Strækningen
Banen udgik fra statsbanernes station i Svenstrup. Banen svingede syd om byen og løb ad den nuværende sti Oldstien i Svenstrup og nord om Godthåb (Zinks fabrikker) til Tostrup trinbræt videre til trinbrættet Store Restrup – Sønderholm station og videre i vestlig retning til Nyrup Mark trinbræt og videre mod Nibe station, 24,6 km fra Aalborg, der var banens største mellemstation. Fra Nibe fortsattes mod Års og Hvalpsund.
Skinnebus krydser Godthåbsvej. Foto: Frank Sørensen.
Strækningen ligger i dag hen som grussti i Aalborg Kommune. Strækningen i Svenstrup og Godthåb er asfalteret og indgår i stinettet som Oldstien. Der er en meget smukt beliggende asfalteret sti på baneterrænet langs Halkær ådal.
Her krydsede banen Hasseris Å i en smuk bro i granit der stadig ligger der. Der var indtil 2014 en svært farbar grussti fra Godthåb til Nibe. I 2014 er stien blevet opgraderet og benævnt Bjergbanestien. Banen har dog ikke i sin driftstid været benævnt Bjergbanen.
Binderup Å krydsedes lige efter Skal trinbrættet. Broen er blevet udskiftet.
Stationer
Svenstrup station
Banen udgik fra statsbanernes station i Svenstrup. Fra 1902 kørte alle banens tog til og fra Aalborg station.
Svenstrup station i 2003. Den gamle perronkant ses midt i billedet. Toiletbygningen i forgrunden.
Godthåb station
Stationen lå vest for Tostrupvej hvor Oldstien krydser vejen. Oldstien er anlagt ovenpå baneterrænet.
Billetsalgssted, siden station med såvel overhalings- og læssespor udfor stationsbygningen. Mod vest et sidespor til Zink’s fabrikker.
Godthåb station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. Stationsområdet i retning mod Nibe. Bygningen i forgrunden til venstre i billedet er et tørrehus fra Zinks fabrikker, der indtil for nogle få år siden blev benyttes til tørring af træ til værktøj/haveredskaber. Bygningen til højre i billedet er den tidligere Godthåb brugs. Pakhuset bagest til venstre i billedet står der også endnu og er grøntmalet. Station og pakhus til højre i billedet er nedrevet.
Godthåb station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. Station og pakhus i forgrunden er nedrevet. Bygningen i baggrunden til højre er den gamle brugs, der nu er lukket men stadig står der.
Området hvor Godthåb station lå i 2003. Bygningen i baggrunden hvor brugsen lå og et rødt pakhus til højre står næsten uberørt endnu. Busvendeplads ses til højre i baggrunden.
Stationen i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Byen udviklede sig en del efter banen men byudviklingen hovedsageligt sket længst væk fra banen.
Området ved den nedlagte station 2002. Stationen lå til højre i billedet. Nogle af stationens pakhuse står der endnu.
Tostrup trinbræt
Trinbræt 1944 – 1969. Flere anmodninger om etablering af trinbræt før 1944 blev afslået og først med indførelse af skinnebusserne blev der oprettet trinbræt. Lå meget øde med kun et hus i nogenlunde nærhed og ca 1 km ude ad Tostrup Brovej i forhold til landsbyen Tostrup. I dag ca 100 indbyggere.
Tostrup Trinbræt 18-8-64 Foto: Ulf Holtrup. Trinbrættet havde ingen perron eller læskur og kun trinbrætsignalet og navneskilt angav beliggenheden. Et ukrudtstog med 3 mand passerer her trinbrættet.
Trinbrættet i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Banetraceen i 2002 fotograferet fra trinbrættet mod øst. I forgrunden et par halvrådne sveller pløjet op under markarbejde.
Store Restrup
Trinbræt 1944 – 1969. Også oprettet da skinnebusserne blev indført. Lå meget umotiveret 300 m fra adgangsvejen og 1600 meter fra St. Restrup. Uden bebyggelse i nærheden. Uden perron. Mere primitivt kunne det ikke blive.
Store Restrup 18-8-64 Foto: Ulf Holtrup.
Ingen spor i dag. Beliggenheden usikker.
Sønderholm station
Sønderholm Station 18-8-64 Foto: Ulf Holtrup.
Den store station lå umotiveret næsten 2 km syd for Sønderholm by ad Sønderholm Hedevej og man havde formodentligt regnet med byudvikling omkring stationen. Byen udviklede sig dog i stedet omkring landevejen mellem Aalborg og Nibe. I dag ingen bebyggelse i nærheden ud over nogle spredte gårde. Krydsningsspor anlagt i 1902 og der var fra starten læssespor.
Sønderholm station i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen. Stationen var af den lange type med overhalingsspor ved perron og læssespor i forlængelse af perronen.
Sønderholm station 18-8-64. Foto: Ulf Holtrup.
Stationen i 2002 fra vejsiden. Svært at genkende bygningen som var station. I forgrunden ses toiletbygningen.
Stationen i 2003 fra perronsiden. Perronkanten ses stadig og indgår i haveanlægget.
Nyrup Mark
Trinbræt 1935 eller 1938 – 1969. Havde et korsformet åbent læskur af standardtypen. Meget øde beliggenhed og ca 2 km syd for landsbyen Nyrup. I dag under 100 indbyggere.
Trinbræt skiltet fra Nyrup mark.
Nyrup mark 18-8-64. Foto: Ulf Holtrup.
Nyrup mark 18-8-64. Foto: Ulf Holtrup.
Binderup station/trinbræt
Stationsnavnet kan stadig ses på huset
Binderup billetsalgssted blev indrettet i et baneformandshus, men trafikken var så ringe at Binderup blev nedsat til trinbræt i 1921. Man kunne i toget købe billet til nærmeste station, hvorfra man på stationen skulle købe billet til videre befordring. Banen beholdt dog huset efter 1921.
Et par bænke af Aalborg Privatbaners standardtype har også overlevet ved stationen.
Binderup station i 1899 – minde kunne det ikke blive. Familien Jacobsen styrede stationen – hun ekspeditrice og han banevogter. Stationer med ekspeditricer blev kaldt “konestationer”.
Binderup station ses til højre i billedet. Foto: Frank Sørensen
Stationen ligger der endnu gemt i beplantning. De to små karakteristiske gavlvinduer på første sal er bevaret.
Skal trinbræt
Kun et par pinde i jorden og oprettet i 1949 tæt på ledvogterhuset ved hovedvejen ind til Nibe.
50 meter fra hvor Skal trinbrættet lå indtil 2008 dette vogterhus. Her har formodentligt kunne købes billetter i en periode.Nedrevet omkring 2008.
Trinbrættet blev en del benyttet som udflugtssted for Aalborggenserne. Flere store særtog er kørt til og fra dette trinbræt og Skal pavillonen der stadig ligger der.
Nibe station
Banens største station. I perioder store godsmængder til og fra stationen fra byens industrier. Banen kom til at betyde meget for byen.
Nibe lidt fra oven i midten af 60’erne. Stationen lidt nedenfor midten af billedet. Meget stort og øde stationsområde. Omfartsvejen omkring Nibe ses i forgrunden. Nibes nye rådhus ligger lidt til højre for den nedrevne station i dag.
Stationen i 1969. Opført ved banens åbning i 1899. Foto: Frank Sørensen.
Bygningen var imponerende og stationsarealet stor og øde. Der var varehusspor, læssegalge, drejeskive enderampe og vandkran. Stationen lå mellem omfartsvejen og byen.
Stationen nedrevet i 1971 og Nibe rådhus blev placeret på stationsområdet. Meget få spor efter banen omkring Nibe i dag.
Stationen i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Nibe station i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Stationen i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Læssegalge og drejeskive på stationen i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Det samlede stationspersonale er her samlet på perronen nogle dage før banen lukkede.
Stationen fotograferet fra omfartsvejen. Stationen bagest og pakhuset til højre i billedet.
Banen fortsatte nu i strandkanen mod næste station:
Lundbæk trinbræt
Billetsalg fra baneformandshus. Der var ringet trafik og billetsalget ophørte i 1921 hvor stationen blev nedsat til trinbræt. Ligger hvor landevejen mod Bislev begynder og nogle få hundrede meter fra Lundbæk landbrugsskole oprettet i 1948. Stationen blev nogle år før banens lukning solgt.
Stationen i begyndelsen af forrige århundrede med familien opstillet til fotografering foran stationen. Bemærk de specielle lygter på bygningen der formodentligt er til at stille olielamper i.
Stationen i 2003. Perronkanten er der endnu. Der er fra Nibe cykelsti ad det gamle banetrace næsten helt til Års. Cykelstien ses til højre.
Stationen i 2008. Perronkanten er der endnu. Stationen har fået den helt store omgang og er svært genkendelig.
Sebbersund station
Stationen blev åbnet som ekspeditrice station men fik i 1914 en stationsmester. Ekspeditricestation igen fra 1951.
Havde et meget langt læssespor – og lå ganske øde. Der var ingen bebyggelse i stationens nærhed, men det var den nærmeste station for Sebber by der lå ca 1 km fra stationen på den anden side af Sebbersund.
Stationen i 2003. Der er cykelsti forbi stationen på det gamle baneterræn.
Halkær station/trinbræt
Oprindeligt benævnt Halkjær. I 1958 blev navnet ændret. Har både været betjent af stationsmester og ekspeditricer. I 1968 blev stationen nedsat til trinbræt.
Stationsbygning af den lange standardtype. Læssespor nord for bygningen.
Halkær station i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Stationen i 2003. Stationen er stærkt ombygget og ukendelig. Stationen har efter 1969 været brændt. Perronkanten er der endnu.
Hedegårde trinbræt
Nøgent trinbræt med jordperron og et par pinde i jorden og en skøn beliggenhed med udsigt over Halkær ådal. Skinnebusserne kunne standse her fra 1944, men først i 1949 blev der oprettet et trinbræt.
Vegger station
Oprindeligt benævnt Vægger. I 1958 ændret til Vegger. Stationen var næsten magen til Sebbersund. Her var der et langt læssespor med siderampe og et krydsningsspor overfor stationsbygningen.
Stationen var fra banens start betjent af en ekspeditrice, men efter et par år blev hendes mand udnævnt til stationsmester. Fra 1911 til 1954 var der stationsforstander på stationen og igen fra 1954 ekspeditrice.
Stationen i 2003.
Skivum trinbræt
To km fra Vegger lå trinbrættet. Kun et par pinde i jorden og en lav jordperron. Lå øde et par km vest for landsbyen Skivum og oprettet i 1949.
Langdal trinbræt,
En km længere ude lå trinbrættet oprettet i 1949 der bestod af en kort jordperron, et skilt og et trinbrætsignal til brug for de få, der i tidens løb benyttede stedet.
Trinbrættet i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Blære station
Havde et kombineret overhalings- og læssespor udfor perron. Lå sydøst for landsbyen med sidespor til grusgrav og var typisk dansk privatbaneidyl.
Stationsskiltet fra Blære station.
Stationen i 2003.
Svenstrupgårde trinbræt
Nøgent trinbræt oprettet i 1955 på baggrund af anmodning fra 24 beboere, der selv måtte betale for trinbrættet.
Aars station
Lå knap 50 km fra Aalborg og var en DSB station oprettet 1893 i forbindelse med etablering af banen mellem Hobro og Løgstør – Himmerlandsbanen. DSB’s station blev benyttet efter 1910, men fra 1903 til 1910 havde Hvalpsundbanen sin egen station overfor DSB’s. Fra 1966 var Aars station på Løgstørbanen kun godsstation.
Aars station i 1950. Arkiv: Leif Jeppesen.
Se flere billeder fra Aars station.
Skinnebus på stationen i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Skinnerester ved stationen i 2003. I baggrunden rutebilstationen. Stationen er i dag nedrevet og alle spor efter banen er fjernet Foto: Martin Søhus.
Stationsområdet med enkel godsvogn i 2003. Remisen for rangertraktoren i baggrunden. Alt er i dag fjernet. Foto: Martin Søhus.
Remisen for rangertraktor ved stationen i stærkt forfald i 2004. Tilbygningen til højre er lavet af gamle sveller sat på højkant.
Pisselhøj trinbræt
Trinbræt oprettet 1949 med jordbunke som perron men skinnebusserne hold her allerede fra 1944.
Velholdt med blomsterbede og et læskur de sidste år.
Trinbrættet i 1964. Foto: Ulf Holstrup
Jelstrupgaarde trinbræt
Først officielt oprettet i 1949 men allerede i 1944 holdt skinnebusser her. trinbrættet bestod af et par pinde i jorden og en jordperron.
Trinbrættet i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Havbro station
Stavemåden var indtil 1958 Haubro. Stationsbygningerne fra Haubro til Hvalpsund var tegnet af Ejner Packness og er alle lavet i forbindelse med banens forlængelse i 1909 fra Års til Hvalpsund.
Fra 1915 til 1957 var der stationsmester på stationen. Øvrig tid ekspeditricer. Den sidste stoppede i 1968 og der var derfor kun trinbræt det sidste år.
Der var stor persontrafik på baggrund af ungdomsskole/efterskole, der lå ved stationen.
Stationen i 1964. Stationen var ren privatbaneidyl til det sidste med smukt klippede træer lang perronen. Station med privat sidespor. Foto: Ulf Holstrup.
Stationen i 2005 fra vejsiden. Stadig meget flot bygning.
Bemærk den flotte afvalmning af gavlen over vinduet der var karakteristisk for Packness stationerne på strækningen.
Holme station/trinbræt
Oprettet som station i 1918 idet baneformandshuset blev udvidet med ventesal og postlokale og der blev anlagt læssespor. Betjent af ekspeditrice indtil stationen i 1931 blev nedsat til trinbræt. Trafikken til og fra stationen var beskeden.
I 1960 blev læssesporet fjernet.
Tegnet af Ejner Packness, men ligner ikke de andre stationer helt på baggrund af sin fortid som baneformandshus.
Trinbrættet i 1964. Foto: Ulf Holstrup.
Holme station i 2008 er svær at finde og ligger stadig helt øde og der kan ikke have været meget trafik fra stationen.
Farsø station
Havde to private sidespor til grovvareforretninger, der var gode kunder ved banen. Kartoffeleksport var fra 1950 til banen lukkede en stor transportartikel for banen fra et par private pakhuse ved indgangssporskiftet.
Stationsskiltet i 1963 med smukke detaljer i murværket. Stationsbygningen var tegnet af Ejner Packness. Stationen blev i 1977 nedrevet. Foto: Ulf Holstrup.
Stationen var til det sidste en af de større stationer med stationsmester, trafikekspedient, portør og kontorfunktionær.
Stationen i 1969. Foto: Frank Sørensen.
Stationen i 1969. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Urene fra stationen blev efter nedrivningen af stationen i 1977 indsat i tårnet på Sparekassen Farsø. Billede fra 2004.
Fandrup station/trinbræt
I 1968 nedsat til trinbræt. Stationsbygningen var tegnet af Ejner Packness.
Fandrup station 16-08-64. Foto: Ulf Holstrup.
Stationen i 2003. Foto: Martin Søhus.
Dammergårde trinbræt
Oprettet 1949. Banens mest primitive, kun et par pinde i jorden markerede stedet og en lille klat jord som perron.
Trinbrættet 16-08-64. Foto: Ulf Holstrup.
Ullits station
Station med krydsnings- og læssespor og der var sidespor til grovvareforretning. I den nordlige ende varehus. Stationsbygningen var tegnet af Ejner Packness.
Stationen nogle år efter anlæg fra vejsiden. Foto: Tønnis.
Foto fra stationen nogle år før banens lukning. Foto: Ulf Holstrup.
Foto fra stationen nogle år før banens lukning. Foto: Frank Sørensen.
Stationen i 2003 fra vejsiden. Foto: Martin Søhus.
Stationen i 2004 fra perronsiden med den karakteristiske facade for stationerne.
Hestbæk trinbræt
Oprettet 1951 og lå vest for Ullits og bestod af en kort jordperron og et skilt.
Trinbrættet i 60’erne. Bestod af en kort jordperron, navneskilt med køreplan og vingesignalet. Foto: Ulf Holstrup.
Illerisøre trinbræt
Oprettet 1951 knap 1 km fra Hvalpsund og bestod af kort jordperron med svelleforkant. Betjente den nordlige del af Hvalpsund bebyggelsen.
Illerisøre trinbræt 16-08-64. Typisk for Aalborg privatbaner. Trinbrætnavnet på gammel skinne og vingesignal sat fast på gammel skinne gravet ned i jorden. Foto: Ulf Holstrup.
Skiltet på standerne på banen.
Hvalpsund station
Endestationen i Hvalpsund havde to perronspor og en tosporet remise med en kort drejeskive foran og lå næsten nede i vandkanten helt ned til Hvalpsund. Der var svelleperron til spor 2 og læssespor og opstillingsspor. I sporet til færgelejet var der et rebroussement.
Stationen nogle år efter anlæg. Foto: Tønnis.
Stationen i 1975.
Stationen i 2004 fra perronsiden – stadig en flot bygning. Stationsbygningen var tegnet af Ejner Packness.
Remisen ved stationen i 1969. Foran remisen var der en drejeskive. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Remisen i 1975. Der er ikke sket meget siden banen lukkede.
Remisen er i 2004 rutebilgarage for den entreprenør der kører rute 100. De gamle porte i remisen er brutalt erstattet af en skydeport. Skuret i forgrunden er af nyere dato.
Logihuset i Hvalpsund
Logihus er nu indrettet som et lille jernbanemuseum og er smukt renoveret. Udbygningen i træ på siden af bygningen er toiletfaciliteterne, der kun var adgang til udefra.
Indtil det sidste overnattede lokomotivpersonalet i Hvalpsund hver nat i logihuset.
Huset blev brugt fra stationens oprettelse i 1910, men har siden Hvalpsund-banens nedlæggelse i 1969 stået tomt og ubenyttet hen. Huset ligger i tilknytning til banens stationsbygning og remise, der nu er privatejede, mens logihuset ejes af kommunen. I adskillige år har den lokale borgerforening haft ønske om at omdanne det lille logihus til et museum for jernbanen, færgedriften over Limfjorden og den lokale fiskerihavn.
Kommunen ønskede i 2006 at fjerne det forfaldne overnatningshus, men Farsø Kommunalbestyrelse besluttede i stedet at overlade huset til borgerforeningen sammen med de 25.000 kr. som nedrivningen ville have kostet. Siden har borgerforeningen søgt i alt 235.000 kr. hjem fra en række fonde til at sætte huset i stand for.
Det er en del mere, end det udarbejdede renoveringsbudget lyder på. Men fonden Real Dania, der har ydet det største tilskud på 120.000 kr. forlanger huset ført tilbage til sit helt oprindelige udseende, hvorfor der bl.a. skal fremstilles nøjagtige kopier af de originale vinduer og døre.
Der arbejdes med huset indvendigt.
Huset står i dag flot renoveret.
Færgeoverfarten Sundsøre – Hvalpsund
I 1910, da jernbanen kom til Hvalpsund, og gav hurtig forbindelse til Aalborg, blev det aktuelt at drøfte en færgeforbindelse til Sundsøre.
Færgelejet i Hvalpund i 1969.
Der er i 2007 indsat ny færge mellem Hvalpsund og Sundsøre.
Sundsøre
Færgeoverfarten Sundsøre – Hvalpsund
Fra gammel tid har der været færgefart mellem Sundsøre og Hvalpsund. Færgefarten blev varetaget med en stor robåd, der roedes af færgekarle. Færgen havde hjemsted i Hvalpsund, og der var ingen anløbsbro eller lignende faciliteter.
I 1910, da jernbanen kom til Hvalpsund, og gav hurtig forbindelse til Aalborg, blev færgeri med robåde fuldstændig utilstrækkelig. I jernbaneloven 1918 var der forudsat en jernbaneoverfart mellem Hvalpsund og Sundsøre, drevet af DSB og en bane på tværs af Mors. I begyndelsen af 20’erne stoppede baneudbygningen i Danmark og i 1925, stod et klart, at Østsalling hverken ville få en jernbaneforbindelse eller DSB-færge, og der blev givet tilladelse til, at færgeri kunne etableres af hvem der med 50% statstilskud i form af aktier ville drive færgen. AHB benyttede sig af muligheden og fik eneretsbevillingen. Hermed var Danmarks eneste privatbanefærgeri en realitet.
Færgelejet i Hvalpsund i 1969.
Ankomst til Sundsøre. Foto: Poul Wilhelmsen.
Der blev anlagt anløbsbroer i Hvalpsund og Sundsøre og der blev anlagt et forbindelsesspor til færgen fra Hvalpsund Station.
På Sundsøresiden blev opført et pakhus, primært for gods til færgefarten, men også med ventesal for passagerer. Endvidere blev der anlagt spor til godsvogne. Sporet var i alt 270 meter lang, og der var et omløbsspor eller sidespor ved pakhuset samt rampe til læsning af kreaturer og andre husdyr.
Der bestiltes en jernbanefærge på Aalborg Værft. Den var dieseldrevet, og havde et enkelt jernbanespor og kunne overføre fire godsvogne eller 22 personbiler.
Det blev Danmarks mindste jernbanefærge, og måske den færge, der sejlede længst. Den havde hjemsted i Sundsøre. i 1977 blev der holdt 50-års færgejubilæum, og den blev først udrangeret i 1980, hvorefter den solgtes til sejlads i Caribien.
Færgen fik navnet “Hvalpsund”. Den havde en meget høj skorsten forsynet med AHB’s særlige skorstensmærke med blåt, grønt og rødt bælte på hvid baggrund. Østsalling havde endelig fået sin jernbaneforbindelse over Hvalpsund, Aars og Aalborg.
Efter ophør af jernbanedriften blev færgefarten overtaget af Farsø og Sundsøre kommuner.
Sporanlæg ved Sundsøre. i bagrunden til højre AHB”s pakhus med ventesal for færgens passagerer og i forgrunden et privatejet pakhus.
I Sundsøre blev ankomne jernbanevogne trukket i land ved hjælp af et tov og et elektrisk spil. Senere er man gået over til at benytte en tynd stålwire til den “løse” forbindelse til færgen. Når vognene var trukket i land, skete resten af befordringen på det i alt ca. 250 meter lange spor (med omløbsspor) ved hjælp af en fast installeret stålwire, der – endeløst løb på stolper og ruller ved siden af begge spor. Denne stålwire blev ligeledes trukket af det elektriske spil og man kunne trække vogne rundt på hele sporanlægget, ved hjælp af en klokobling – blev “koblet” på først tovet fra færgen til land, og derefter på stålwiren i land. Spilhuset blev først revet ned ca. marts 1976.
Det store pakhus i baggrunden. Det privatejede pakhus tilhørende købmand Thomas Andersen. Pakhuset blev nedrevet i 1975. Foto: Poul Wilhelmsen.
Pakhuset og ventesal i 1969 med enkelt godsvogn foran. Foto: Poul Wilhelmsen.
Kvægrampe i Sundøre. Foto: Poul Wilhelmsen.
Sundsøre Pakhus i 2007.
I gavlen til venstre indgang til ventesal for færgens passagerer og i siden rampe til pakhus. Sporene i Sundsøre blev fjernet straks efter AHB’s nedlæggelse i 1969 men pakhuset blev bevaret og overtaget af Sundsøre Kommune men stod stille og roligt og forfaldt, indtil en gruppe lokale beboere i 1999 fik reddet huset og restaureret pakhuset, så det i dag står som nyt. Det er nu indrettet til kulturelle, almennyttige og turistmæssige formål, og man er i gang med at genskabe en del af det gamle sporanlæg. Der er skaffet et par tidstypiske jernbanevogne, en Q-vogn med 3.66 m. akselafstand og en T-vogn fra Skagensbanen. Disse er nu renoveret og et særpræget jernbanemiljø er ved at være reetableret med pakhus, sidespor og jernbanevogne.
To jernbanevogne opstillet på en stump spor ved pakhuset i 2008. I dag står der tre vogne og der er anlagt lidt mere spor.
Jernbanetrafikken til Sundsøre faldt næsten helt væk i efterkrigsårene. I efterkrigsårene var kun nogle transporter med sukkerroer, og i 1962-63 overførtes kun to jernbanevogne. Medvirkende til dette var at vognmænd fra Salling kunne få deres lastvogne med færgen gratis, hvis de læssede jernbanevognene i Hvalpsund i stedet for i Sundsøre. Så slap banen for bøvlet med at få vognene til og fra Sundsøre.
Der er i 2007 indsat ny færge mellem Hvalpsund og Sundsøre