på skinnebusserne var almindeligvis påsat med store og små bogstaver.

Hos APB maledes skinnebusserne i en kirsebærrød farve, kaldet cerisefonce, og fik sortblå mavebælte. Senere blev farven på vognkassen “normalrød”.

Interiør fra skinnebus.

Her er en samlet oversigt over skinnebusser der har kørt hos Aalborg privatbaner:

FFJ   Sm 2 Skinnebus Scandia 1948
FFJ   Sm 3 Skinnebus Scandia 1948
FFJ   Sm 4 Skinnebus Scandia 1948
AHB  Sm 5 Skinnebus Scandia 1948
AHJ   Sm 6 Skinnebus Scandia 1948
AHJ   Sm 7 Skinnebus Scandia 1952
AHB  Sm 8 Skinnebus Scandia 1952
FFJ    Sm 9 Skinnebus Scandia 1952
FFJ    Sm 10 Skinnebus Scandia 1952
AHB  Sm 13 Skinnebus Scandia 1947
AHJ   Sm 14 Skinnebus Scandia 1948
FFJ   Sm 15 Skinnebus Scandia 1951
AHB  Sm 16 Skinnebus Scandia 1947

Scania serie 1 skinnebusser

De første motorvogne fik en svensk fabrikeret Scania-Vabis motor. Den var 8-cylindret, og ydede min 160 HK og kunne køre 75 km/t. Resten af skinnebusserne fik FRICHS-motor. Motoren var ophængt i det ene førerrum, og direkte på den sad kobling og gearkasse, sidstnævnte gav skinnebussen fire hastigheder den ene vej.
Skinnebusserne kørte på bogier med 2000 mm akselafstand, og noget karakteristisk for skinnebusserne var – sammen med den lave gulvhøjde (820 mm) – hjulstørrelsen, der kun var 610 mm. Vognens totalhøjde var knapt 3000 mm.

Vognkassen hang i bladfjedre med et stort gummimellemlæg, der foroven var fast forbundet med vognkassen, og forneden havde fast forbindelse med bogien, der ikke var forsynet med en egentlig drejetap. På fronterne under vognkassen sad faste underhængte banerømmere der var fremstillet i plade eller gitter.

Til lysgivning var anbragt to eller tre lygter med lygtehuse i stil med automobillygter. På fronten sad også advarselshornet, der virkede ved trykluft.

Under vognmidten sad et vendegear med tilsluttet kardanaksel, der førte til de to inderste aksler på bogierne, hvor kraften overførtes via tand- og kronhjul.
Dette arrangement med reversegear var en af skinnebussens svage sider, idet sliddet var stort på disse dele, og det var en af årsagerne til at banerne i bussernes sidste år undlod at reparere det, og i flere tilfælde foretrak at vende busserne på drejeskive for at få den “rigtige” køreretning.

Noget specielt for skinnebussen var koblingssystemet, der benævntes Scharffenberg efter opfinderen. Det var en særlig halvautomatisk kobling, der virkede ved at den ene skinnebus forsigtigt kørte mod den anden. Når de to koblinger mødtes, trådte en mekanisme i funktion, hvorved koblingerne låstes sammen. Luftslanger og lysledning kobledes derefter sammen manuelt.

Skinnebusserne var formentlig er verdens letteste tog, idet de med sine ialt 21 tons og 78 siddepladser. Vognenes indre var efter datiden et smukt skue med røde, polstrede plastic-lædersæder, der er yderst behagelige at sidde i, ligesom den automatiske dørlukning også er en stor bekvemmelighed, der var helt nyt for danske tog.

Motorvognen var indrettet med toilet. Opvarmningen foregik med kølevand fra motoren, og cirkulerede gennem vognen via varmerør. På taget sad fast bagagebærer, og på begge fronter nedklappelige bagagebærer. Senere fjernedes bagagebæreren fra taget på de fleste skinnebusser.

Skinnebusserne betød store besparelser på driften. I en artikel fra 1955 skriver W. Bay fra banen at udgiften pr skinnekm til brændstof er 8 øre for en skinnebus 40 øre for en diesellokomotiv og ca 2 kr for et damplokomotiv. Samtidigt  var der som oftest kun en motorvognsfører på skinnebussen, mod to mand på et damplokomotiv.

Scandia, serie 2

Fra 1951 leveredes en ny serie skinnebusser, den såkaldte 2. serie. Der var ingen umiddelbar forskel på de to serier, men serie 2 leveredes bl.a. uden tagbagagebærer, og da man havde besvær med bl.a. at få barnevogne gennem de smalle døre, fik serie 2busserne bredere døre. Støjen fra gearkassen var noget mindre end i serie 1-vognene, idet man lagde dobbelt gulv i motorvognen. Opvarmning blev nu klaret med egenvarmeanlæg i motorvognene mod tidligere opvarmning ved motorens kølevand.

Fronterne på serie 2 var også lidt anderledes. På serie 1 gik de mere skråt ned fra taget til koblingen, mens de på serie 2 havde et lille knæk under vinduerne, så nederste del blev mere “lodret”. På denne måde kunne man fremstille bredere døre uden at vognene blev længere.
Da serie 2 vognene byggedes i lidt tungere materiale end serie 1, kom de til at veje 14 tons mod oprindelig ca. 13 tons.
Motoren i serie 2 vognene var ved leveringen af FRICHS fabrikat, men fik senere – som serie 1 – Leylandmotorer.

AHJ Sp10 – skinnebusbivogn. Der anskaffedes i alt 13 skinnebus bivogne fra 1948 til 1952 af banerne under APB. Også disse vogne var fortløbende nummereret fra Sp1- Sp14. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Rumpegeder

For at kunne medbringe rejsegods og post i “tynde skinnebustog”, hvor der ikke krævedes en hel påhængsvogn, anskaffedes også en række små bivogne, indrettet som postkontor, d.v.s. med sorteringsreoler, sækkekroge, taburetter m.v. Nogle af disse vogne havde et særskilt rum til rejsegods, således at der kunne medbringes cykler, barnevogne m.v. I vogne med postrum var opstillet varmeovn, så postpersonalet ikke frøs.
Disse små vogne havde to aksler med en indbyrdes afstand på 4 000 mm. Længden af vognkassen var kun 6200 meter.
Udseende- og indretningsmæssigt adskilte disse vogne sig meget fra hinanden, idet nogle (de færreste) havde to døre, mens andre kun havde en enkelt dør. På samme måde var der forskelle i vinduesplaceringer.
Typen var forsynet med skruebremse, og vejede 3150 kg i tom tilstand. Den kunne bære fra 2500 til 3000 kg rejsegods og post. I folkeviddet omtaltes disse vogne som “hatteæsker” og “rumpegeder”. Vognene blev litreret Sb for Skinnebus bagagevogne.

Sb 12 – en såkaldt rumpeged der blev sat efter skinnebusserne når der var meget gods. Kunne fragte op til 3 ton. Tag: Sølv/grå, Vognkasse: Mørk rød, ”mavebælte”er Sort. Foto: Erik V. Pedersen.

Personvogne

Aalborg Privatbaners person- og rejsegodsvogne.

Tiden lige omkring århundredskiftet var lidt af en brydningstid i personvognsmateriellets historie. Nye vogntyper – gennemgangsvogne i form af både sidegangs- og midtergangsvogne – begyndte at afløse de hidtil enerådende kupevogne.

FFJ
Fjerritslev – Frederikshavn jernbane åbnede i 2 omgange, og det kom til at præge FFJ’s vognpark. Først åbnedes Fjerritslev – Nørresundby i 1897. Her valgte man noget af det mest beskedne på markedet, nemlig nogle gammeldags kupe-vogne med fladt tag fra Waggonfabrik Güstrow:

2 A vogne med II og III kl.
2 B vogne med II og III kl.
1 C vogn med III kl.
2 D vogne med III kl. og postrum
2 E vogne (rejsegodsvogne)

FFJ C16 fotograferet 23. marts 1968 på Nørresundby havnestation. Oprindeligt C 75 leveret til banes åbning i 1899. Vognen er på et tidspunkt blevet forsynet med pladehjul i stedet for egerhjul.
I det flade stykke på taget var der oprindeligt små vinduer og sjalusier til frisk luft. Er på et tidspunkt blevet beklædt med tagpap – har formodentligt vist sig at være utæt.
En anden vogn af samme serie C72 oprindeligt C 13 er bevaret og restaureret af Kolding Lokomotiv Klub. Foto: Jørgen Hagger Jensen

Vognenes totalhøjde var ca 3.34 m, svarende til det, som Jydsk Fynske Statsbaner forlod i 1882 til fordel for det større mål 3,5 m. Kupestørrelserne var heller ikke imponerende: II klasses 1715 mm kunne lige gå an, men på III kl. var det i underkanten med 1400 – 1500 mm, hvor man ellers skulle til Sjællandske Jernbaneselskabs ældste vogne for at finde det mindste af disse mål. Rejsegodsvognene var bygget med udvendige stolper og bræddebeklædning som på godsvogne, og denne byggeskik blev forbillede for Aalborgbanernes følgende rejsegodsvogne.

De kombinerede II og III kl. vogne havde kun 4 fag vinduer, hvor de fleste andre baner indrettede sig med 5 fag. Alle vognene var midtergangsvogne. Rejsegodsvognene var også her bygget som godsvogne med udvendige stolper, dog med åbne endeperroner lige som personvognene. Vognene var leveret af Scandia, og det var en af de få gange, hvor Scandia byggede vogne i “Vulcan-stilen”.

Rejsegodsvognene havde fladt tag, og det havde de 6 små kombinerede person- og kedelvogne også. Med kun 2 fag vinduer og et kedelrum kunne de dårligt blive mindre, men den minimale størrelse har nok været et forsøg på at holde vægten nede. Vognene blev i 1909 ombygget med 4 fag vinduer og kedelrum på den måde, at de forlængede vognkasser blev flyttet over på helt nye undervogne med en bogie under kedelrummet.
De kombinerede II & III kl. vogne havde polstrede II kl. kupeer i hver sin ende af vognen, og det var igen et træk, de havde fælles med Sjællandske Jernbaneselskabs vogne. De kombinerede post- og personvogne var de laveste i hele leverancen og tillige dem med de mindste kupeer.

Denne første leverance synes at have været et nummer for spartansk, for til resten af FFJ, strækningen Nørresundby – Sæby – Frederikshavn, valgte man materiel fra Scandia. Det blev vogne med tagrytter og åbne endeperroner, ganske som på de mest moderne vogne på andre baner, men for at markere den nordjydske sparsommelighed valgte man i videst muligt omfang vogne, der var et fag vinduer kortere end ellers….

Der anskaffedes:
4 A vogne med II og III kl.
2 B vogne med II og III kl.
5 C vogne med III kl.
6 Cv vogne med III kl. og varmekedel
3 D vogne med III kl. og postrum
3 E vogne (rejsegodsvogne)

ANSJ
Aars – Nibe – Svendstrup blev åbnet i 1899, næsten samtidig med Sæbybanen. Her købtes lokomotiver i Belgien og kombinerede dem med helt moderne personvogne fra Vulcan i Maribo. Personvognene var rummelige sidegangsvogne med tvillingvinduer, tagryttertag og åbne endeperroner. To af personvognene var endog bogievogne med sidegang på II kl. og midtgang på III kl. Det blev samtlige Aalborgbaners eneste “rigtige” bogievogne, men de var for store til de beskedne nordjyske forhold og banen skilte sig af med dem.

Der blev anskaffet:
2 Ab vogne med II og III kl.
4 C vogne med III kl.
2 Da vogne med II kl. og post
3 E vogne (rejsegodsvogne)

Rejsegodsvognene adskilte sig lidt fra personvognene ved at have andre vinduer og trælistebeklædte sider, og de havde varmekedel til togopvarmning. Generelt var der god overensstemmelse mellem lokomotiver og vogne på ANSJ på et tidspunkt, hvor nogle baner ellers anskaffede store moderne vogne og de mindst mulige, ofte brugte lokomotiver.

FFJ Dae 21. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Hadsundbanens vogne
Den tredje af Aalborgbanerne blev Hadsundbanen med vogne leveret af Scandia. Det blev kupevogne, men de lignede ikke de andre baners kupevogne, for de havde tagrytter! Det var de eneste kupevogne i Danmark, der var indrettet sådan

Der blev anskaffet:
4 B vogne med II og III kl.
2 Bv vogne med II/III kl. og kedelrum
2 Db vogne med IUIII kl. og postrum
2 E vogne (rejsegodsvogne)
5 Qs vogne (stykgodsvogne)

Qs vognene var næsten ikke til at kende fra rejsegodsvognene. Alle personvognene var med ganske blandet indhold.

Kort efter århundredskiftet havde de tre Aalborgbaner således 3 stilarter repræsenterede: Små gammeldags kupevogne med fladt tag (FFJ), moderne kupevogne med tagrytter (AHJ), og helt moderne gennemgangsvogne (ANSJ, FFJ). Men det skulle blive endnu mere broget, for efterhånden, som trafikken steg, måtte der anskaffes endnu flere vogne. I 1904 tog Hadsundbanen hul på en helt ny stil: personvogne med 5 fag store vinduer i trærammer, pladebeklædte sider, åbne endeperroner og hvælvet tag. Frem til 1912 anskaffede banerne i alt 15 vogne: AHJ 10 midtergangsvogne III kl. og 2 sidegangsvogne III kl. med varmekedel, AHB fik 1 II og III kl. sidegangsvogn med varmekedel, og FFJ fik 2 II og III kl. sidegangsvogne. Vognene blev noget forskellige, nogle af sidegangsvognene havde tvillingvinduer, og midtergangsvognene fik efterhånden forskellige kombinationer af tvillingvinduer ved enderne, efterhånden som der blev indbygget toiletter.

Aalborgbanerne fortsatte med at anskaffe personvogne og gik i 1913 over til næste nummer, nemlig 6-fagsvogne med akselafstand 7,22 m. De første vogne havde store vinduer i trærammer (med tvillingvinduer i kedelrum), men senere vogne fra omkring 1916 fik små vinduer med spejlglasruder. Frem til 1923 anskaffede FFJ 6 III kl. vogne og 3 III kl. med varmekedel, AHB 2 III kl. og 2 III k1. med varmekedel, og AHJ 2 III ki, 2 III kl. med varmekedel og 3 III kl. med postrum. I alt 20 vogne, som alle var trælistebeklædte, med åbne endeperroner og hvælvet tag. Der blev samtidig anskaffet enkelte rejsegodsvogne, alle i sædvanlig godsvognsmodel.
Mens de to andre baner efterhånden havde fået kombinerede post- og personvogne af gennemgangstype, anskaffede FFJ i 1914 – 23 ialt 6 store kupevogne med postrum og enten III kl. eller II og III kl. Som kupevogne svarede de til DSB’s nyeste type med hvælvet tag og jalousier over alle vinduer, men sammenlignet med FFJ’s øvrige anskaffelser i samme tidsrum og AHJ’s moderne kombinerede post- og personvogne virkede de nu noget gammeldags.

I 1923 var behovet for personvogne dækket, og personvognsmateriel blev herefter mest anskaffet i form af motorvogne, først Kielervogne og senere Triangelvogne.

Der skete løbende ombygninger og moderniseringer af personvognsmateriellet. Elektrisk lys indførtes således næsten fra banernes første år, og senere blev vogne indrettet som bivogne til motorvogne med egenvarme og rullelejer. Også rejsegodsvogne beholdt glatte sider langt op i tiden. Det gjaldt Nibebanens 3 oprindelige vogne, der dog blev noget ombygget, blandt andet med hvælvet tag, og en lidt mindre vogn, leveret til Hvalpsundbanen. Nogle af rejsegodsvognene fik akkumulatorbatterier til togbelysning og som regel en bogie eller lænkeaksler under akkumulatorenden. Det gav alt i alt en ret stor variation i rejsegodsvognenes udformning. I samme stil blev der i tidens løb bygget.

De lange kombinerede post- og personvogne blev fra midten af 1930’erne ombygget i flere omgange. Som regel blev to kupeer slået sammen til et rejsegodsrum, så der var både rejsende, post og rejsegods i samme vogn.  Ved nogle vogne fjernede man kupeerne helt, og de blev til kombinerede post- og rejsegodsvogne. Indtil videre beholdt man vognsidernes buede form, kun sløret af diverse hjemmelavede skydedøre, men efterhånden blev de fleste ombygget med listebeklædte lige vognsider. De fleste blev anvendt som bivogne til motorvognene lige til banernes lukning.

I 1948 var der kun 4 personvogne, der havde polstrede sæder, endog en I kl. personvogn fik man moderniseret. Samtidig blev trykluftudstyr indført på det materiel, der ikke havde det. Skinnebusserne blev de eneste bogievogne og deres indretning svarede stort set til den standard, der blev indført i 1930’erne.

I 1950’erne blev der gradvist ryddet op i vognparken, og de ældste vogne udgik. Resten havde en indretning efter tidens standard: Lavtryggede lædersofaer, ret store vinduer. De fleste af vognene med varmekedel fik i stedet indrettet kupe i kedelrummet, men beholdt bogien i den ene ende. Herefter skete der ikke ændringer af personvognsparken, der holdt sig stort set uændret i banernes sidste halve snes år.

AHB Cb 42 fotograferet 30 maj 1969. 54 pladser Længde over pufferne 13,5 m. Fyrretræsbeklædt og bygget 1952 på APB værksted. Foto: Martin Jacobsen.

Se oversigt over rullende materiel i 1957 hos APB. PDF fil 4 MB (virker ikke i øjeblikket)

Godsvogne

Stort set alle godsvogne var de på anskaffelsestidspunktet gængse typer. Nogle var købt brugt i Tyskland – andre var bygget på værkstedet i Aalborg.
Enkelte ombygninger fandt sted. Forøget lasteevne er nået ved at give nogle vogne sværere fjedre. Også godsvognene er bygget i tiden op til ca. 1920. I slutningen af 1950’erne blev en del vogne udrangeret og samtidig købte man fra bl a Hjørring privatbaner ca. 30 vogne. Ved banens lukning blev langt de fleste vogne skrottet.

Oversigt over materiel hos Aalborg privtbaner i 1957 (4 MB)

H 411 er bevaret hos Mariager Handest veteranbane. Bygget 1907 hos Scandia. Udrangeret 1951, men benyttet af baneafdelingen indtil 1969.

FFJ T1010. Tankvogn bygget på banernes eget værksted på en ballastvogn fra 1908 i 1935. Tanken er en tidligere varmekedel. Aalborg Værft var behjælpelig med at montere tanken på vognen. Vognen blev på Aalborg Privatbaner brugt til interne transporter af dieselolie, bl. a. til Hvalpsundfærgen . Foto: Jørgen Hagger Jensen.

APB 2. Bygget 1945-47 som hjælpevogn på banes værksted. Oprindeligt B35. Solgt i 1969, til Hjørring privatbaner. En af de få vogne der var skiltet med APB. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

 

FFJ Qf 306 Lukket godsvogn bygget hos Scania i 1915 som var almindelige på Sæbybanen. Vognene var malet i banens gråblå godsvognsfarve. Ophugget 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

FFJ Em 37. af “Bette Claus” typen efter sigende opkaldt efter APB’s maskininspektør N. Møller Clausen. Undervogn bygget hos Vulcan i Maribo i 1897 som kort Q vogn og leveret til FFJ ved banens åbning.
Serien fik i 1946 ny vognkasse. Der var ikke langt mellem pufferne – kun 6 meter! . Foto: Jørgen Hagger Jensen.

FFJ Em 37 er bevaret hos Nordsjællands veterantog. FFJ Em 38 er bevaret hos Limfjordsbanen.

AHB Qf 2330. 17 august 1969. Bygget 1915 af Scandia. Foto: Martin Jacobsen.

AHB QIK 2305 Foto 9. maj 1969 i Voerbjerg.  Foto: Martin Jacobsen.

AHJ Is 5178 bygget 1899. 9 maj 1969 i Voerbjerg Foto: Martin Jacobsen.


AHJ Pf 4921 bygget 1917. 10. august 1969 Foto: Martin Jacobsen.

AHJ Qf 4356 Bygget 1915. 11 august 1969 Foto: Martin Jacobsen.

FFJ H 406 april 1969. Bygget 1905 af APB. Udrangeret 1952. I 1958 repareret til tørvevogn. Foto: Martin Jacobsen.

FFJ KL 511 den 24 juli 1969. Bygget hos APB i 1925. Oprindeligt åben godsvogn K 511. Foto: Martin Jacobsen.

FFJ PJ 1310 bygget 1923 hos Deutche Werk i Kiel. Oprindeligt bygget uden bremser. I 1926 forsynet med håndbremse. Foto: 10 august 1969.  Martin Jacobsen.

FFJ Pu 1313. Oprindeligt RGGB P 37. Anskaffet 1920 fra Hartkort. Korte højsidede tyske godsvogne som privatbanerne anskaffede efter 1. verdenskrig på grund af lav pris. Havde rangerskruebremser. 10 august 1969. Foto: Martin Jacobsen.

FFJ Qf 358. Bygget af Scandia i 1912 Har tilhørt flere jernbaneselskaber og kom til APB i 1957. Foto: 10 august 1969, Martin Jacobsen.

FFJ T 1011  tankvogn på 15000 ltr.. Oprindeligt tankvogn fra DDPA . Ny tank påsat på Aalborg værft i 1941. Foto: april 1969, Martin Jacobsen.

Sneplove i Aalborg 5. december 1969. Bygget til de enkelte baneselskaber omkring 1900 af Scandia eller Vulcan. Foto: Martin Jacobsen.