I Hjørring havde Hørbybanen station (Hjørring Vestbanegård) fælles med Løkkenbanen og senere Hirtshalsbanen.
Alle stationerne på Hjørring – Hørbybanen er som de øvrige stationer på Hjørring Privatbaner tegnet af Sylvius Knutzen.
Første hold efter Hjørring var:
Fuglsig trinbræt
Anlagt ved gården Fuglsig i 1930. Der var kun en jordperron uden venteskur. Trinbrættet var banens dårligst benyttede, og blev nedlagt ligesom tre af banens andre trinbrætter i perioden 1943-48. Januar 1943 benyttedes trinbrættet kun af 20 rejsende og i august samme år kun af to.
Ilbro station
Stationsbygningen af samme type som ved de fleste andre mellemstationer. Ud mod perronen var to døre, dels fra ventesalen, dels fra kontoret; fra vejsiden kun en dør fra stationsbestyrerens lejlighed. Sammenbygget med selve stationshuset var en åben loggia for de ventende og en toiletbygning. Læssesporet med rampe og varehus af træ lå vest for stationsbygningen, foran hvilken der kun var et enkelt spor. Stationen var beliggende, hvor vejen fra Hjørring, til Sæby skar banen. En af banens mindste stationer mht persontrafik, hvorimod stentransporterne, teglværksprodukter og tørvetransporter i perioder gav stationen gode gods indtægter.
Stationen i år 2003. Kraftigt renoveret med glaserede tegltag men de ydre rammer er fastholdt. Retirader i baggrunden er blevet til garage. Foto: Martin Søhus.
Ilbro fik ikke et opsving, som de øvrige stationsbyer efter banens anlæg. I 1938 bestod byen af 16 huse hvoraf de 14 også fandtes ved banens åbning.
Lørslev station
Bygning svarede i hovedsagen til Ilbros, medens læssesporet her lå efter stationsbygningen. Denne lå tæt syd for byen der havde skole, missionshus, mejeri, elværk, forretninger og brugsforening.
Stationen i år 2003. Retirader i baggrunden. Foto: Martin Søhus.
Persontrafikken på stationen var periodevis en del større end Ilbros, men godstrafikken var væsentligt ringere.
Lørslev blev tredoblet på 25 år, idet der var 9 huse i 1913 og 27 i 1938.
Bøjholm holdeplads/trinbræt
Skulle have heddet Øksenvad. Her var opført en bolig for en baneformand, hvis hustru solgte billetter og ekspederede rejsegods samt banepakker. Bygningen var i samme stil som banens øvrige bygninger, men mindre, idet der kun var en enkelt udgang til perronen og tre fag vinduer. Holdepladsen var øde beliggende ved en sidevej fra vejen fra Ilbro til Karmesholt.
Stationen i 1978. Foto: Erik Kjærgaard.
Der var slet ingen samlet bebyggelse i nærheden og flere hundrede meter til det nærmeste husmandssted. Ca. 1.500 rejsende om året benyttede Bøjholm i årene omkring 1930. Nedsat til trinbræt i 1920.
Tårs station
Banens næststørste bebyggelse Tårs, hvor stationen var beliggende i byens vestlige udkant. I Tårs boede omkring 1930 500 indbyggere (ved banens åbning kun lidt over det halve), har skoler, kirker, forsamlingshus, sparekasse, brugsforening, elværk, mejeri. Stationsbygningen var noget større end i Ilbro og Lørslev, idet den indeholdt flere værelser i begge etager, bl. a. fordi postvæsenet havde behov for mere plads. Tårs var krydsningsstation og havde derfor krydsningsspor og mellemperron, og læssesporet var længere end på de mindre mellemstationer. Omtrent 500 m fra stationen udgik et sidespor på 1 km’s længde til Boller, hvor banens oprindelige grusgrav var beliggende. Herfra leveredes ballast og grusmaterialer indtil 1917, da graven var tømt.
Stationen ca 1927.
Stationsforstander og postmester i Taars 1921-1942, H. C. Nielsen med hunden Alex.
Stationen i år 2003. Retirader i forgrunden. Foto: Martin Søhus
Tårs station var banens bedste med i alt over 20.000 rejsende, hvilket var over 1.000 mere end fra Østervraa, Ligeledes var der over 4.000 t gods fra Tårs.
Tårs, der allerede før banens åbning var en ret betydelig landsby, fik en endnu større udvikling end Lørslev. Byen havde i 1913 under 300 indbyggere og i 1938 næsten 1.000.
Bjørnstrup trinbræt
Åbnet i 1921 med meget få rejsende (i 1943 ca. 90 rejsende om måneden).
Tranget station
Samme type som Ilbro og Lørslev og fik navn efter et par huse, der lå knapt en km syd for stationen, der ligger, hvor sognevejen fra Tårs til Hellum skar banen.
Stationen i 1978. Foto: Erik Kjærgaard.
Der var ingen som helst bebyggelse omkring stationen, da denne blev opført, og det er ikke let at forestille sig, hvad bevillingshaverne havde tænkt sig, da de anlagde en station på dette sted, hvorfra der i flere kilometers afstand kun var en bebyggelse af hæderlig størrelse, nemlig Sæsing, hvor der alligevel skulle anlægges en station, og en langt mindre, Terpet, der ligger ca. 3 km sydvest for Tranget.
Stationen i år 2003. Retirader i baggrunden. Stationen har på et tidspunkt fået nyt tage der har ændret meget på bygningen. Foto: Martin Søhus.
Tranget station havde 1930-31 i alt 7.000 rejsende hvilket må skyldes landsbyens gamle skole, der ganske vist lå langt fra stationen, og godstransporten på i alt 700 t må tilskrives det faktum, at der i årenes løb var vokset en lille landsby op omkring stationen.
Tranget er et godt eksempel på at en bane har kunnet være bydannende. Fra næsten intet i 1913 – et lille husmandssted nord for stationen og den nævnte gamle skole syd for, var de nærmeste huse, endda i nogen afstand fra banen – kom Tranget i 1938 til at bestå af 14 huse.
Sæsing station
Stationen svarer til Ilbros og var beliggende lige syd for Hjørring-Sæby landevej, hvor en sognevej går fra mod syd til Myrelund ved landsbyen af samme navn og nærliggende station Mylund på Vodskov – Østervraa banen. Sæsings persontrafik var lidt bedre end Trangets, medens godstrafikken var større, i alt 2.000 t.
Stationen i 1978. Foto: Erik Kjærgaard.
Navnlig tørve- og stentransporterne havde i tidens løb været meget betydelige fra Sæsing, ikke blot stationens læssespor måttet forlænges, men en oplagsplads på fri bane mellem Sæsing og Østervrå måtte etableres i en længere periode. Som ankommende gods til Sæsing var kunstgødning og i en årrække mergel af størst betydning.
Stationen i år 2003. Foto: Martin Søhus.
Bykernen i Sæsing består af 25 huse, medens andre 15 lå i nogenlunde nærhed af Sæsing stationsby. Der var 17 forretninger og virksomheder, hvortil kom en destruktionsanstalt. Endelig fik Sæsing skole og afholdshotel. På 25 år opvoksede voksede en by op omkring stationen og der boede nu 300 personer mere i området.
Dalvang trinbræt
På opfordring fra beboere mellem Sæsing og Østervraa blev i 1933 åbnet et trinbræt på et ret øde sted og trinbrættet blev da også i 1943 kun benyttet af ca 50 rejsende om måneden. Trinbrættet var af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ.
Østervraa station
Samme type som Tårs station. Trafikken fra stationen var oprindelig mindre end ved Tårs men steg noget da Vodskov Østervraa banen åbnede i 1924. Byens indbyggertal nåede snart op over 500, efter at der var bygget realskole, afholdshotel, mejeri o. m. m. Persontrafikken lå på godt 19.000 i alt, medens godstrafikken svingede stærkt efter omfanget af stentransporterne på Hørby banen og grustransporterne fra Hellum grusgrav på Vodskovbanen.
Stationen havde oprindelig krydsningsspor og læssespor, men i forbindelse med anlægget af Vodskov banen anlagdes yderligere to omløbs- og opstillingsspor, læssesporet forlængedes, og der opførtes en tresporet remise til brug for Vodskov banen. Endvidere eksproprieredes areal nord for stationen til flere spor, idet man på dette tidspunkt endnu regnede med, at den planlagte bane fra Østervraa til Frederikshavn ville blive anlagt. Endvidere fandtes et privat sidespor fra 1919, oprindeligt bestemt for et kartoffelkogeri, senere anvendt af en maskinfabrik.
Stationen i år 2001 fra sporsiden.
Vodskov – Østervraa banens remise i 2003 er i dag garage. Foto: Martin Søhus.
De ca. 300 indbyggere der boede i Østervraa ved banens åbning var blev til ca. 800 i 1938, og i 1922 passerede antallet af gårde og huse de 100. Af forretninger og småvirksomheder, hvoraf en del dog var ældre, var der i 1938 omkring 40. Et par større virksomheder var forsvundet, men til gengæld var der to skoler, to kirker og et missionshus.
Lindholm trinbræt
33 beboere i sognet anmodede i 1928 om at få et trinbræt ved gården Lindholm. Det blev et af banens bedst benyttede trinbrætter med ca. 150 rejsende mdl. (i 1943). Det undgik da også den midlertidige nedlæggelse 1943-48, der ellers overgik banens øvrige trinbrætter.
Thorshøj station
Station lige nord for byen med ca. 200 indbyggere, skole, missionshus, mejeri, bageri, cementvarefabrik m. v. Stationen var banens tredjebedste (1930-31) med i alt ca. 12.000 rejsende, 2.800 t ankommende gods – mest kunstgødning og foderstoffer.
Stationen i år 2003. Retirader til højre. Også her er taget skiftet og har ændret bygningen. Foto: Martin Søhus
At der kunne opstå en landsby – Thorshøj – trods den nærliggende Torslev kirkeby, skyldes opførelsen af et mejeri, efterfulgt af en brugsforening og en skole. Da banen åbnede, var der 15 huse og 7 næringsdrivende med handel og håndværk. 25 år efter var der ca. 60 huse og 22 butikshandlende og et par håndværksmestre.
Tamstrup trinbræt
Nogenlunde godt benyttet trinbræt ca. 70 rejsende mdl. (1943).
Hørby station
35 km fra Hjørring lå stationen på Sæbybanen. Stationen anlagt til Sæbybanen i 1899. Sporareal blev udvidedet betydeligt ved banens anlæg. HH fik egen perron, et omløbs- og et opstillingsspor, der endte ved en i stationens sydende beliggende tosporet remise med vandforsyning og overnatningslokaler.
Her er Hørbybanens remise i Hørby med Hørbybanens lokomotiv nr. 1 foran.
Stationen i år 2003. Pakhus i forgrunden og retirader i midten. Foto: Martin Søhus.
Remisen i 1978. Formodentligt de originale vinduer. Foto Erik Kjærgaard.
Hørbybanens remise i 2003. Foto: Martin Søhus.
Hørby stationsby bestod ved Sæbybanens anlæg af nogle få huse, men voksede stærkt, og var en ganske anselig stationsby, da HH blev åbnet, og jernbaneforbindelsen med Hjørring har yderligere fået byen til at vokse. Hørby havde ikke den betydning for banen som man skulle forvente. I 1930-31 havde HH i alt godt 10.000 rejsende mellem Hørby og HH’s egne stationer, og godstrafikken mellem samme stationer var minimale.