Til smalsporsbanens start i 1889 indkøbte man fra lokomotivfabrikken »Krauss-Maffei AG« i Munchen 4 meget små damplokomotiver – 2-akslede – der var så små, at indvendigt eftersyn af kedlen måtte foretages ved at stå udenfor og stikke et spejl ind i kedlen, som det berettes.
Banens ledelse blev hurtigt klar over, at de små lokomotiver var alt for små. I 1905 købte man derfor fra den tyske lokomotivfabrik Hanomag et lokomotiv med en tjenestevægt på 18,7 tons. Skagensbanens største tilladelige akseltryk dengang var på kun 4 tons hvilket stillede specielle krav til lokomotivet.
Skagensbanen blev glad for nr. 5, der i 1908, 1912 og 1920 fulgtes af tre lignende lokomotiver fra J. A. Maffei, Hirschau ved Munchen. De fik numrene 6-8.
Normalsporsbanen
Til den normalsporede Skagensbane byggede Henschel & Sohn i Cassel i Tyskland tre damplokomotiver, der havde en tjenestevægt på knapt 38 tons. De var noget lignende syv lokomotiver bygget af samme fabrik til De sydfynske Jernbaner, men SB lokomotiverne havde væsentlig større kedler og mindre hjul. De var bygget i 1924 og gjorde god fyldest i mange år på den flade bane. Dog kunne det knibe ved fremførsel af de største godstog, som der var mange af under 2. verdenskrig.
Til brug ved rangeringen i Skagen købtes der over anlægsregnskabet i 1924 en lille rangermaskine (SB nr. 4) fra Aalborg Privatbaner. Den var bygget af Borsig i 1903 som APB nr. 17. Den solgtes i 1968 til Dansk Jernbane Klub og kører i dag på Museumsbanen Maribo – Bandholm.
Den sparsomme anskaffelse af damplokomotiver til den nye normalsporede bane (der var oprindeligt kalkuleret med fem maskiner) skyldes, at motoriseringen af jernbanernes trækkraft så småt var ved at komme i gang.
Motormateriel
SB M1
Sammen med to andre privatbaner anskaffedes i 1927 en lang motorvogn M1 hos Wagenbau, Wismar (EVA). Motoren lå lavt nede i en lang maskinbogie, og trak direkte på en 4 trins gearkasse.
Selve vognkassen var bygget helt i stålplade, og indrettet med styrerum i begge ender. Der var plads til 56 siddende i tre kupeer. Der var en 1. klasses afdeling med otte pladser. På fællesklasse var der plads til 48 rejsende.
Vognen forblev i drift til langt ind i 1960’erne. Den brugtes til person- og blandettog, og blev først henstillet 1968.
SB M2
Da man ønskede at udvide motorvognsparken, men egentlig ikke havde brug for flere siddepladser, valgte man i 1928 at ombygge den 2-akslede personvogn C42 hos Triangel i Odense, og således opstod SB M2. Efter ombygningen blev pladsantallet reduceret fra 56 til 46 siddende i to storrum. Vognen kunne køre 70 km/t.
M2 overlevede anskaffelsen af Y-tog i 1968, og stod i reserve. I 1989 blev den udlånt til MHVJ, der istandsatte den med ny motor.
SB M2 også kaldet hønen. Foto fra Skagensbanen først i 70 erne. Foto: J. Hagger Jensen.
Foto af SB M2 hos MHVJ i 2005.
SB M3
I 1931 sendte man bogievognen B6 til Scandia for at ombygge den til motorvogn. Vognen gennemgik i det ydre store ændringer. Det indre blev ændret til 3 II klasse og 3 stk III klasse kupeer og et rejsegodsrum.
Vognen forlængedes, og de åbne endeperroner erstattedes af et tilspidset styrerum i den ene ende, mens den anden blev lukket med dør i hver side.
M3 brugtes mest i lette persontog på skift med M1, men den blev aldrig en velkørende vogn. Den var stiv i sporet, og ikke altid helt pålidelig.
I 1963 brændte Hercules-motoren sammen, og man mistede tålmodigheden med M3; den ombyggedes atter til personvogn, som fik litra B 10 med 8 pladser på 1. klasse og 52 på 2. klasse. Førerrummet indrettedes som post- og rejsegodsrum. Vognen blev udrangeret 1968 efter anskaffelse af Y-tog.
SB M4
I 1935 fik Skagensbanen sit første egentlige diesellokomotiv, M4. Det var magen til flere af de øvrige fem-akslede FRICHS, der var leveret til danske privatbaner. Max.hastigheden var 80 km/t.
SB M4 anskaffedes som et led i privatbanernes moderniseringer, og for SB’s vedkommende for at kunne bestride banens tungere trafik, der hidtil havde været klaret med damp.
M 4 viste sig at være et solidt køretøj med god trækkraft, der i mange år trak det tunge læs med flere ture dagligt. Her fotograferet i Frederikshavn af Erik Kjærsgaard.
SB M5
SB M5′ var en dieselelektrisk motorvogn, der kom til Skagensbanen i 1948. Den var oprindelig bygget i 1926, hvor Scandia leverede to ens motorvogne til Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro-Jernbane (RØHJ). Her havde de betegnelsen M1 og M 2.
Vognkassen der var i træ var indrettet med et mindre rejsegodsrum samt et førerrum i begge ender.
I 1946 skete et alvorligt sammenstød på RØHJ-strækningen mellem M1 og M2 på strækningen mellem Vind og Sørvad, og M1 blev delvis knust. Den hensattes i et par år, men solgtes så billigt til SB i 1948.
Den transporteredes til Scandia, hvor den ombyggedes, og fik ny vognkasse i stålplader. Lokomotivet var ikke udstyret med bogier, men med lænkeaksler, d.v.s. uden bogier, men med akslerne monteret på selve vognkassen. Hjulstillingen var A1- A1, og vognen havde dermed træk på begge hjulsæt. Sidstnævnte var lidt atypiske, idet lænkeakslerne ikke havde samme symmetrriske placering. De sad 2610 mm hhv. 2400 mm inde i hver ende. Se tegningen. Endvidere havde vognen armering for at stive vognkassen af. Dette var ikke så almindeligt for motorvogne.
M5 brugtes mest til arbejdstog og som nedbrudsreserve. Udrangeret og ophugget i Vejle 1969.
SB M5 nr 2
Ved AHJs nedlæggelse i 1969 købte Skagensbanen et af FRICHS marcipanbrødene AHJ (Aalborg-Hadsund Jernbane) ML 5206, der hos Skagensbanen fik M 5, d.v.s. det blev det andet køretøj hos SB med nr. 5. Det var egentlig tanken, at det skulle hedde M 8, men ledelsen skiftede af ukendte årsager mening, og gav den det (ulogisk) M 5.
M5 på Aalbæk station i 1991. Lokomotivet blev indkøbt fra Aalborg Privatbaner da denne bane lukkede i 1969. Her hed maskinen AHJ 5206. Maskinen er bevaret hos Limfjordsbanen og kan jævnligt opleves i veterantog på banen. Foto: Michael Winther.
Det dieselelektriske lokomotiv var bygget i 1952. Som trækkraft har det 2 stk. 6-cylindrede FRICHS motorer og havde en max hastigheden på 75 km/t. Længde over puffer er 13 230 mm.
Lokomotivet afløste M 4, der herefter mest stod i reserve, og M5 kørte både skole- og godstog samt de to lokomotivtrukne persontog op gennem 1970’erne.
Med de stigende godsmængder af fiskemel og foderstoffer i begyndelsen af 1990’erne kørte lokomotivet – efter en større reparation – mest de store godstog i forspand med søstermaskinen M8, men togene blev efterhånden så store, at lokomotiverne ikke rakte til. I stedet købte Skagensbanen MX- lokomotiver hos DSB, og M5″ blev i 1993 solgt til DJk Limfjordsbanen.
SB M6
SB lod i 1952 Scandia konstruere banens eget “marcipanbrød”, d.v.s. en mindre “bastard”-udgave af det kendte 750 HK FRICHS-diesellokomotiv fra 1952, og det blev et ganske enestående køretøj i dansk jernbanehistorie.
SB M6 blev konstrueret med vognkasse i stål på to banemotorbogier fra MTJ M 2-3 fra Maribo-Torrig-Jernbane. Den fik en meget kraftig engelsk motor Paxman Ricardo, der blev anskaffet fra Ry Nørskov Elværk i 1949. Køretøjets akselafstand blev 5600 mm med træk på alle fire hjulsæt.
Paxmann-motoren havde ikke mindre end 12 cylindre. Lokomotivet kunne køre 75 km/t, og havde en god trækkraft. Længde over puffer var 11 000 mm, og lokomotivet var dermed en kort kontrast til mange af Skagensbanens øvrige køretøjer.
I 1989 lejede Limfjordsbanen lokomotivet, og Limfjordsbanen ejer i dag lokomotivet. Lokomotivet var ikke videre stabilt hverken hos Skagensbanen eller hos Limfjordsbanen og er i dag hensat.
SB M7
I 1960 anskaffede man sig endnu en “brugtvogn” fra en anden privatbane, nemlig SB M7.
Det var en lang bogiemotorvogn, bygget 1932 af FRICHS-Scandia til Horsens-Bryrup-Silkeborg- Banen (HIBS) i en serie på to til banen, HBS 3 og 4. De var i princippet magen til TKVJs M 3 fra 1931, men bare væsentlig længere. Disse vogne var nogle af de få hos privatbanerne, som havde 3 hjulsæt i løbebogien, hvilket skyldtes ønsket om fordeling af akseltrykket fra den tunge dieselmotor, der stod oven på den. Løbebogien var 3370 mm lang, mens motorbogien havde en akselafstand på 2500 mm.
De kunne køre 70 km/t.
SB M8
I begyndelsen af 1990’erne voksede godsmængderne hos Skagensbanen, bl.a med fiskemelstransporter fra Skagen til Nakskov, og man indlejede ni faste Tdgs-vogne til transporterne i 1991. Ikke mindst kom der gang i transporterne fra Fiskernes Fiskeindustri på Skagen havn med fisketransporter i containere, og man måtte anskaffe mere trækkraft.
Da M5″ var nedslidt og skulle til reparation, indkøbte man i 1991 et FRICHS Marcipanbrød fra LJ. Det var LJ M 31, der drog fra syd til nord for at tage fat på nye opgaver.
Lokomotivet ommaledes ikke hos SB, men fik blot ændret ejendomsmærke og nr. til SB M8.
SB M9
Anskaffelsen af et marcipanbrød fra LJ var imidlertid ikke tilstrækkelig til at klare de voksende godsmængder, og man henvendte sig til DSB i 1992 for at anskaffe sig et dieselelektrisk lokomotiv litra MX. Det blev MX 1041, der sattes i drift i DSB-design, men med nyt nummer MX 9. Maskinen indsattes i godstogene mellem Skagen og Frederikshavn.
SB M10
I 1994 indkøbte banen endnu to MX-lokomotiver. Det ene var ex. DSB MX 1038, der købtes via OHJ. Oprindelig købte OHJ det til brug for reservedele af DSB i 1990, og det stod i remisen i Nykøbing S. i fire år, indtil Skagensbanen fattede interesse for det i 1994.
Det fik litra M 10, og sattes i drift i december 1994 efter at have fået indbygget strækningsradio. Den tredje maskine indkøbt hos DSB er DSB MX 1007, der bruges som reservedelslager.
Transporter af fiskemel steg i 90’erne kraftigt og man anskaffede mere trækkraft og et “Marcipanbrød” blev købt fra Lollandsbanen i 1991 og en Mx’er anskaffet fra DSB i 1992. Foto: Michael Winther.
Traktorer SB 1
Benzinmekanisk traktor bygget af Dieppe, 1928, magen til DSBs tre Dieppe-traktorer 1117. Forsynet med en Vermont B 50 motor på 45 HK.
Traktoren var faktisk ikke meget andet end en bogie på 1740 mm, hvorpå der var bygget en primitiv rangeranordning med koblingskrog, der kunne hæves og sænkes ved hjælp af et håndhjul. Tjenestevægten var kun 4,5 ton. I 1952 solgtes traktoren til Nestle-fabrikkerne i Hjørring.
SB 2 (senere SB 10 og SB T1)
Denne 2-akslede traktor blev bygget af Schwartzkopff 1929, oprindelig forsynet med en D 60-motor på 65 HK.
SB 2, som traktoren kom til at hedde hos SB havde en totallængde på 6315 mm. Førerhuset var åbent.
Oprindelig forsynet med dieselmekanisk transmission, men i 1948 fik den en Leyland D 80 med Ardelt-gear. Leylandmotoren var 6cylindret, og udviklede 125 HK (92 kW) ved 1800 omdr./min.
Omkring 1958 blev traktoren forsynet med stort lukket førerhus, og omnummereret til SB 10. Grundet den store firkantede konstruktion kaldtes traktoren for “Iskagehuset”.
I 1967 fik den monteret hjemmelavet koblingsanordning, og blev ved samme lejlighed omlitreret til SB T1.
Til MHVJ i 1993 i bytte for DSB Ardelt-traktor 119.
SB T1 fotografetet hos MHVJ i 2005.
SB T2 (ex. DSB traktor 84)
I 1966 indkøbte banen en brugt 2-akslet traktor hos DSB, nr. 84, der hos SB fik litra T2. Den var bygget hos FRICHS i 1934, og havde dieselmekanisk transmission. Motoren var en 6-cylindret FRICHS, der udviklede 78 HK (57 kW) ved 1000 omdr./min. Traktorens længde over puffer var 5 270 mm, og akselafstanden 2 500 mm. Tjenestevægten var 10,9 tons.
I drift til 1987, afløst af T3, derefter hensat og ophugget i Skagen 1989.
SB T3
I 1986 indkøbte banen en lille 2-akslet rangertraktor fra DB. Det var en såkaldt Kof li, d.v.s en søster til den type, som DSB havde anskaffet i 1960’erne. Den havde hos DB nummer 323 277-4, og fik T3 hos SB.
Den B-koblede traktor blev bygget hos Orenstein&Koppel i 1960 og den har dieselhydraulisk transmission. Motoren er en 6- cylindret Deutz A6M 617, der udvikler 128 HK (94 kW) ved 1300 omdrejninger. Dens max.-hastighed er 45 km/t. Længde over puffer er 6392 mm, og tjenestevægten 17 tons. Traktoren er malet i Skagensbanens Y-togsdesign, orangerød med hvidt tag og hvide striber.
Traktoren brugtes meget under de store stigninger i godsmængderne sidst i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men havde ikke tilfredsstillende trækkraft, og med anskaffelsen af T5 blev den stillet i reserve.
SB T4
Netop forannævnte manglende trækkraft hos T3 fik Skagensbanen til at se sig om efter en anden traktor. I Frederikshavn henstod DSB Ardelt 119, som var var udrangeret og kommet til veteranjernbanen MHVJ i 1989. I 1993 fattede Skagensbanen interesse for den, og lavede en byttehandel med MHVJ, der i stedet fik SB T1.
Den lille B-koblede traktor blev bygget hos FRICHS i 1955 som en såkaldt “Jyde-Ardelt”, idet denne type traktor kun var i drift i Jylland/Fyn.
Transmissionen er dieselmekanisk, og den er forsynet med en 4- cylindret FRICHS-motor type 4185 CA, der yder 167 HK (123 kW) ved 1000 omdr./min. Hastigheden er 60 km/t.
Længden er 7990 mm målt over puffer, og den vejer i tjenestefærdig stand 28 tons. Traktoren er stadig hos Skagensbanen, men bruges kun som reserve. Den har bibeholdt den originale grønne farve.
SB T5
I 1995 indkøbte banen igen en rangertraktor hos DB for at få en stærk maskine til de stadig større godsmængder. Det er en såkaldt KØF III, bygget hos Jung i 1964. Traktoren har dieselhydraulisk transmission, og den er forsynet med en 8- cylindret motor type MWM RHS 518 A, der udvikler 240 HK (177 kW) ved 1600 omdrejninger, altså næsten dobbelt så stærk som banens Køf II (T3). Hastigheden er 45 km/t.
T5 på havnen i Skagen. Foto: Michael Winther.
Skinnebil fra Skagensbanen. SB1 står der på nummerpladen. Foto: Michael Winther.
I 1968 anskaffede man Lynette-tog fra Waggonfabrik Uerdingen i Tyskland.
Lynettetoget ved Frederikshavnsvej trinbræt. Togsæt i ny og gammel bemaling er koblet sammen. Foto: Michael Winther.
I januar 2005 er indsat nye Disero tog på Skagensbanen. Her holder både de gamle Y tog og de nye Disero tog ved perron i Skagen. Foto: Michael Winther.
I januar 2005 er indsat nye Disero tog på Skagensbanen. Foto: Michael Winther.
I 2017 er der anskaffet Lint tog.