Menu

Hadsundbanen – strækningen

Banen udgik fra den sydlige del af Aalborg station – det nuværende spor 0, hvor der var et venteskur i træ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hadsundbanens spor ses til venstre. Sporet drejede syd for Kærby ud over Østeraadalen. I dag bruges sporet til Østhavnen.

 

Sporet benyttes i dag omkring Aalborg til godskørsel til Østhavnen og af veterantog fra Limfjordsbanen hver søndag i sommerperioden.

Broen over Østeraa i Østeraadalen. Broen er skiftet indenfor de sidste år men brofæsterne er tilsyneladende de oprindelige fra privatbanetiden.

Syd for Kærby svingede banen mod øst over de lave enge i Østeraadalen til Gug station, hvorfra banen løb mod øst i den lave dal beliggende mellem bakkerne ved Lundergårde videre til Gistrup station. Sporet ligger der endnu indtil ca 1 km vest for Gistrup hvor banen til Østhavnen drejer af. Sveller og spor er fra privatbanetiden og flere af svellerne indtil Gistrup var fra 1938. I 2014 skiftede Aalborg Havn, der ejer sporet de fleste af træsvellerne så sporet i dag fremstår helt nyrenoveret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jernbanetraceet mellem Gistrup og Klarup er i dag cykelsti. Her fotograferet ved Klarupvej.

Fra Gistrup station, der lå på Nøvlingvej umiddelbart vest for Hadsundvej, fortsattes stik øst til Klarup station hvorfra banen løb mod Storvorde station ud over det flade terræn ved Romdrup Å og nord og øst om det store bakkeparti ved Klarup – Romdrup – Gudum.

Fra Storvorde gik det stik syd til Sejlflod station, Gudumholm station, Palsgård trinbræt, Louisendal trinbræt, Vaarst station hvor banen løb mod syd ud over de lave enge og nåede Lindenborg å.

 

Jernbanebroen over Lindenborg å ligger der endnu.

Fra Gistrup kan man i dag cykle ad sti til Klarup ad den gamle banetrace. Fra Vaarst kan man cykle mod syd på sti på det gamle banetrace helt til Hadsund.

Næste station var Komdrup station der lå ret øde. Fra Komdrup steg banen op til Kongerslev station beliggende 32,2 km fra Aalborg. Syd for Kongerslev blev der, så sent som i 1957, anlagt et sidesporsanlæg til Pindstrup Mosebrugs fabriks­anlæg – et sidespor, der indtil lukningen afsendte omkring 6-7000 tons gods årligt.

Randrup trinbræt var næste mulige stop. Herfra fortsatte banen i den vestlige kant af mosedraget ned til trinbrættet Bjerregårdene. Herefter slog banen atter nogle store sving og nåede Bælum station.

Fra Bælum løb banen op til trinbrættet Solbjerg by syd for kirkebyen. Selve Solbjerg station lå ca. 2 km sydøst herfor ved Ravnsborg Skov. Herefter løb banen gennem Sønderskov frem til Veddum station.

Skelund station lå 49,1 km fra Aalborg. Syd herfor svingede banen mod vest og krydsede vejen til Als ved Høgholt trinbræt. Næste station var Visborg inden Hadsund N der var banens endestation. Her var der masser af spor- og udenomsplads.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Signal fra banen benyttet på trinbrætter.


Stationer Aalborg – Hadsund

Østeraadalen
Trinbræt oprettet i 1996 hvor Østeraa krydser banen som trinbræt på banen til Østhavnen. Ca 30 meter lang perron i træ. Benyttes hver sommersøndag af Limfjordsbanen.

 

 

 

 

Gug station

 

 

 

Stationen ligger der endnu umiddelbart øst for Vissevej hvor banen krydser.

 

 

 

 

 

 

 

Stationen i 1969. Der stod en gammel godsvogn ved siden af pakhuset. Pakhuset er i dag nedrevet. En ældre vogn med tagryttere holder på sidesporet. Foto: Frank Sørensen.

Flere billeder fra stationerne fra Gug til Hadsund kan ses på Erik V. Pedersens Hjemmeside.

Gug station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. Til venstre i billedet anes rampe til pakhus, der i dag er nedrevet. Stationsskiltet placeret mellem de to vinduer, men et tidligere skilt har måske siddet i hullet, der er mellem de to andre vinduer.

Gug station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

Gug station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

Gug station 2002. Det lysere felt i muren hvor der har siddet et ældre skilt ses stadig.

Gug station 2002.

Stationen ejes af Aalborg Kommune og huser spejdertroppen Hardeknud og har for nyligt fået isat nye vinduer og døre. Der er lavet højt træhegn ved perronkant mod sporet. Bygningen blev i 90’erne benyttet af veteranbanen Limfjordsbanen.

Stationen fremtræder som en af de ret kedelige stationsbygninger i gule mursten. Mod vest var der indtil 2004 et stikspor til en rampe, hvor sporet blev moderniseret. Pakhus er nedrevet.

Stationen er tegnet af Poulsen.

Gug voksede noget i det første årti efter 1900 nord for stationen, men ellers var det først, da Aalborg’s byområde i 1950’erne nærmede sig, at der var fornyet byggeaktivitet i bydelen. Først de seneste år er der lavet bebyggelse umiddelbart syd for stationen.

Lundegårde trinbræt

 

 

 

 

 

 

 

Trinbrættet i efteråret 1969 med det for Aalborg Privatbaners karakteristiske korsformede læskur der blev brugt ved trinbrætterne. Billedet er taget mod Gistrup. Sporet er taget op fra læskærmen og mod Gistrup. Sporskifte til læsserampe for kalk ses i forgrunden. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

 

 

 

 

 

 

 

Trinbrættet i 1968 fotograferet fra vejen ved Lundegårde. Foto: Frank Sørensen.

Ved trinbrættet var der sidespor ved gården Duedal, hvorfra kalk produktionen fra Gug Kalkværk blev læsset på jernbanevogne. Fra Gug kalkværk, der lå 600 meter nord for banen ved Sdr. Tranders Vej, gik der en tipvognsbane ned til Hadsundbanen, og der kunne hældes kalk direkte ned i jernbanevognene via et sindrigt system. I dag ingen spor af tipvognsbanen ud over at man i terrænet kan ane hvor banen må have ligget og man kan se en rampe op til læsserampen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Resterne af det imponerende læsseanlægget for kalk ses stadig ved trinbrættet i år 2002. Indhegningen omkring rampen er gamle jernbaneskinner.

Gistrup station

 

 

 

 

 

 

 

 

Gistrup station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

Stationen lå lige vest for Hadsundvej ved rundkørslen og syd for Nøvlingvej i Gistrup. Billedet er taget i retning mod Aalborg. Bemærk signalet til højre i billedet der angav om der var fri indkørsel til stationen og stationen var ubemandet.

 

 

 

 

 

 

 

Stationen 3-9-1967. Foto: Frank Sørensen.

Stationen blev placeret ved hovedvejen mellem Aalborg og Hadsund uden større bebyggelse i nærheden, idet det oprindelige Gistrup lå omkring 1 km mod vest i forhold til stationen. Efter banens etablering opstod der lidt efter lidt et lille stationsbysamfund omkring stationen og i 1955 var der 228 indbyggere i byen.

Station med læssespor. Perronen ved overhalingssporet var kun en græs bevokset jordknold. Der var et lille blindspor mod øst. Hadsundvejs krydsningen af banen var sikret med bomme.

Stationen er nedrevet. Nøvlingvej er delvist anlagt ovenpå banen. Pakhuse nord for banen opført under anden verdenskrig, overfor stationen er i år 2001 nedrevet. Fra den nedlagte station mod øst er Klarup Banesti anlagt til den næste station Klarup.

 

 

 

 

 

 

 

 

Stationens placering på kort fra omkring 1900. Bemærk at Gistrup dengang lå noget vest for stationen. På kortet ses hvor øde stationen blev placeret. For banen var det af stor betydning, at Lundby Krat ved Lundby Bakker, der ligger 1,5 km syd for stationen, var mål for mange skovture og et af Aalborgensernes mest yndede udflugtssteder.

Gistrup station i 1976 kort før stationen blev revet ned. Foto: Peter Albertsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klarup Banesti mellem Gistrup og Klarup fotograferet fra Klarupvej. Træerne der har stået i kanten af banedæmningen har fået lov til at blive store og giver stien karakter.

Klarup station

Klarup station blev ikke anlagt ved Klarup by men ved Snurom i nabosognet Romdrup og midtvejs mellem det oprindelige Klarup by ved kirken og Romdrup by. Klarup by voksede omkring stationen og det oprindelige Klarup er i dag helt vokset sammen med byen omkring stationen. Klarup by omkring år 1900 lå reelt nærmere Stranderholm trinbræt.

Stationens placering på kort fra omkring år 1900.

Klarup station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup.

Klarup station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klarup station med M1210 den 3.9.1967. Foto: Frank Sørensen.

Stationen havde krydsnings- og læssespor.

Stationen i januar 2002 fra perronsiden. Bygningen er overtaget af postvæsenet og er posthus. Døre mod perronen er tilmuret. Bygningen vedligeholdes nødtørftigt af postvæsenet.

 

 

 

 

 

 

Bygningen ligner meget Gug station og har formodentligt været lavet efter samme tegning. Klarup station er på et eller andet tidspunkt forlænget med døren og de 2 vinduer i venstre side af billedet. Stationen ligger på Postvej.

Fra stationen kan man fortsætte mod øst ad sti på banearealet.

Stranderholm
Stranderholm trinbræt lå hvor banen krydser Svinetruget.

Opkaldt efter gården Stranderholm der lå en km nord for trinbrættet. Ingen spor i terrænet.

Storvorde station

Stationen blev lagt lige op af landsbyen som udviklede sig til en lille stationsby med 518 indbyggere i 1955.

Station af lang type med kvægfold.

Stationen i 1967. Foto: Frank Sørensen. 

Kvægfolden ved stationen 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup.

Stationen nedrevet men der er anlagt sti på det gamle baneterræn gennem byen.

Sejlflod station

Stationen lå også tæt ved byen, der dog ikke udviklede sig væsentlig efter banens anlæg. Var nedsat til trinbræt de sidste år, men havde overhalingsspor ud for stationen.

Er i dag tilholdssted for FDF i Sejlflod.

Stationen i 2003 fra perronsiden. Ligner ikke de andre stationer på banen og er formodentligt opført senere. Til venstre den gamle toiletbygning. Arkitekt ukendt.

Sejlflod station i 1969. Foto: Frank Sørensen.

Gudumholm station
Var en af de betydeligste stationer på banen og der blev med banen bragt nyt liv til den tidlige fabriksby hvor der var tegl og kalkværk og mejeri før banen kom.

Gudumholm station 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen i 60’erne. Foto: Frank Sørensen.

Stationen 3-9-1967. Foto: Frank Sørensen.

Gudumholm station 2002.

Der var i byen vigtige funktioner som hotel, apotek, læge, biograf og politi og en højskole. Omkring 1930 gik væksten i byen i stå og der boede omkring 400 personer i byen.

Stationen lå i læ af de vældige kridtbakker mod vest og har haft stor trafik af sten og grus. Station af lang type med stikspor mod syd og overhalingsspor og læssespor.

Blev fra 1916-24 i flere perioder benyttet af mergelbaner og tørvekørsel. Store tørvekørsler under 2. verdenskrig fra stationen.

Brofæstet til sidesporet over Gudumlund kanal ses stadig i terræn.

Palsgårde trinbræt
Trinbræt der blot bestod af et par pinde i jorden. Opkaldt efter gård af samme navn. Ingen spor i dag.

Louisendal trinbræt
Trinbræt med korsformet læskærm.

Trinbrættet 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

 

Trinbrættet den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

Trinbrættet i 2003 med den gamle banearbejderbolig til venstre i billedet.

Vaarst station
På gamle kort benævnt Vaadst.

Vaarst station 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Ved Vaarst station voksede hurtigt en lille stationsby op med andelsmejeri, teglværk, Savværk & Trævarefabrik, betonvarefabrik, emballagefabrik, foruden at der var 3 grusgrave. Station med såvel overhalings- som læssespor udfor perron og fra læssesporets nordlige ende udgik et blindspor til fabrikkerne. Der var en ø-perron med cementkanter til spor 2.

Vaarst station med togkrydsning. Foto: Frank Sørensen.

Vaarst station med M1210 den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

I dag ingen spor af banen i byen ud over vejnavnet Vaarst Banevej. Et lille anlæg er anlagt på stationsområdet.

Lindenborg aa trinbræt
Frem til banens lukning stod der rester af en gammel vandpost ved trinbrættet og passagerer kan huske at damptog holdt ved Lindenborg Å for at tage vand på.

Ved broen over Lindenborg Å blev lavet et trinbræt på baggrund af henvendelse fra en lystfiskerklub.

Fiskeriselskabet Refsnæs, der var en lystfiskerklub, skrev i 1928 til direktionen for Aalborg – Hadsundbanen:

“På egne og flere fiskekammeraters vegne tillader undertegnede sig høfligst, at henstille til og anmode Direktionen om, at der må blive indført en ordning på Hadsundbanen, der kan tillade os at benytte banen som befordringsmiddel til og fra vort fiskested Refsnæs, Vaarst m.fl. enge ved Lindeborg Å.

Vort hus er liggende på engen ganske tæt ved jernbanebroen over åen. Som forholdet er nu, tager den store part af os med bil til nærmest åen, men bliver det således at vi, mod at løse billet til Komdrup, kunne erhverve os ret til at blive sat af toget ved jernbanebroen, vil banen blive vort befordringsmiddel, da toggangen passer for vore ture”

 

 

 

 

 

 

 

 

Trinbrættet ved broen den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

Anmodningen om et trinbræt blev imødekommet og fra september 1928 blev Danmarks vel nok mest øde trinbræt etableret med den sædvanlige gamle skinne påsat navneskilt og der blev lagt 5 gamle sveller som perron. Et nyt trinbræt var anlagt uden for lov og ret  – der var flere km til det nærmeste hus.

Trinbrættet med M1210 i baggrunden den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

Stien over åen i 2003. Der er kommet rækværk og der er lagt betonplader over den gamle jernbanebro.

Trinbrættet fotograferet dagen efter banens lukning den 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Vandkranen ved trinbrættet fotograferet dagen efter banens lukning den 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen

Komdrup station

 

 

 

 

 

 

 

 

Komdrup station 1. april 1969. Var ved banens lukning nedsat til trinbræt. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen og senere trinbræt lå i nogen afstand fra Komdrup by og vedblev med at ligge øde og fik ingen trafikal betydning. Sidespor til grusgrav, der de sidste årtier blev benyttet til hensætning af udrangeret materiel.

Stationen er nedrevet efter brand og kun retirader er i dag tilbage.

Der er i dag anlagt en lille primitiv lejerplads på stationsområdet.

Komdrup station i 1976. Foto: Peter Albertsen.

 

 

 

 

 

 

 

Retiraderne ved Komdrup station står der endnu stærkt forsømt. Der er på et tidspunkt blevet sat en port i bygningen og indmaden er ryddet ud. Stationen er nedrevet efter en brand og lå til højre i billedet. Foto: Martin Søhus.

Kongerslev station
Stationen lå tæt ved Sønder Kongerslev.  Her bragte banen udvikling til byen. Før banens åbning var oprettet andelsmejeri og der kom senere cementvarefabrik og kalkværk. Størst betydning fik dog beliggenheden tæt på Lille Vildmose. Der afgik store tørvetransporter fra stationen specielt under 2. verdenskrig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kongerslev station 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

 

 

 

 

 

 

 

Kongerslev station fra vejsiden 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

1. april 1969 er dette billede taget. Til højre er sporet ned til drejeskiven. Foto: Erik V. Pedersen.

Drejeskiven – mere simpelt kunne det ikke blive – Kun et spor til drejeskiven. Foto: Erik V. Pedersen

Kongerslev station i 1973. Stationen er i dag nedrevet. Foto: Peter Albertsen.

Stationen havde krydsnings- og læssespor og i 1944 blev der anlagt drejeskive på grund af de mange godstog, der under krigen kørte i døgndrift med tørv fra Vildmosen til Aalborgs energiforsyning og cementfabrikkerne i Aalborg området.

I 1957 anlagdes et sidespor til Pindstrup Mosebrugs fabriksanlæg og lige til lukningen i 1969 blev der årligt afsendt 6-7000 ton tørveprodukter.

Fra fabriksområdet har Pindstrup Mosebrug en smalsporet tipvognsbane ud i mosen, der stadig benyttes.

DJK særtog ved Pindstrup Mosebrug i 1967 i forbindelse med udflugt til den smalsporede tipvognsbane. Fabriksanlæg i baggrunden. Foto: Frank Sørensen.

Randrup trinbræt
Lå ved gården af samme navn. Havde sidespor og læsseanlæg for mergel, fra smalsporet tørvebane.

Bjerregårdene trinbræt
Med sidespor anlagt i 1918.

Trinbrættet 1. april 1969 med den for APB trinbrætters meget karakteristiske læskærm. Foto: Erik V. Pedersen.

Bælum station
Hovedbyen for en stor del af Østhimmerland. Havde krydsnings- og læssespor.

I byen var gæstgivergården der var stedet for mange politiske og kulturelle møder. Der blev tidligt oprettet en højskole og realskole. Byen voksede langsomt og passerede efter 1920 de 500 indbyggere. Andelsmejeriet »Marienborg« var allerede oprettet i 1888, og senere var der også teglværk, savværk, jernstøberi, korntørreri og ølbryggeri i byen, foruden at den fra 1920 var markedsplads.

Foto af stationen fra 1969. Hentet fra Bælum – Solbjerg lokalhistorisk forenings hjemmeside. Du kan se flere billeder her på foreningens hjemmeside.

Varehuset i forgrunden og stationen i baggrunden står der endnu. Der er ikke sket væsentlige ændringer af bygningerne. Foto: Martin Søhus.

Solbjerg By trinbræt
I banens sidste driftsår blev der oprettet et trinbræt ud for landsbyen så beboerne i landsbyen ikke skulle til Solbjerg station der lå 2 km længer ude af linjen.

Foto af trinbrættet fra 1969 med det fra Aalborg privatbaner typiske korsformede læskur. Foto hentet fra Bælum – Solbjerg lokalhistorisk forening.

Solbjerg Station
Stationen blev lagt et par km syd for landsbyen ved Ravnsborg skov og der opstod en lille stationsby med omkring 250 indbyggere.

Foto af stationen fra 1969 er hentet fra Bælum – Solbjerg lokalhistorisk forening.

Foto af stationen fra 1969.

Stationen i 2005 fra sporsiden. retirader til venstre. Der er bygget meget om på stationen.

Veddum Station
I Veddum blev et trinbræt lagt øst for byen ved banens anlæggelse. Der var ikke anlagt sidespor til rangering, og der var »kun« ansat en ekspeditrice til at hejse signalet og sælge billetter til eventuelle rejsende.

Alt gods fra Veddum skulle transporteres til nabobyen Skelund, ligesom al post blev ekspederet derfra. Det var meget utilfredsstillende for borgerne i Veddum og gårdejeren der ejede jorden omkring trinbrættet, tilbød banen de nødvendige arealer til vigespor, veje til kreatur- og grisefoldene og til foderstofforretningen ganske gratis. Trinbrættet blev nu opnormeret til station og alle tog standsede. Der blev indrettet brevsamlingssted, og stillingen som ekspe­ditrice blev erstattet af en stationsmester.  De sidste år inden banens nedlæggelse blev stationen igen nednormeret til ekspeditricestation.

Samtidig byggedes afholdshotel lige overfor stationen, nu Veddum Hovedgade 68, så de rejsende havde mulighed for at få en bid brød og en overnatning.

Banen bragte nye initiativer og vækst til byen der voksede til omkring 400 indbyggere.

Varehuset ved Veddum station fra sporsiden. Læsserampe og perronkant intakt. Foto: Martin Søhus.

 

 

 

 

 

 

 

Ved nedlæggelsen af banen blev stationen solgt til privat bolig og pakhuset var i en årrække udlejet til købmanden og fungerede som lager for grovvarer. Stationen og varehuset er her fotograferet i 2003. Stationen er på et tidspunkt blevet skal muret. Pakhus står stort set som da banen blev nedlagt. Foto: Martin Søhus.

Skelund station
Banen bragte også her nye initiativer og vækst til byen der voksede til omkring 550 indbyggere. Fra byen var der postbil og senere rutebil mod Als. Folk fra Als benyttede denne station.

Havde krydsnings- og læssespor.

Stationen 2003. Foto: Martin Søhus.

Høgholt Trinbræt
Simpel jordperron med svelleforkant mod sporet og den sædvanlige skinne med trinbræt navnet og skilt med “Togenes afgangstider”.

Blev de sidste år flittigt benyttet af skolebørn til skolerne i Hadsund.

Typisk trinbræt for Aalborg privatbaner – det sædvanlige armsignal og skinne med køreplan og trinbræt navn.

Visborg station
Blev bygget i den langstrakte landsbys sydlige ende og nær herregården Visborggård. Banen fik ikke den store betydning og der blev kun bygget enkelte huse nær stationen. De sidste år nedsat til trinbræt, men havde sidespor.

Stationsskiltet

Stationen i 2005.

Hadsund Nord
Endestation med mange spor og remise for Aalborg – Hadsundbanen i nordenden og for Randers – Hadsundbanen i sydenden. Hovedbygning tegnet af Ths. Arboe.

Stationsforstander Kaj Erichsen fotograferet sammen med det imponerende personale på stationen ved hans 25 års jubilæum i 1968.

 

Rangertraktor foran stationen i 1968. Foto: Preben Beck.

Kommunen var efter nedlæggelsen af banen blevet ejer af stationsområdet et samlet areal på 2,3 ha fra Slagterivej i vest til Jyllandsgade i øst. I løbet af få år var samtlige bygninger på nær stationsbygning fjernet, og det meste af arealet lå som grusareal. Rutebilstationen var flyttet fra Torvet til stationsbygningen, der i øvrigt blev udlejet til skiftende virksomheder som lagerrum m.v. Man afstod fra at sælge af arealerne, da man forventede, at en stor del af dem skulle bruges i forbindelse med vejforbindelse østfra til den kommende nye bro. Fra Slagterivej mod vest var sporarealet statsejendom, eksproprieret i forbindelse med anlæg af den gamle bro i 1904, og da den nye bro blev taget i brug i 1976, blev der på dette areal anlagt den første strækning af den nye Alsvej fra broen frem til stationsarealet.

I 1978 eksproprieredes til det nye landevejsanlæg. Det gik ikke stille af. Vejen var tænkt anlagt i en blød kurve på langs gennem stationsarealet med en smal reststrimmel nord for Østre Alle og en lidt bredere syd for Jernbanegade. Nogle af de berørte lodsejere ønskede vejen lagt længere mod nord langs Jernbanegade og stationsbygningen jævnet med jorden straks. Mange håbede på, at bygningen kunne bevares som et minde om byens banefortid. Man var i en periode stemt for bevarelse af stationsbygningen, men kunne ikke forestille sig på ny at flytte rutebilerne, og der var med nye vejanlæg blevet for snæver plads omkring bygningen. For at forbedre forholdene blev toiletbygningen vest for stationen nedrevet i 1982.  Den politiske stemning vendte dog snart til fordel for nedrivning og selv om der kom mange protester mod nedrivningen blev bygningen nedrevet og en ny rutebilstation blev opført og stod færdig i 1985.

Ingen der i dag færdes ad Alsvej, kan have noget indtryk af at passere hen over et tidligere jernbaneområde der var med til at skabe byen og give den liv.

Hadsund Egns Museeum har en lille udstillingen »På sporet af Hadsund« der viser en del genstande, museet har bevaret og en del billeder fra jernbanerne til Randers og Aalborg.

Hadsund station på sidste driftsdag. Godstog på vej mod Aalborg. Foto: Frank Sørensen.

Hadsund station på sidste driftsdag. Foto: Frank Sørensen.

Hadsund station fra vejsiden i 1976 nogle år før den blev revet ned. Foto: Peter Albertsen.

Hadsund station i 1976 fra sporsiden. Foto: Peter Albertsen.

Hadsundbroen med sporet i midten og fodgængerbro til højre for broen. Foto: Poul Wilhelmsen.

Den gamle Hadsundbro i 1976. Den nye bro er ved at blive bygget til venstre i billedet. Privatbilerne og banen delte denne bro. Sporet der kom fra bunden af billedet er i 1976 blevet fjernet. Foto: Peter Albertsen.

Hadsund syd

Hadsund syd station. Aalborg – Hadsund Jernbane havde oprindeligt endestation i Hadsund Nord – og Randers – Hadsund Jernbane havde endestation syd for Mariager Fjord. I 1904 blev den kombinerede vej- og jernbanebro over Mariager fjord indviet og togene fra Randers kørte fra 1927 alle til Hadsund Nord der var fælles station for de to baner. Foto: Martin Søhus