I 1959 fremsatte ministeren for offentlige arbejder forslag om statens overtagelse af privatbanen fra Viborg til Ålestrup, og ved lov af 27. maj 1959 besluttedes det, at staten kunne overtage banen på de i koncessionen angivne betingelser samt nedlægge den, idet det dog bestemtes: “Der opretholdes indtil videre en indskrænket drift kun omfattende godsbefordring”.
Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken Viborg – Ålestrup, og dagen efter overtog DSB’s busser og lastbiler trafikken. Man fortsatte dog med at befordre vognladningsgods med godstog (rangertræk) på banen. Der kørtes efter 1959 lokalgodstog Viborg – Løgstør/Møldrup med MT eller MH og Ålestrup – Hvam med rangertraktor; senere erstattet af godstog Viborg - Løgstør.
De mange nedlæggelser af side- og privatbaner i 1960’erne kom også til at ramme Himmerland. Den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken Hobro – Løgstør. Strækningen Hobro – Ålestrup anvendtes nogle år efter 1966 som “sidespor” og blev derefter pillet op.
Den 21 maj 1966 var borgere i alle aldre som aldrig før havde kørt med tog med på den sidste tur til Løgstør og retur – i øvrigt for 11,10 kr. – og aldrig før har så mange taget afsked med toget. Faktisk var perronen i Nørager fyldt med tilskuere, der i aftenskumringen så toget forsvinde langsomt mod Hobro. Foto: N. O. Ladefoged.
I fuldmånens skær lukker togføreren her døren for sidste gang efter togafgang fra Nørager. Den sidste tur Løgstør-Hobro havde nr. P888. Den enlige passagervogn er antagelig af typen CP og var allerede dengang temmelig medtaget. Foto: N. O. Ladefoged.
Gunnar Andersen, der var stationsarbejder, overrækker en buket til pensioneret lokomotivfører O. E. Ovesen, Hobro. Han var udnævnt i 1918 og kørte på strækningen i mange år. Gunnar Andersen fortsatte som postekspeditør indtil pensioneringen i 1986. Foto: N. O. Ladefoged.
Motorvognens nr. og vinrøde farve fortæller, at den er af typen MO, der blev bygget i perioden 1951-58. Den havde plads til 37 passagerer og blev opvarmet med indbygget varmekedel. Motorvognen kunne klare alle togtyper lige fra lyntog til godstog. Den blev udrangeret mellem 1978 og 84. Vægt 62 tons. Foto: N. O. Ladefoged.
Først 1. juli 1968 solgte DSB den ca. 23 km lange banestrækning til lodsejerne langs banen, mens den daværende Rørbæk-Nørager Kommune overtog banearealet fra Nøragers vestlige bygrænse til overskæringen på Grynderupvejen.
Dette areal indgik i byudviklingen, hovedsagelig som veje og gangstier, men på rangerterrænet i Nørager blev der i 1973 opført både et lægehus og en bankbygning. Kommunen overtog samtidig Rørbæk Station.
Først i løbet af sommeren 1969 besluttede DSB sig for helt at fjerne sporet.
Efter banenedlæggelsen indgik DSB den aftale med lodsejerne langs banen i Simested Sogn, at de kunne overtage banestrækningen til den samme kvm-pris i kroner, som DSB dengang i 1890’erne købte den til. På strækninger hvor banearealet umiddelbart kunne lægges til nabomarken købet lodsejerne baneterrænet, men mellem Thorup og Simested, hvor banen hovedsagelig bestod af gennemskæringer og opfyldninger blev jorden ikke købt af lodsejerne og disse strækninger er i dag gangstier.
Da togtrafikken ophørte i 1966, fortsatte postfunktionen i Nørager stationen, der blev kommunalt ejet og ombygget til posthus og rutebilstation med ventesal med indgang fra Jernbanegade.