Viborg – Løgstør og Hobro – Års
Anlagt som Y bane med udgangspunkt i henholdsvis Viborg og Hobro og den første fælles første station i Ålestrup og herfra fælles mod Løgstør.
Y banen med udgangspunkt i Viborg og Hobro og fra Aalestrup fælles strækning til Løgstør.
Planerne om at anlægge en bane mellem Hobro og Løgstør opstod allerede i 1866. Ligesom ved næsten alle andre baneplaner blev der også her en årelang kamp om linieføringen mod syd. Byerne Viborg og Hobro trak i hver sin retning. I 1875 nedsattes en komite og man besluttede sig så for at få anlagt en Y bane fra Løgstør til de to byer, men striden fortsatte så om hvor de to linier skulle mødes. Det naturlige valg som knudepunkt stod mellem Års og den store landsby Gedsted, men man valgte en tredie løsning, nemlig Ålestrup. Der kom dog til at gå mere end ti år førend man var blevet enige om at indsende forslaget om en statsbane fra Hobro over Ålestrup til Løgstør samt en privatbane mellem Viborg og Ålestrup. Forslaget nåede frem til i rigsdagssamlingen 1885/86 men først i 1889 kom lovforslaget om de nævnte baneanlæg til førstebehandling i folketinget, og endelig den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af statsbanen Hobro-Løgstør vedtaget.
I samme lov fik indenrigsministeren bemyndigelse til at meddele eneretsbevilling til anlæg af en privatbane mellem Viborg og Ålestrup. For Viborg – Ålestrup banen tildeltes der koncession til Viborg amtsråd den 28. maj 1890. Staten fik kort herefter banen i forpagtning, da de to Himmerlandsbaner ville komme til at udgøre en trafikal enhed. Statsbanerne kom altså til at anlægge begge banestrækninger.
Strækningen Hobro-Løgstør blev åbnet for drift 15. juli 1893, mens strækningen fra Viborg til Ålestrup blev taget i brug 15. september samme år.
Banen krydser Lerkenfelt å.
Køreplanen på de to baner bestod fra starten af 2 tog daglig i hver retning. Fra 1906 udvides køreplanen til 3 togpar, hvoraf to var persontog og det tredie blandettog. Inden 1. verdenskrig kørte man 4 togpar.
Fra midten af 1920’erne begyndte statsbanerne at anskaffe små benzinmotorvogne, og de første motorvogne (litra ME) holdt deres indtog på banerne i slutningen af 1920’erne, og i de følgende år udvidedes køreplanen til 6 togpar daglig på begge strækninger.
Allerede i 1930’erne var Himmerlandsbanerne stærkt nedlæggelsestruede på grund af konkurrencen fra landevejstrafikken kombineret med et totalt nedslidt spor, DSB valgte dog at lade banen køre videre, men man kviede sig ved at udskifte sporet.
En enkelt ældre godsvogn stod på Års station i 2004.
I krigsårene 1940-41 steg benyttelsen af banerne, og fra 1942 og ca 10 år frem udskiftedes det stærkt nedslidte spor med et kraftigere brugt spor med en vægt på mellem 32 og 45 kg/m og hastigheden kunne sættes op fra 45 km/t til 70 km/t.
Banen krydser hovedgaden i Gatten.
Banernes opland var tyndt befolket og den tiltagende motorisering af trafikken på landevejen efter 2. verdenskrig gjorde det ikke nemmere at drive jernbane i Himmerland med en rimelig trafik. DSB erstattede også togafgange med busser hvilket også var medvirkede til at affolke togene.
I 1959 fremsatte ministeren for offentlige arbejder forslag om statens overtagelse af privatbanen fra Viborg til Ålestrup, og ved lov af 27. maj 1959 besluttedes det, at staten kunne overtage banen på de i koncessionen angivne betingelser samt nedlægge den, idet det dog bestemtes: “Der opretholdes indtil videre en indskrænket drift kun omfattende godsbefordring.
Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken Viborg – Ålestrup, og dagen efter overtog DSB’s busser og lastbiler trafikken. idet man dog fortsatte med at befordre vognladningsgods med godstog (rangertræk) på banen. Der kørtes efter 1959 lokalgodstog Viborg – Løgstør/Møldrup med MT eller MH og Ålestrup-Hvam med rangertraktor; senere erstattet af godstog Viborg - Løgstør.
De mange nedlæggelser af side- og privatbaner i 1960’erne kom også til at ramme Himmerland. Den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken Hobro – Løgstør. Strækningen Hobro – Ålestrup anvendtes nogle år efter 1966 som “sidespor” og blev derefter pillet op.
Landevejen ved Møldrup krydses i 2005 hvor skinner stadig lå der.
Fra 1966 blev Løgstørbanen drevet som godsbane med udgangspunkt i Viborg.
Banen var mediestof i slutningen af 1980’erne, og i 1988 var der nedlægningsplaner. Sporet var nedslidt og der skulle ofres et større beløb på sporet og godstrafikken var nedadgående og en indstilling om nedlægges af banen var klar. Det lykkedes dog at få penge til at renovere dele af sporet og øge godstrafikken.
I 1989 transporteredes i årets første 4 måneder 458 vogne mod 374 i samme periode i 1988 og 100 i 1987. Renoveringen af sporet fortsatte.
Særtog på banen krydser broen over Lerkefelt å.
Viborg – Løgstørbanen var atter truet af nedlægning i 1992. hvor der var kommunikationsvanskeligheder mellem erhvervsliv og jernbanen. Den ene part hævdede, at DSB ikke ville køre med gods, og den anden part mente, at erhvervslivet ikke viste interesse for at benytte banen.
Allerede med udgangen af 1991 havde DSB’s godsregion i Nordjylland kunnet erfare, at godsmængderne på Himmerlandsbanen atter var aftagende og i 1999 var det slut for godstrafikken på Løgstørbanen.
Sporet lå der indtil 2006. Indtil efteråret 2005 kunne på flere strækninger befares med skinnecykel.
Fjernelse af sporet og fjernelse af banetekniske installationer og komponenter samt nedlæggelse og retablering af overkørsler på den nedlagte jernbanestrækning Viborg – Løgstør, blev sendt i udbud i sommeren 2005 og i 2006 var sporet helt fjernet.
Entreprisen omfattede: 80 km banestrækning med følgende omtrentlige mængder: 52 offentlige asfalterede overkørsler med sikringsanlæg, 200 private grusbelagte overkørsler, 162 km skinner af typerne DSB 33 og DSB 37 og 130 000 træsveller.
De seks kommuner og to amter, som den godt 100 år gamle jernbane går igennem, var enige om at der skal være natursti på hele strækningen. Og fra sommeren 2006 var der anlagt cykelsti på det meste af den gamle jernbanestrækning.
Desværre må skinnecyklen udskiftes med en almindelig cykel hvis man vil køre på Løgstørbanen efter 2006.