Menu

Sæbybanen stationer

Nørresundby havnestation
Fjerritslev – Frederikshavns jernbanes hovedstation. Hovedbygning fra 1899 er tegnet af statsbanernes arkitekt Th. Arboe eller blot eksempel på at håndværksmestre var gode til at kopiere andres bygninger.

Der var masser af spor i Nørresundby. I bunden af tegningen ses havnebanen der var meget benyttet af foderstofforretningerne på havnen.

Nørresundby Havnestation fotograferet i 1905.

Aldersrentenydere venter på udflugtstog ved stationen i 1941. Svellerne bag bænkene skyldes et solidt tilflugtsrum i sveller der var bygget ved stationen under 2. verdenskrig.

Interiør fra havnestationen.

Nørresundby havnestation i 1968. I forbindelse med bygning af den faste vejbro over Limfjorden – Limfjordsbroen blev sporet omkring stationen reguleret således at det kom længere væk fra bygningen og ikke længere lå parallelt med denne.

Nørresundby havnestation 1968. Foto: Frank Sørensen.

Station nedrevet i 1969 da Fjerritslev – Frederikshavn banen blev nedlagt. Det var ved opførelsen en ganske nydelig bygning med restauration. Stationen havde remise med drejeskive og værksted og andre faciliteter. Et overhalingsspor lå ved en solid flisebelagt ø perron og et hav af opstillingsspor og læssespor fyldte arealet. Der udgik desuden et væld af havnespor og sidespor til bl a Kemira og foderstoffirmaerne på havnen. Restauranten på stationen fungerede også efter at Sæbybanen var lukket i 1968.

Billede af stationsområdet år 2002. Stationen lå til venstre i billedet ved sidesporet.  DSB overtog sporene i Nørresundby efter at privatbanen var nedlagt og der blev ryddet kraftigt op i sporene. Sporet kan ikke længere benyttes idet der ikke længere er forbindelse til “Krøllen” ved jernbanebroen. i 2004 har Aalborg Kommune lagt asfalt mellem hovedsporets skinner og der er blevet en flot cykelsti på det gamle banetrace.

Aalborg Kommune har i 2003 købt sporarealet i Nørresundby fra Krøllen og mod øst og der er bygget hen over sporet.

Engholm Strand
Trinbræt 1931 -1949.

Sæbybanen oprettede i 1931 et trinbræt ved Engholm Strand på banen mellem gården Engholm og stranden ud for traktørstedet her.

Andreas Jørgensen og hans kone indrettede i 20’erne i en del af deres hus sommerrestaurant eller måske rettere traktørsted efter at de måtte opgive at leve af fiskeri fra stedet. Og der blev også bygget en fortøjningsbro så der kunne sejles dertil fra Aalborg. Efter et par års forløb blev lavet dansegulv ved østenden af huset, hvor der blev arrangeret dans hver onsdag aften med tremands orkester. I begyndelsen af 30’erne stoppede danseaftenerne. Musikkerne fik ikke nok ind når de lod hatten gå rundt. Hvorvidt toget er benyttet til og fra disse aftener vides ikke. I midten af 30’erne solgte Andreas Jørgensen stedet, der fortsatte nogle år efter salget.

Der findes 3 fotografier fra Engholm Strand’s glansperiode som udflugtssted. Der er ikke kendskab til særtog til og fra stedet.

Trinbrættet’s benyttelse må været væsentlig reduceret i midten af 30’erne, hvor kun gården Engholm og de få omkringliggende huse har benyttet stedet. I 1949 blev trinbrættet fjernet.

Vodskov Station
Hovedbygning af Poulsen fra 1899. I årene 1924 – 1950 var stationen også endestation for banen Vodskov – Østervraa, der betød at der var store sporarealer ved stationen.

I Vodskov placeredes stationen i det åbne landskab lidt sydøst for den eksisterende landsby af samme navn. Med samme hast som de fleste stationsbyer på strækningen voksede der i løbet af få år en driftig stationsby frem. Vodskov fik større trafikal betydning efter Vodskov – Østervraa banens åbning i 1924, hvor stationen blev en vigtig station med omstigning mellem Østervraa banen og Sæby banen. Stationen fik mange kunder og gods fra og til den nærliggende Åndsvageanstalt i Hammer Bakker.

Vodskov station 24-8-1965. Foto: Erik V. Pedersen

Flere billeder fra stationen

Vodskov station – stationsskilt 24-8-1965. Foto: Erik V. Pedersen. 

Stationen fotograferet fra vejsiden i 2002 hvor den rummede Monas døgnbutik. Facaderne er stærkt forandrede og døre og vinder er tilmuret eller gjort større. Bygningen var i 2003 tom og i forfald. Bygningen er i 2006 totalrenoveret og er svær at genkende som station.Stationen er i dag flot renoveret og rummer vinhandel.

Stationen fra perronsiden i 2002. Døren til venstre er den oprindelige døråbning til perronen. I midten af bygningen anes hvor stationsnavnet en gang har siddet. 2 vinduer midt i bygningen er tilmuret. Vindue til højre i det oprindelige murhul. 

Stationsarealet var indtil nedlæggelsen af Vodskov – Østervraa banen i 1950 meget stort og havde en længde af op mod 600 meter. Der var overhalingsspor og læssespor ud for stationsbygningen. Der var også varehus og en remise med 2 spor med værksted, vandtårn og en drejeskive der blev brugt af Vodskov Østervraabanen. Sporarealet indskrænkedes væsentligt da Vodskov – Østervraa banen lukkede.

Principskitse af stationen, da den havde sin største udstrækning. Sporarealet ud for stationen er i dag bebygget med tæt lavt byggeri.

Stationsområdet 1969 med store mængder godsvogne der venter på ophugning. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Minder om den nedlagte bane ses af vejnavnet ved den gamle station.

Langholt station
Station med hovedbygning af arkitekt Poulsen. Placeret ved byen Horsens, men da der var en stationsby der hed Horsens i forvejen og for at undgå forvekslinger blev stationen opkaldt efter Langholt Hovedgård, der ligger lidt nord for byen.
Stationen havde et meget stort men øde stationsområde der var af den korte type med overhalings- og læssespor ud for bygningen der var af den lille type. Der var ø perron og brolagt læssevej.

Indkørsel til stationen fra vest 19-8-1964. Vejen der krydser i forgrunden er Horsensvej. Foto: Ulf Holstrup.

Stationen 19-8-1964. Pakhus til venstre og  retirade til højre. Foto: Ulf Holstrup.

Station, der  er nedrevet, lå i den sydlige del af byen øst for Horsensvej og syd det tidligere Langholt Hotel, hvor busserne i dag har endestation på Pindskæret.

Der er i dag ingen synlige spor af stationen eller stationsområdet og banen ved byen ud over at der fra Horsenvej er anlagt en sti på banen mod Vodskov der hedder Langholt Banesti.

Stae station/trinbræt
Stae trinbræt var placeret lidt uden for alting ca 1 km nord for landsbyen Stae. Først billetsalgssted siden trinbræt med hovedbygning af Poulsen. I 1969 var den gamle station ubeboet og forfalden. Der var ikke andre huse i flere hundrede meters omkreds og vejen gik ikke længere.

Bygningen er nedrevet i begyndelsen af 70’erne og placering kan ikke fastlægges. Alle spor er slettet.

Vester Hassing station/trinbræt
Station med hovedbygning af Poulsen i røde sten og hovedbygningen var forlænget. Stationen var af den korte type, men nedsat til trinbræt med vingesignal af træ. Alle spor og andre faciliteter lå der indtil 1968.

Vester Hassing station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Stationen i 2003 fra vejsiden med retirade i forgrunden. Foto: Martin Søhus.

Stationen i 2003 fra perronsiden med retirade i forgrunden. Er i dag privatbolig med stationsskilt og perronkant bevaret. Foto: Martin Søhus.

Gandrup station
Gandrup station blev placeret omtrent midtvejes mellem landsbyerne Øster Hassing og Gandrup.

I 1850’erne var Gandrup en lille by med gadekjær. Da jernbanen kom voksede Gandrup da teglværket så mulighederne i banen og de to blev i fællesskab drivkraften i byen. Byen rummede i begyndelsen af sidste århundrede margarinefabrik, motorfabrik, mejeri, gartneri, karetmager, elektricitetsværk og 50-60 forrretninger af alle typer.

Station med hovedbygning af Poulsen. Her var station til det sidste. Station af den lange type med et stikspor fra læssesporet. Overhalingssporet endte i et stikspor med jordvold. i vest enden af læssesporet var et læsseprofil af stangjern. Stationen er i dag nedrevet.

Gandrup station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Gandrup station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Øster Hassing kær trinbræt

Trinbræt oprettet 1934. Havde forsænket læskur og meget kort jordperron og med signalvendeskive på gammel skinne.

Ulsted station
Station med hovedbygning af Poulsen. Bygget i gule sten af den korte type uden særlige detaljer.

Stationen er i 2003 Spar købmand og næsten ukendelig, men de to karakteristiske gavlvinduer ved parabolen røber at det er den gamle station. Foto: Martin Søhus.

Pakhus til stationen i 2003. Foto: Martin Søhus.

Gettrup trinbræt
Trinbræt oprettet i 1949 ved gården af samme navn. Havde læskur.

Rørholt station/trinbræt
Stationen var en standardstation i røde mursten. Selve stationsbygningen lå i midten, og den havde lidt forskellig længde alt efter stationens størrelse. Rørholt Station hørte til de små. Til den ene side lå et udhus med gavlen mod perronen. Her var toiletterne. Ved stationsbygningens anden ende lå varehuset med en læsseperron ud til spor 1. Begge bygninger ligger der stadig.

Der sidder i dag et stationsskilt på den gamle stationsbygning med den karakteristiske hvide kuppel over navnet. Foto: Peter Albertsen.

Oprindeligt hed stationen Bolle station. Var de sidste år nedsat til trinbræt. Rørholt havde overhalingsspor, der også tjente som læssespor. Ved læssevejen var placeret en fold, hvor man kunne samle svin eller kreaturer, inden de skulle læsses i vognene. Ved overhalings/læssesporet var opstillet læsseprofil med stangjern.

Kvægfold ved stationen i 1963. Foto: Ulf Holstrup.

 

Stationen  i år 2003 er beboelse.

Dronninglund station

Stationen på gammelt postkort.

Station med hovedbygning af Poulsen af samme type som de øvrige, men hovedbygningen var forlænget. Udviklingen var indtil banen lukkede stort set gået upåvirket hen over stationsområdet siden det blev anlagt. Der var stort sporområde med overhalings- og læssespor, med stikspor mod sydvest. I den nordlige ende gik overhalingsporet over drejeskive til ensporet remise i træ med drejeskive foran. I perioder overnattede den Triangelvogn, der i de sidste mange år klarede trafikken mellem Dronninglund og Asaa, i denne remise. Stationen var forsynet med en galgekran til læsning af åbne godsvogne, og der var vandtårn og en vandkran. Endelig var der et privat sidespor til »Handels­kompagniet«

Remisen i Dronninglund, hvor Triangelvognen overnattede de sidste år. Der var drejeskive med ind- og udkørselsspor foran remisen. Foto: Erik V. Pedersen.

Dronninglund station omkring banens start.

Dronninglund station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Dronninglund udviklede sig fra 1880, hvor der kun var et hus, til i løbet af få årtier efter banen var åbnet til at blive Sæbybanens næst betydeligste strækningsstation med teglværk, kartoffelmelsfabrikken, slagteri, sygehus og et apotek.

Stationen lå på Stationsvej og er i dag nedrevet. På baneterrænet er der i dag bygget Rutebilstation, Postkontor, Lægehus, dagligvarebutik mv.

Ørsø station

Stationen i 2003 er privatbolig og ombygget væsentligt. Retirade ses til højre i billede.

Station af kort type med hovedbygning af Poulsen i den lille bebyggelse Ørsø. Fra stationens østlige ende udgik banen til Asaa oprettet i 1914 og togene på den lille sidebane benyttede almindeligvis stationens spor 2. Spor 1, 2 og 3 var alle perronspor, så der her kunne krydses samtidig med, at Asaa toget holdt ved perron. Læssesporet endte mod syd i en stopbom. Der var  indkørselssignaler ved alle tre spor og de betjentes  fra en på perronen anbragt signalhytte af træ med udvendig trappe af samme type som anvendt i Ryaa. Asaa sporet drejede fra umiddelbart øst for stationen omtrent, hvor vandværket nu ligger.

Signalhytten på stationen. Foto: Erik V. Pedersen.

Signalhytten findes stadig og er opstillet i en have på Randers kanten. Stod indtil for et par år siden i haven på den nu nedlagte station i Ørsø. Underbygningen er fjernet og der er lavet nyt fundament. Selve signalarrangementet der var i huset er bevaret hos Limfjordsbanen.

Udkørsel fra Ørsø station. Til venstre mod Sæby og til højre mod Asaa. Foto: Frank Sørensen.

Læs om Banen mod Asaa.

Læs om stationer og trinbrætter på Asaa banen.

Skelgården trinbræt
Nøgent trinbræt oprettet 1949, der lå klods op ad landevejen ved en større gård af samme navn. Bestod af en jordperron, et skilt med stedets navn, et opslag med togtider samt et signal, som de rejsende kunne hejse, hvis de skulle med toget.

Trinbrætnavnet med køreplan på den sædvanlige skinne og vingesignalet i baggrunden. Foto: Erik V. Pedersen.

Agersted station
Agersted er vokset op omkring stationen. Før jernbanens komme bestod Agersted af den bebyggelse, som i dag kaldes for Gl. Agersted ca. 1 km nord for den nuværende by.

Agersted station i 1968. Foto: Frank Sørensen.

Stationsskiltet i 1978, visker stadig stationen navn. Foto: Erik Kjærsgaard.

Billetlugen på stationen i 1978. Der var på dette tidspunkt posthus på stationen. Foto: Erik Kjærsgaard.

Her var toiletterne af standardtypen. På vinduerne over dørene eller på dørene til disse som regel ikke særligt velduftende lokaler stod der malet »Retirade« og »Pissoir«. Foto: Erik Kjærsgaard i 1978.

Agersted Station med hovedbygning af Poulsen af den lange type, men var til en forandring opført i gule sten. Foto: Erik Kjærsgaard i 1978.

Hovedbygningen var blevet forlænget, formodentlig omkring 1920. Agersted havde både overhalingsspor og læssespor med stikspor mod syd. Læssesporet var  i 1968 temmelig overgroet og et stikspor herfra vakkelvorent.

Stationen i 2003 er privatbolig. Foto: Martin Søhus.

Gammel Agersted trinbræt
Trinbræt oprettet i 1960. Havde vingesignal i træ og et halvforsænket læskur for enden af den jordvold, der udgjorde perronen.

Lunderhede trinbræt
Trinbræt oprettet i 1949 med vingesignal i træ og et primitivt læskur.

Præstbro station
Station af den korte type med hovedbygning af Poulsen. Armsignaler på fælles mast midt på perronen. Et stikspor fra læssesporet endte via et læsseprofil i en enderampe.

Præstbro var også en af de byer, som opstod med banen. Her var det Præstbrogård, der havde lagt den første jord til en spirende landsby.

Stationen i 1968. Foto: Frank Sørensen.

Stationen i 2003 fra vejsiden. Svalegangen på 1. sal er en tilbygning.

Perronskilt ses stadig på bygningen. Foto: Peter Albertsen.

Idskov trinbræt
Trinbræt oprettet 1952 af enkleste type, anbragt ved en korsvej bestående af to sæt hjulspor.

Dybvad station


Station med hovedbygning af Poulsen med hoved- og overhalingsspor udfor bygningen. Fra overhalingssporet udgik et opstilingsspor med sidespor til kartoffelmelsfabrik og i den nordlige ende, lige før sammenløbet med hovedsporet, udgik sidespor til teglværk.

Dybvad opstod på den bare mark, som havde tilhørt Dybvadgård, der var ejet af banens entreprenør Søren Winkel. Dybvad station var en af de større mellemstationer.

Stationen i 1968. Foto: Frank Sørensen.

Retiraderne nogle år efter at banen var lukket. Foto: Erik Kjærsgaard i 1978.

Stationen i 2003 er privatbolig. De for stationerne på FFJ så karakteristiske to gavlvinduer på første sal med den buede overlægger er her erstattet med et stor vindue.  Foto: Martin Søhus.

Pakhuset ved stationen i 2003. Bygningen må være udvidet til venstre på et tidspunkt idet pakhusets gavl oprindeligt var symmetrisk. Foto: Martin Søhus.

Haven trinbræt
Todelt trinbræt på hver sin side af vejkrydsning oprettet i 1949. Perron med navneskilt og vingesignal af træ.

Hørby station
Station af den korte type med hovedbygning af Poulsen. Hjørring – Hørbybanen udgik fra stationen i perioden 1913 – 1953.

Hjørring – Hørby banens lokomotiv foran remisen i Hørby.

Hjørring – Hørby banens remise benyttet fra 1913 – 1953 står der stadig. – halvrund og til to spor. Foran lå oprindeligt en drejeskive. Foto 1978: Erik Kjærsgaard.

Remisen i 2003. I 1978 var de oprindelige vinduer tilsyneladende bevaret. Foto: Martin Søhus.

Der var vandtårn, værksted – der lå i den sydlige ende af stationen. Ø perronen var usædvanlig lang.

Efter nedlæggelsen af Hjørring – Hørbybanen banen reduceredes sporene på Hørby station til et læssespor og et krydsningsspor.

Stationen i 2003 med pakhuset i forgrunden, derefter retirade og stationen. Foto: Martin Søhus.

Volstrup hede trinbræt
Enkelt trinbræt oprettet i 1955 af sædvanlig simpel type med græsbevokset jordperron.

Volstrup station/trinbræt
Station med hovedbygning af Poulsen. Var de sidste år nedsat til trinbræt.

Stationen i 1968. Foto: Frank Sørensen.

Stationsbygningen og varehuset var småt og dukkestueagtige og på perronsiden var tilbygget et vindfang af grønmalet træ. Der var overhalingsspor med stikspor, der i øst endte i en jordvold.

Stationen i år 2003. Retirader i baggrunden. Foto: Martin Søhus.

Lyngsåvej trinbræt
Nøgent trinbræt oprettet i 1951 hvor banen krydsede hovedvej A 10 mod Vorsaa. Overkørslen var sikret med bomme, der betjentes fra overskæringen ved hovedvejen 300 m længere mod vest.

Sæby station
Station med hovedbygning af Poulsen. Nogle kilder peger på Th. Arboe som arkitekt men stilen ligner meget stationerne i Fjerritslev, Nibe og Nørresundby Havnestation, der alle var opført efter de samme tegninger og lavet som kopier af jernbanearkitetkur fra andre stationer.

I selve banegårdsbygningen var billetsalget og banegårdsrestaurant, som i mange år blev passet af frk. Schunk. Stationen er i dag fjernet men lå hvor nu Jernbane Alle løber ud i Toldbodvej.

 

Sæby station i 1968. Foto: Frank Sørensen.

Læs mere om Sæby station

Kurhotellet trinbræt
Trinbræt oprettet 1903 ca. 1 km nord for Sæby ved hotellet “Rolykke” der bl a kendes fra Herman Bangs romaner. Fra 1955 dog kun benyttet i sommerkøreplanen.

Sulbæk trinbræt
Trinbræt oprettet 1929.

Et af de meget få billeder der findes fra trinbrættet. Arkiv: Peter Albertsen.

Understed station/trinbræt

Station med hovedbygning af Poulsen af den korte type. Nedsat til trinbræt de sidste år. Understed station var efter banens lukning en overgang kagefabrik, men er i dag privatbolig.

Understed station i 1969 fra perronsiden efter at sporene var taget op. Foto: Poul Wilhelmsen.

Stationsbygningen i 2003 med retirader.

Bangsbo station
Billetsalgssted, senere trinbræt med bygning af Poulsen. Også en kort station i læ af de store skrænter og derefter løb banen ind i Frederikshavn og 16 jernbaneoveskæringer senere nåede man frem til endestationen i Frederikshavn.

Bangsbo station i 1967 fra perronsiden. Sporet var taget op i 1962. Foto: Poul Wilhelmsen.

Bangsbo station måtte vige pladsen for den nye omfartsvej til Sæby, da Sæbybanen mod Frederikshavn lukkede i 1962. Bangsbo station lå ved Skovalleen, der hvor Peter Suhrs Vej begynder. Vejen følger først traceen helt ude ved Bakkevej ca. 700 m syd for stationen.

Frederikshavn station
81,2 km fra Nørresundby havde banen sit eget stationsområde.

FFJ’s endestation var Frederikshavn G station med et areal på ca. 19.000 m2. Her var der masser af plads. Frederikshavn G lå umiddelbart syd for Frederikshavn DSB, syd for Rimmensgade. På stationen havde FFJ en halvrund tresporet remise og en enkeltsporet remise. Alle persontog fortsatte fra Frederikshavn G videre til DSB’s station der lå lidt nordligere. FFJ havde en mindre bygning, syd for DSB stationen, men den var kun til gods, samt overnatning.

En af FFJ’s bygninger i 1973. Er blevet fragtmandscentral. Foto: Peter Albertsen. 

FFJ’s bygninger lå mellem Rimmensgade og Kalkværksvej, omtrent hvor Kvickly nu har parkeringspladser. Læs mere om FFJ’s areal i Frederikshavn.

Det gamle posthus i Frederikshavn er den eneste bygninger der havde tilknytning til jernbanen der er tilbage i dag. Alle andre bygninger er fjernet. Bygningen omtales i dag sommetider fejlagtigt som den gamle banegård.

DSB’s station i Frederikshavn fra vejsiden for omkring 100 års siden.

Frederikshavn, banens nordlige endestation, kom aldrig til at få den store betydning for banen. I Frederikshavn havde man allerede i 1871 fået en statsbane, og den vej foretrak de fleste Frederikshavnere åbenbart at rejse, når de skulle til Aalborg eller længere sydpå.