Toget startede i Hadsund nord hvorfra det kørte over den gamle Hadsundbro, hvor det var nødvendigt at spærre af for den øvrige trafik når toget skulle over. På sydsiden af broen drejede banen væk fra Randersvejen for straks efter at krydse den igen, mens den løb ind på Hadsund syd station. Det er på sydsiden af fjorden endnu muligt at se lidt dæmningsrester op mod den gamle bro, som stod lige vest for, hvor den nye nu står.
Fra Hadsund gik banen mod sydvest langs vejen mod Mariager. Den lå mellem vejen og husene på sydsiden.
Der er anlagt cykelsti på den gamle banestrækning lang vejen til Mariager.
Kun cykelstien kan i dag afsløre banens forløb. Her drejede banen nu mod syd væk fra fjorden og vejen mod Mariager. Man kan fortsat følge banen på en sti til Norup station. Videre ad cykelstien på banen går det nu mod sydøst indtil Nebstrup trinbræt. Banen fortsatte mod sydøst udenom et par bakker, og cykelstien passerer man den nye vej mod Randers til trinbrættet Trudsholm. Kort efter nås vejen til Havndal, og så er det slut med cykelsti på banen.
Banetraceet ved Nepstrup.
Banen fortsatte til Havndal, hvor stationen er revet ned. Efter den nedrevne station er der en lille sti på den gamle bane. Stien ender ved en markvej lige uden for byen.
Billedet er taget hvor Trudstrupholmvej krydsede banen i 2007. Bemærk at stopstregen for banen stadig er der og reparationerne i asfalten efter at sporet er taget op. Det er ikke hver dag der kommer nyt asfalt på her. Foto: Peter Albertsen.
Dalbyover station var næste station og herfra videre til Øster Tørslev station, der lå over en km fra byen idet byen ligger nede i et hul. Banen kørte nu mod vest og når frem til Gjerlev station. Igen krydsede banen Randers-Hadsundvejen, og mod sydvest herfra slog banen nogle kraftige hårnålesving gennem det bakkede terræn mod Hald station. Flere dæmninger og gennemskæringer kan anes inde i markerne. Netop terrænets udformning her var da også bestemmende for, at stationen kom til at ligge godt 1 ½ km fra selve byen og den direkte vej mellem Hadsund og Randers. Stationen står endnu. Fortsat mod sydvest gik det nu over mere jævnt terræn til Spenstrup station, som var den sidste station inden Randers. Banen krydsede vejen mellem Lem og Gimming to gange, og mellem overskæringerne kører man oppe på den lange og ret høje dæmning. Og banen fortsatte nu mod Randers. Man kan se banens forløb videre frem lige ind igennem Dronningborg Maskinfabriks område idet den har helt sit eget spor, for der er stadig spor herud inde fra Randers.
Stationer
Hadsund syd station
Station på sydsiden af fjorden. Den ligger der endnu. Trip Trap har til huse i bygningen. Hadsund Syd havde flere læssespor syd for den gamle stationsbygning. Efter 1940 var det persontogsmæssigt kun et trinbræt.
Stationen i 2004.
Stationen i 2020 da den blev sat til salg.
Åmølle trinbræt
Var første holdt med sidespor anlagt 1884.
Norup station
Stationen var ringe benyttet i hele banens levetid, men læssespor var der dog. Stationsbygningen er i dag næsten ukendelig.
Norup station i 2006.
Nebstrup trinbræt
Havde sidespor, som blev oprettet ved åbningen. Man kan endnu se, hvor både trinbræt og sidespor har været.
Trinbrættet kort før lukning af banen. Foto: Frank Sørensen
Trudsholm trinbræt
Oprettet 1926 og navngivet efter det store gods lige nord for.
Havndal station
Her var der både læsse- og krydsningsspor, men man kan kun genfinde forpladsen ved stationen. Stationsbygningen er revet ned.
Havndal station med skinnebus. Foto: Frank Sørensen i 1969.
Havndal station i 1976. Foto: Peter Albertsen.
Dalbyneder trinbræt
Lige udenfor Dalbyover ved vejen mod Dalbyneder lå fra 1930 dette trinbræt.
Dalbyover station
Står der endnu. I dag en helt anonym bygning for enden af Stationsvej.
Sporområdet er blevet til have.
Dalbyover Station ca. 1896-1898. Stationsforstander Jens Jensen og hustru Anne Jensen, med fire af fem børn, Johanne, Lis, Ingeborg, Kristian, den sidste Karen er ikke født endnu. Jens Jensen i midten med lys jakke.
Dalbyover Station 1916.
Dalbyover station i 2006. Foto: Peter Albertsen.
Vinstrupvejen trinbræt
Anlagt i 1926 ved vejkrydset mellem vejen fra Knejsted til Vinstrup og vejen fra Dalbyover til Øster Tørslev. Perronen findes endnu.
Øster Tørslev station
Lå over en kilometer fra Øster Tørslev by mod sydøst. Det skyldes, at byen nærmest ligger nede i et hul. Stationen står der endnu oppe på toppen.
Øster Tørslev station i 2006. Foto: Peter Albertsen.
Gerlev Østermark
Anlagt i 1933 hvor banen krydsede Gerlevvejen.
Østermarken
Et hjulspor ind mellem to rækker grantræer er den eneste synlige rest af banen her.
Gjerlev station
I tidens løb stavet med eller uden »j« nogle gange. Ifølge skiltet, som stadig sidder på stationsbygningen, endte stationen med at hedde Gjerlev. Til brug for damptogene kom her et vandtårn, der dog ikke findes længere. Her var både krydsningsspor og læssespor og et sidespor til mejeriet. Mejeriet er væk, og stationsområdet er overtaget af en trælasthandel.
Stationsskiltet i 2006. Foto: Peter Albertsen.
Gjerlev station med vandtårnet og motorvogn. Foto: Frank Sørensen.
Gjerlev station med det lille buttede vandtårn i forgrunden.
Gjerlev station i 1976. Foto: Peter Albertsen.
Gjerlev station i 2006.
Gjerlev station i 2006.
Gjerlev station i 2006. Foto: Peter Albertsen.
Hald station
Terrænets udformning var bestemmende for, at stationen kom til at ligge godt 1½ km fra selve byen og den direkte vej mellem Hadsund og Randers. Stationen står endnu.
Dele af Hald station i 2006 med gamle emaljeskilte. Foto: Peter Albertsen.
Hald station i 2006. Foto: Peter Albertsen.
Billetlugen er bevaret. Bemærk lavenergipæren i fatningen over billetlugen. Foto: Peter Albertsen.
Billetlugen fra den anden side. Foto: Peter Albertsen.
Spenstrup station
Sidste station inden Randers. Den havde både læssespor og krydsningsspor. Selvom den er blevet kalket grå og bygget noget om, så er den stadig let genkendelig.
Ved åbningen lå stationen midt mellem byerne Spentrup og Jennum. Nu går byerne ud i et, fordi der er opstået en slags forstadsbebyggelse til Randers med en masse villaer og rækkehuse.
Stationen i 2006. Foto: Peter Albertsen.
Spenstrup station i 2006.
Vejlagervejen trinbræt
Oprettet 1926. Trinbrættet lå umiddelbart nord for vejen mod Bjergby. Perronen lå vest for sporet. Venteskuret var af samme type som Vinstrupvejen og Dalbyneder (vejen).
Lem trinbræt
Trinbræt med betonforkant. Her var også et sidespor i hele banens levetid.
Gimming trinbræt
Kan genfindes ca. 100 m syd for den sidste vejoverkørsel i form af en betonforkant magen til den i Lem. Trinbrættet havde sidespor.
Dronningborg trinbræt
Trinbræt.
Trinbrættet i 60 érne.
Maskinfabrikken havde sit eget sidespor fra 1940.
Randers station
Allerede under krigen var der ønsker fremme om en ny stationsbygning for Hadsundbanen i Randers. Den gamle bygning – og sporarealet – var så lavt beliggende, at man jævnligt var udsat for vandskade, når østenstorme pressede havvand ind i Randers Fjord med oversvømmelse af havneområdet i Randers til følge. Flere gange stod vandet så højt i stationskontoret, at personalet måtte sidde oppe på skrivebordene, og togene måtte benytte Dronningborg som endestation.
Det besluttedes at opføre den nye station hvor banen krydsede Rosenørnsgade. Her lå den oprindelige remise fra 1883, og denne blev nedrevet.
Privatbanestationen i Randers med motorvogn M2. Foto: Frank Sørensen.
I Randers lå RHJ’s station og statsbanegården i hver sin ende af byen, og dette besværliggjorde naturligvis rejser videre ud i landet, men endelig fra maj 1951 førtes RHJ’s tog via havnesporet til DSB’s station.
Randers privatbanestation i 1976 efter at sporet var pillet op. På gavlen mellem de to øverste vinduer stod der HADSUND BANEN. Foto: Peter Albertsen.
Randers privatbanestation i 1976. Foto: Peter Albertsen.
Randers privatbanestation i 1976. Foto: Peter Albertsen.
Randers privatbaners remisen benyttes i dag til aktivitetshus. Foto: Peter Albertsen.
Randers privatbaners remisen benyttes i dag til aktivitetshus. Foto: Peter Albertsen.