Nørresundby station
Oprindelig station etableret i 1871 omkring banens krydsning af Thistedvej. På grund af uafklarede forhold omkring placeringen af fast bro over Limfjorden og mulig senere udbygning af privatbaner i området blev stationen kun etableret som træbygning.
Nørresundby station i begyndelsen af århundredet med lokomotiv fra FFJ.
I 1907 opførte Statsbanerne ny hovedbygning tegnet af H. Wenck. Bygningen står der i dag – er fredet og ejes af Aalborg Kommune. Nedlagt som station i 1972.
Arkitekt professor Heinrich Wenck, tegnede i perioden 1894 – 1921 en lang række stationer, bl.a. Københavns Hovedbanegård, Odense og mange flere. Han forestod også ombygningen af Aalborg Banegård i 1930-erne.
Voerbjerg
Trinbræt med grus perron og vingesignal af træ. 1957 – 1969.
Voerbjerg trinbræt den 18-8-1963. Kun en simpel jordperron. Foto: Ulf Holtrup.
Vadum Kirke
Lå syd for en gruppe huse kaldet Torpet. Trinbrættet blev opkaldt efter Vadum kirke der lå tæt på trinbrættet. Trinbræt med grusperron med svelleforkant 1934 – 1969.
Vadum kirke trinbræt den 18-8-1963. Et læskur, bygget af blokhusbrædder lå 50 meter fra sporet. Trinbrætsignalet var en vendeskive med lys på en stander af en gammel jernbaneskinne. I baggrunden til højre anes en banearbejderbolig der stadig ligger der. Foto: Erik V. Pedersen og Frank Sørensen.
Vadum kirke trinbræt den 18-8-1963. Læskærmen lå lidt langt fra banen og har formodentligt også været brugt af busser. Foto: Ulf Holtrup.
Vadum station
Vadum station lå omkring 10 kilometer fra Nørresundby. Stationen hed Vadum men lå rent faktisk i Øster Halne.
Sporplan Vadum station
Vadum station lå i nordkanten af byen med et industrispor til Lufthavnen direkte gennem byen. Det var der indtil 1969.
Vadum station den 18-8-1963. Kvægfold i venstre side af billedet. Foto: Erik V. Pedersen.
Stationsbygningen havde en udbygning på perronen og et stort varehus i træ. Der var overhalingsspor udfor bygningen med stikspor mod øst, der endte i en jordvold. Fra krigens dage lå der vest for stationens indgangssporskifte to lange opstillingsspor, hvorfra der mod øst og bagom stationsbygningen udgik et sidespor til lufthavnen i Aalborg.
Station med hovedbygning af arkitekt P. Poulsen, Randers. Sidespor til Aalborg Lufthavn Pliegerhorst Aalborg West.
Station er nedrevet.
Vadum station fra vejsiden den 18-8-1963. Foto: Ulf Holtrup.
Indkørsel af godstog ved Vadum station i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Vadum station i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Nørlang trinbræt
Trinbræt med jordperron på hver side af Vævergårdsvej. Trinbræt oprettet 1949. Oprindeligt ledvogterhus.
Nørlang trinbræt den 18-8-1963. Bemærk at der fører et spor vinkelret på hovedsporet formodentligt ind til banearbejderens trolje. Foto: Ulf Holstrup.
Banearbejderbolig lå ved trinbrættet på adressen Vævergaardsvej 3.
Banearbejder boligen i år 2002 – svært at føre tilbage til et trinbræt. Bygningen er der stadig og er renoveret i 2019.
Biersted station
Havde et temmelig stort stationsområde med overhalingsspor og grusperron og læssespor ud for stationen.
Stationen i 2003 er under modernisering.
Knøsgaard trinbræt
Trinbræt med standard korsformet læskærm i træ.
Trinbrættet i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Aabybro station
Kort visende Aaby omkring banens åbning. Der var kun meget spredt bebyggelse omkring stedet ved banens åbning. Byen voksede meget efter banens anlæg.
Aabybro var endestation for Hjørring – Løkken – Aabybro banen indtil 1963 og der var øperron ved overhalingsspor. Syd for stationen yderligere 3 opstillingsspor og maskindepot med opstillingsspor og et varehus med opstillingsspor.
Håndskrevet afgangstavle fra stationen i Aabybro. 31. marts 1969. Foto: Erik V. Pedersen.
Aabybro station i 1969. Stationen var tegnet af Poulsen. Foto: Frank Sørensen.
Aabybro station i 1962, hvor der var besøg af damsærtog fra DJK der skulle til Løkkenbanen. Foto: Charlie Pedersen.
Skinnebus på vej fra stationen mod Fjerritslev i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.
Stationen i 2003 fra vejsiden. Er i dag ejerlejligheder.
Stationen i 1969 med vandkran i forgrunden. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Der var også en vandkran i den modsatte ende af stationen. Billedet er taget i 1963. Foto: Erik V. Pedersen.
Aabybro var endestation for Hjørring – Løkken – Aabybro banen indtil 1963, hvor denne bane blev nedlagt. De to baner fulgtes videre indtil Ryaa station.
Ryaa station/trinbræt
Forgreningsstation for de to privatbaner FFJ og HLA mod henholdsvis Fjerritslev og Løkken. Blev først oprettet i 1913 da HLA banen blev anlagt.
Det er måske lidt rigeligt at kalde Ryaa trinbræt for en „station”, men en forgrening var nu rigtignok – i hvert fald indtil 1963 da HLA blev nedlagt. I Ryaa har der hverken været læssespor eller pakhus. Udover billetter – dog kun til privatbanerne – har der dog kunnet ekspederes banepakker, men andre forsendelser, herunder vognlæs har måtte henvises til nabostationerne.
Der var kun et sporskifte på stationen. Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster ved signalhytten, der kunne ses fra begge sider. Signalerne og de to hold bomme på Thistedvej blev styret fra signalhytten. Fra en kommando bro lignende udbygning, kunne man iagttage bommene under nedrulningen. Ud for stationen var der perron for tog mod Løkken og på bagsiden af bygningen oprettede FFJ i 1952 en perron for tog mod Fjerritslev. Fra HLA’s åbning i 1913 og indtil 1952 kunne passagerer på FFJ ikke benytte stationen. Da Løkkenbanen blev nedlagt blev perronen flyttet tættere på hovedvejen.
Ved indkørsel fra Aabybro var der to meget høje signalmaster, der kunne ses fra begge sider. I baggrunden lidt til højre for stationen ses to andre signalmaster der kunne ses af togene der kom fra modsattes side. Foto: Erik V. Pedersen 17-8-1963.
Vingesignalerne i baggrunden og de to hold bomme på Thistedvej blev styret fra denne signalhyttes kommando bro lignende udbygning. Foto: Erik V. Pedersen 17-8-1963.
Indkørsel fra Løkkensiden. Hovedvejen krydser i forgrunden og i baggrunden ses signalhytten. Arkiv: Peter Albertsen.
Emaljeskiltene der sad i signalhuset er bevaret. Foto: Peter Albertsen.
Sylvius Knudsens smukke bygning, der var en af HLA’s mindste. I 1963 blev stationen solgt og der var kun et trinbræt tilbage for toget mod Fjerritslev på modsatte side af bygningen. Stationsskiltet sidder på en sidebygning, dog ikke på sin oprindelige plads. Signalhytten er i dag nedrevet.
Indkørslen til stationen fra Åbybro siden i dag. Signalmaster og signalhytten stod midt i billedet. Den asfalterede sti til venstre er det gamle forløb for FFJ og sporet mod Løkken har drejet af til højre med retning mod den hvide bygning i baggrunden.
Birkelse station
Hovedbygning af Poulsen var anlagt til banens åbning.
Postkort fra begyndelsen af forrige århundrede af stationen.
Havde overhalingsspor ved ø-perron (jordvold) og læssespor udfor stationsbygningen med stikspor til enderampe i nordøst. Ved hovedsporet syd for stationen var der et stort privat varehus.
Havde et meget højt to armet vingesignal fælles for begge kørselsretninger.
Stationen er i dag ukendelig. Den ligger på P. Nielsensvej 12 og er blevet til elektriker butik. Der er lavet flere ændringer af bygningen siden 1969.
Ulveskoven trinbræt
Trinbræt oprettet i 1949. Lang perron i jord. Ulveskoven var et yndet udflugtsmål og der kom tidligere hele foreninger med tog – også særtog – hertil.
Trinbrættet 22 marts 1969 . Foto: J. Hagger Jensen.
Langelslund mark trinbræt
Trinbræt oprettet i 1953.
Nøgent trinbræt af sædvanlig type. Havde vingesignal og perron i jord.
Arentsminde station
Først billetsalgssted siden station med hovedbygning af Poulsen. Opført i gule sten. Såvel varehus som retirader var træbygninger. Overfor stationen var kvægfold.
Togkrydsning på stationen 21-3-69. Foto: Erik V. Pedersen.
Havde et meget højt to armet vingesignal fælles for begge kørselsretninger.
Læssesporet lå udfor stationsbygningen.
Stationen lå på Vensysselvej 5 og var stærkt forfaldet og ubeboet de sidste år. Er omkring 2010 nedrevet. Varehus og retirader nedrevet flere år før.
Halvrimmen station
Station med hovedbygning af Poulsen. Først billetsalgssted og senere station. Stationen må været udvidet til den lange type af stationer. Fik som de andre stationer lavet vindfang af træ ud mod perron. Varehuset var af træ og blev udvidet i 1909.
Stationen i 1969. Foto: Erik V. Pedersen.
Havde 146 meter langt krydsningsspor og et blindspor fra læssesporet en galgekran i jernprofiler. Ø-perron til overhalingssporet.
Stationen ligger der endnu på Banevej 3. Bygningen ydre har ikke ændret sig væsentligt ud over de nye røde vinduer. Varehus og retirader nedrevet.
Jægerum trinbræt
Trinbræt oprettet i 1949. Nøgent trinbræt med perron i jord og signal og navn opsat på skilt på skinne.
Ved trinbrættet var der også sporskifte til tidligere læssespor til Jægerum grusgrav, der ikke var i brug de sidste år.
Trinbrættet i 1969. Efter vejen midt i billedet anes sporskifte mod højre til grusgraven. Foto: Erik V. Pedersen.
Brovst station
Station med hovedbygning af Poulsen. Stationsbygningen var udvidet såvel mod perronmed et vindfang af træ ind til ventesalen og udvidet ud mod vejen. Varehuset var en stor murstensbygning, der også var forlænget. Der var kvægfold overfor stationen.
450 meter langt krydsningsspor og et læssespor, der i vest enden havde blindspor til en enderampe.
Kvægfold på Brovst station i 1969. Foto: Erik V. Pedersen.
Livet på Brovst station er varmt beskrevet i bogen af Bjarne Nielsens Brovst: Min Fars Station. I denne bog erindres forfatterens barndomsoplevelser fra begyndelsen af 50’erne omkring stationen. Kan varmt anbefales som beskrivelse af det store leben der var omkring stationerne.
Stationen omkring år 1900. Bemærk det meget klodsede armsignal på perronen. Stationen er i dag nedrevet og der er ingen rester af banen i byen.
Skovsgaard station
Station med hovedbygning af Poulsen. Lå i en kurve og var fra banens begyndelse en af de betydeligste strækningsstationer, og rangerede over Brovst i forhold til trafikmængde i begyndelsen. Pakhuset måtte allerede i 1908 udvides. Stationsbygningen var betydelig større end gennemsnittet og må også være udvidet efter banens anlæg.
Skiltet sidder stadig på bygningen. Foto: Peter Albertsen.
Der var et stort stationsareal men kun to spor, hvorfra der fra det 450 meter lange overhalingssporet mod øst var et lille blindspor til en enderampe. Indkørselssignaler i hver sin ende at stationsterrænet.
Stationen ligger der endnu på adressen Poststræde 11. Der er ikke sket væsentlige ændringer af det ydre.
Aarupvej trinbræt
Trinbræt oprettet i 1949. Trinbrættet var todelt idet togene til Fjerritslev benyttede perronen vest for vejen og togene til Aalborg standsede øst for vejen. På begge var en græsklædt jordvold med navneskilt og trinbrætsignal i træ med vinge. I skovkanten lå et beskedent træskur hvor man kunne stå i læ.
Trinbrættet i 1969. Trinbrættet var todelt efter hvor toget kom fra. Holdt altid efter vejrkrydsningen af hensyn til signalet ved vejen. Foto: Erik V. Pedersen.
Aarup hede trinbræt
Nøgent trinbræt etableret så sent som i 1961. Trinbrættet bestod af simpel grusperron mellem en grusvej og sporet og den sædvanlige skinne med navnet og signalet hvis toget skulle stoppe. Lå meget ensomt i landskabet, men velholdt til det sidste.
Trinbrætskiltet fra Aarup hede er i dag bevaret hos Limfjordsbanen.
Særtoget fra DJK er standset ved Aarup Hede. Foto: Frank Sørensen.
Bonderup station
Station med hovedbygning af Poulsen. Stationsbygning var udvidet mod øst, og varehuset var en anselig træbygning, der lå tæt ved sporet. Overfor stationsbygningen var der en kvægfold indtil banen lukkede. Der var et 450 meter langt overhalingsspor ved perron. Stationen lå i en kurve og der var signal ved begge indkørsler.
Stationsskiltet sidder stadig på perronsiden. Foto: Peter Albertsen.
Stationen lå i kurve og indkørsessignalerne lå i hver sin ende af stationsterrænet.
Stationen ligger der endnu på Bonderup Vestergade 29. Det røde trævarehuset til højre har også overlevet.
Billetlugen i stationen er bevaret. Foto: Peter Albertsen.
En af FFJ’s standardbænk, der stod på alle stationer i sommerhalvåret. På bagsiden står Bonderup. Bænken har overlevet alle årene fra nedlæggelsen uden skader.
Gavlen af bænken. Smukke krumelurer med løvehoved.
Myager trinbræt
Trinbræt oprettet så sent som 1965. Nøgent trinbræt af den enkleste slags med en jordvold som perron.
Trinbrættet i 60’erne. Foto: Erik V. Pedersen.
Skræm station/trinbræt
Stationsnavnet sidder stadig på bygningen. Foto: Peter Albertsen.
Station med hovedbygning af Poulsen fra 1897. Billetsalgssted siden trinbræt. Havde et mindre udhus i træ, men ikke retirader. Var nedsat til trinbræt de sidste årtier – der lå ikke bebyggelse i nærheden af denne mini station. Stationsbygningen beboedes i en årrække af strækningens baneformænd.
Trinbrættet i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Stationen i 2007. Foto: Peter Albertsen.
Husby trinbræt
Trinbræt oprettet i 1936. Bestod af rødmalet læskur og et højt trinbrætsignal. Jordvold som perron. Bag læskærmen lå et frysehus. Trinbrætsignalet var anbragt på en ca 7-8 meter høj mast med et vendesignal på toppen og var altså noget bedre end standardsignalet ved trinbrætter. Trinbrættet lå lige ved vejen mellem Husby og Skræm der var sikret med signal.
Trinbrættet i 1969. Bag læskærmen står et frysehus. Foto: Frank Sørensen.
Trinbrættet i 1969. Bag læskærmen står et frysehus. Foto: Frank Sørensen.
Trinbrættet i 2003. Jernbanen er blevet til cykelsti og signalmasten er afløst af vigepligttavle. Frysehuset står der stadig, men er dog forladt.
Aagaard skov trinbræt
Trinbræt oprettet i 1952. Trinbrættet, der lå temmelig øde og skjult fra markvejen og bestod af et par opkastede jordvolde. Der var kun en jordperron med navneskilt og trinbrætsignal.
Meget simpelt trinbræt af sædvanlig type. Foto: Erik V. Pedersen.
Fjerritslev station
Kort omkring år 1900. Fjerritslev voksede meget efter banens åbning og blev en driftig by med et stort opland.
Her endte FFJ og TFJ, Thisted – Fjerritslev banen fortsatte mod Thisted. Det var en stor station med stor stationsbygning, opført i gule sten, med varehuse og remiser med drejeskiver og vandkraner for såvel FFJ som TFJ. Der var to perronspor, et overhalingsspor og adskillige læsse- og opstillingsspor. Der var 19 sporskifter. Ved udkørslen mod Aalborg var en vejskæring sikret med bomme.
Fjerritslev Station ejedes af Thisted – og Aalborg-banerne i fællesskab. I Fjerritslev benyttede TFJ Aalborg-banens stationsfaciliteter. Her var der overnatningsfaciliteter for lokomotiver og personale i en remise tegnet af Wenck. Vedligeholdelsesarbejder ved TFJ blev udført i Thisted.
Hovedbygning fra 1897 er måske tegnet af statsbanernes arkitekt Ths. Arboe eller inspireret af hans jernbanebyggerier. Stationen er her fotograferet i 1969. Stationsbygningen, blev i 1915-17 ombygget og udvidet, ligesom der er foretaget en udvidelse af sporanlæg m.m. Nedrevet i 1976. Foto: Jørgen Hagger Jensen.