Menu

Havnebaner

Havnebaner i Nordjylland

I Aalborg og Nørresundby har der været større havnebaner. Disse baner er omtalt på de næste sider. Ingen af disse baner kan i dag benyttes. I Aalborg er der havnebane til Aalborg Østhavn.

Desuden har der været mindre havnebaner i Thisted, Sæby, Frederikshavn, Hadsund, Hobro og Løgstør.

I Skagen er havnebanen lukket 26. juni 2018, hvor det sidste fiskemelstog kørte. I Hirtshals er der stadig fungerende havnebaner, der dog ikke benyttes i 2018.

________________________________________________________________

Havnebanen i Aalborg

Da Randers – Aalborg banen blev åbnet i 1869 var der kun spor til et varehuset der lå ved Prinsensgade 15. Aalborg industri og håndværk var på dette tidspunkt koncentreret i det centrale Aalborg og det meste af trafikken til og fra byen gik via søvejen – landtransport var stort set kun post-diligencer.

Aalborg første havnebane blev anlagt i 1875 og lagt øst om Aalborg by og skar Jyllandsgade ved Ågade og i lige linje langs Trækbanen til hjørnet af Løkkegade/Kayrødsgade. Område var stort set ubebygget, undtagen på det sidste stykke ved Søndergade – Østerbro. Havnebanen var en trækbane – dvs at jernbanevognene blev trukket af heste.

Banen gik vest om Østre havn der lå hvor Nordkraft i dag ligger og derfra ned til kajkanten og mod vest ud til Pontonbroen ud for Vesteraa.

Rangerpersonale ved Aalborg havnebane i 1899.

I forbindelse med anlægget af den nye banegård i 1902 projekteredes en helt ny dobbeltsporet havnebane øst om Karolinelund til Østre Havn – stort set det nuværende spor –  som så skulle sættes i forbindelse med den gamle banes kajspor frem til Ny havn. I første omgang etableredes dog fra den nye godsplads syd for Jyllandsgade forbindelse til den oprindelige trækbane ved hjørnet af Jyllandsgade og Ågade. I 1904 var den nye havnebane helt færdig, og den gamle havnebane blev fjernet fra stationen til Østerbro.

Snart var der behov for udvidelser af sporarealet og i årene 1910-16 anlagdes depotspor og overleveringsspor til privatbanerne. Aalborgs havnebane fik den ene udvidelse efter den anden, nye virksomheder fik sidespor, ældre sporanlæg udvidedes og forstærkedes.

Mod vest sluttede havnebanen i 1913 100 meter fra Pontonbroen ud for Vesteraa, men der anlagdes stadig flere sidespor.

I 1916 bekostede byrådet et sidespor til Kvægtorvet, og i 1920 anlagdes spor til det senere Aalborg Værft.  Havnebanen blev længere og længere og endte efterhånden på kajen ved jernbanebroen over fjorden og ved Spritfabrikkens udflytning i 1930’erne nåede havnebanen sin længste udstrækning mod vest, idet den førtes gennem Strandvejen ind til Spritfabrikkerne.

Vogne fra Aalborg Privatbaner på havnebanen i Aalborg. Foto: Poul Wilhelmsen.

Spornettet var 700 m i 1893,  8,3 km i 1899 og over 20 km i 1930.

I dag er havnebanen helt lukket. Enkelte sporrester kan ses.

Oprindeligt var der spor gennem denne port på Strandvejen til Spritfabrikkerne. Denne sporforbindelse er fjernet omkring 1990, men fabrikken havde indtil slutningen af 90’erne forbindelse fra sporet langs kajkanten. Dette spor blev afbrudt da boligbyggeriet langs havnefronten blev realiseret. Oprindeligt lå der en drejeskive inden for porten.

Mod øst sluttede havnesporet ved Aalborg Portland, men betjente på sin vej dertil en lang række firmaer på Aalborg Havn. Sporet fortsatte under 2. verdenskrig videre til Rørdal lufthavn. Hvorvidt der er som en forlængelse af dette spor er uvist.

Sporet mod Portland kan ikke benyttes mere og er stærkt forfaldent. Næsten alle sidespor er fjernet.

Smuk brolægning omkring spor ved foderstofkajen.

Spor omkring foderstoffirmaerne – sporet benyttes ikke mere.Bygninger er i dag fjernet.

I Skalborg anlagdes i 1966 et sidesporsanlæg til FDB’s Centrallager. Sporet benyttes ikke længere.

Dansk Eternitfabrik på Østre Alle, havde eget firmaspor, der krydsede Sønderbro lidt nord for vandværket. Sporet kan ikke benyttes og blev ikke benytet de sidste år fabrikken lå her, men via dette spor modtog fabrikken gennem årene store mængder asbest i containere fra oversøiske lande indtil den asbestfri produktion startede.

Rester af hvor sporet til Eternitfabrikken er der endnu. Sporet kan ses over stien over Østeraa. Der er lavet sti på det nedlagte spor. Her krydser banen stien mellem baneterrænet og Kærby.

  

Sporet til Eternitfabrikken krydser her Østeraa. I dag er der sti over broen.

 

Godstog fra eternitten.

Østhavnen

Aalborg Kommune etablerede i 1972 som led i Kongelige Grønlandske Handels udflytning fra København et sidespor til Østhavnen og for at betjene Nordjysk Transport Center, Kemikaliefyldestationen m.v. , via den ca. 16 km. lange bane til Østhavnen.

I sommermånederne kører Limfjordsbanen veterantog på denne strækning.

Havnen ejer og vedligeholder de 16 km jernbanespor der er fra hovedsporet ved Aalborg Station og ud på havnen. På havnen har man fire terminaler, samt to omløb. To af terminalerne benyttes i dag til jernbanegods. Havnen betjenes af DB Cargo Scandinavia som står
for godstransporterne til og fra havnen med bane. Dette med to faste ugentlige godstog hver mandag og torsdag. DB Cargo Scandinavia betjener havnen i et enkeltvogns setup.
Aalborg Havn håber på kunne have flere ugentlige afgange med gods fra Aalborg Østhavn i løbet af 2019. Sporarbejderne syd for Aalborg  har gennem de seneste år været noget der har udfordret udviklingen for Aalborg Havn.

Havnebanen i Nørresundby

I 1874 etableres baneforbindelse mellem Nørresundby DSB station og ned til Nørresundby havn hvor sporet endte endte omkring Pontonbroen ved den nuværende Limfjordsbro. Dette spor ligger omtrent det samme sted som i dag og blev benyttet af Sæbybanen indtil “krøllen” blev etableret.

På kort over Nørresundby fra 1909 ses sporanlæg omkring jernbanebroen i Nørresundby. Nørresundby’s station indtil 1907 – den gamle træbygning ses stadig øverst til venstre på kortet med vejadgang fra Thistedvej.

Nørresundby Havnebane blev fuldt udbygget i forbindelse med anlæg af privatbanen til Frederikshavn over Sæby i 1899. Havnesporet og sporet til Sæby forløb midt gennem slagteriet i Nørresundby og fortsatte til Nørresundby havnestation. Der skete i begyndelsen af århundredet en større ubygning af havnebanen til virksomhederne på havneområdet. Fra starten var det især ØK’s Cementfabrik med spor fra 1907, men også andre virksomheder bl a  Svovlsyre- og Superfosfat­fabrikken Limfjorden og senere Bates Sække og Petersværk Cementfabrik, der var store kunder gennem årene. Mod vest var der sporforbindelse til Dansk Andels Cementfabrik. Der har desuden været sidespor til en Kosangas fyldestationen ved jernbanebroen.

Kort over Nørresundby fra 1909 ses sporanlæg omkring den daværende pontonbro. Torvet ses øverst i kortet og FFJ station Nørresundby ses til højre på kortet. Kysten lå oprindeligt næsten helt oppe ved stationen. Der var havnespor helt ud på molerne. Den nuværende Limfjordsbro ligger omtrent hvor dampskibsbroen lå.

Her krydsede banen til Lufthaven Lindholm å. Sporet er fjernet fra hovedsporet til Lufthavnen i 1999.

I Nørresundby eksisterer indtil 1999 et sidespor til lufthavnen. Sporet blev i 1999 fjernet. Sidesporet blev anlagt som et sidespor fra Fjerritslev banen i forbindelse med anlæg af Fliegerhorst Aalborg West i 1941/42 og har også efter krigen været benyttet til militære transporter, samt til transport til og fra betonvarefabrikken på Lufthavnsvej.

Der arbejdes i 2019 på at forlænge banen fra Lindholm station til AAlborg Lufthavn.

Broen over motorvejen lige nord for tunnelen var forberedt for at der kunne laves et industrispor til industriområdet i Bouet men det kom dog aldrig. Broen er i 2005 revet ned og erstattet af en smallere fodgænger- og cykelbro over motorvejen.

Nørresundby havnebane er i år 2002 lukket helt. De to sporskifter der var i “krøllen” lige nord for Jernbanebroen er blevet fjernet/aflåst for at man kan sætte hastigheden op på sporet nord for jernbanebroen og nedsættes lukketiderne for Thistedvej. Der er i dag således ingen forbindelse til de sporrester der ligger øst for jernbanebroen. I 2003 er endvidere bygget på sporarealet vest for Limfjordsbroen. Sporet øst for Limfjordsbroen er blevet til cykelsti med asfalt mellem skinnerne. De sidste rester af sidesporet til Dansk Andels Cementfabrik i Lindholm er fjernet i forbindelse med anlæg af Lindholm station.

I dag er der således kun hovedsporet med sidespor omkring Lindholm station mod Brønderslev fra Jernbanebroen der kan benyttes.

_________________________________________

Havnebanen i Sæby

Fra hovedsporet ved Sæby station udgik mod sydøst fra 1909 et havnespor der var flittigt benyttet og havde stor betydning for havnens virksomheder. Der var ca  1,5 km til havnen.

Vogne på havnebanen i Sæby. Foto: Poul Wilhelmsen.

_____________________________________________________________________________

Havnebanen i Hobro

Havnebanen havde hjemmel i anlægsloven for Randers – Aalborg banen, der blev anlagt i 1860’erne, men banen blev først etableret 1901, som sidste led i den modernisering og udvidelse af Hobro – Ålestrup – Løgstør strækningen i 1893. I denne forbindelse blev også Hobro stations nuværende pompøse murstensbygning opført.

Anlægget af havnebanen var ikke helt enkelt, idet banen overvinder en større højdeforskel – der i sin tid forhindrede anlæg af stationen nærmere ved Hobros centrum – og det krævede store jordarbejder. Samtidig løber en del af banen over tidligere sumpet terræn ved Hobros inderfjord. Anlægget varede fra 1899 til 1901 og blev ledet af ingeniør Vieth – der derefter ansås for kvalificeret til en stilling som driftsbestyrer ved den nyåbnede Ebeltoft-Trustrup Jernbane.

På selve havnen ligger der i dag nogle hundrede meter spor, men det er også alt hvad der er tilbage, på nær altså den sti der er lavet hvor banen lå for få år tilbage. De sidste sporrester på havnen i Hobro i 2006.

I sydenden af stationen svingede den 3 km lange havnebanen i en skarp kurve til venstre ned mod havnen, forbi Hobros rådhus hvor toget kører i skridtgang. Biltrafikken spærredes af to rangerfolk og en lokofører på maskinen sikrer, at ingen kommer i vejen. Overskæringen for hovedvej E 45 var udstyret med tre blinklys til hver side. Banen forløb i en korridor mellem kornsiloer, haver og garager.

Udviklingen af havnen fortsatte langt op i sidste århundre, hvor havnen ved store anlægsarbejder blev forsynet med syd-, vest- og nordkajer, der var i stand til at betjene byens blomstrende industri og handel og oplandets landbrug.

Der var godstrafik på havnebanen indtil omkring 1994 bl a til Tuborg-depotet, der var største kunde de sidste år. De sidste år bestod godstoget ofte kun af to vogne og en MH maskine der hverdagsmorgener kom til Hobro fra Randers. Sporet endte blindt ved Tuborghegnet, men fortsatte tidligere længere ud – til den gamle Blåkilde Mølle.

MH maskinen med typisk et par vogne med tomme flasker fra Tuborg depotet rullede tilbage til Hobro station og sammen med en række andre godsvogne kørte maskinen tilbage mod Randers om eftermiddagen. Med MH’erens maksimale 60 km/t gik det stille og roligt sydpå til Randers.

Havnebanen havde kælenavnet »Havnegrisen«., Øl, Korn og foderstoffer var blandt de produkter man kørte med på havnebanen.

En Frichs bygget Ardelt traktor var tidligere fast stationeret på Hobro station og havde sin egen remise der står der endnu.

Sidste tog på Hobro Havnebane var omkring 1997. Det var et Talent tog på prøvetur.

____________________________________________________________

Havnebanen i Hadsund

Allerede året efter Hadsunbroens indvielse begyndte arbejdet på at få etableret et spor fra Hadsund Nord station til havnen. Ingeniør L. Schlegel lavede tegning til projektet og overslag over udgifterne i 1907, men allerede året efter meddelte direktøren for Aalborg Hadsund banen, at der var flere tekniske problemer for projektet, da sporskiftet til havnesporet bl a måtte lægges på stationspladsen yderst mod vest. Desuden var banens pris for at udføre anlægget væsentlig højere end i overslaget. Det ville ikke koste Aalborgbanen meget at drive havnebanen, som den imidlertid ikke havde interesse i at etablere, da den kunne frygte tab ved at forsendelser fra Randersbanen og stationerne syd for Bælum ville gå til Hadsund i stedet for over den længere strækning til Aalborg.

Havnebanen i Hadsund. Foto: Poul Wilhelmsen.

Udgiften på 20.000 kr. var mere, end udvalget, kunne skaffe, selv om der også var lovet bidrag fra institutioner uden for Hadsund. Efter gentagne opfordringer i Håndværkerforeningen tog man i 1912 atter fat på at få havnebanen bygget, hvorfor der blev nedsat et nyt udvalg.  Udvalget fik formentlig ikke sikret nogen kapital til anlægget, før krigen 1914-1918 satte en stopper for projektet og dyrtiderne satte ind.

I 1920 blev sagen atter taget op. Hadsundbanen var stadig ikke interesseret af samme grund som tidligere, men det afvises af udvalget for havnebanen. I september forelå da også et udkast fra banen til en overenskomst om anlæg og drift af en havnebane i Hadsund. Den endelige overenskomst blev underskrevet den 20. marts 1926, og i 1928 kunne havnebanen tages i brug. Anlægget kostede 56.000 kr., hvoraf staten betalte det halve og Aalborg amt en fjerdedel.

Havnebanen i Hadsund. Foto: Poul Wilhelmsen.

Hirtshals Havn

I Hirtshals satser man stort på at bringe gods til og fra Norge over på jernbane, og derved væk fra vejene til gavn for både trængsel på
vejene og miljø.

Man satser også på at kunne tilbyde godstransport fra det nordjyske område, men der satses primært på transport af lastbiltrailere til og fra Norge. Alt dette skal ske med den 24.000 m2 store kombiterminal med
den tilknyttende 675 m sporforbindelse, som blev anlagt tilbage i 2015 med midler fra staten.  Indtil nu har terminalen kun været benyttet tre gange, i forbindelse med omlægning af gods til firmaet Cembrit i Aalborg grundet renovering af sporforbindelsen ud til Aalborg Østhavn. Siden har kombiterminalen ikke været benyttet, da en række opgraderinger på jernbanenettet i 2018 har betydet, at det ikke har været kommercielt attraktivt at opstarte jernbanegodstrafik i Nordjylland.  I løbet af 2018 har sporarbejder syd for Aalborg betydet, at det ikke har været muligt at køre godstog igennem på strækningen i en lang periode af 2018. Efterfølgende har det ikke været muligt at køre godstog nord for Lindholm, da ingen af godsoperatørens lokomotiver endnu har fået installeret det nødvendige ombordsystem ETCS. Da der  yderligere vil være sporspærring syd for Aalborg i 2020 kan godstrafikken først forventes opstartet ultimo 2020/primo2021.

Nordjyske Jernbaner har optimeret mulighederne for at afvikle både persontogstrafik og godstogstrafik på strækningen mellem Hirtshals
og Hjørring. Kapacitetsforøgelsen er tilvejebragt ved etableringen af krydsningsstationen Langholm i 2017, som med sine cirka 100 m gør det muligt, at kunne krydse med de eksisterende persontog på strækningen.