Frederikshavn – Sæby banen nedlægges i 1962

Hele banen nedlægges i 1968

Natten mellem 26.-27. maj 1962 kørte det sidste tog fra Sæby nordpå og et hæderfuldt kapitel i dansk jernbanehistorie sluttede.

FFJ fik 100.000 kr. i afståelse fra Amtet for denne strækning og man løste indtil flere problemer ved at betale denne afståelse. Ved at stoppe banen slap man af med 16 jernbaneoverskæringer i Frederikshavn by, der delte byen kraftigt op. Planerne om at flytte Frederikshavn station indeholdt ikke planer om at Sæbybanen spor skulle indgå i disse planer – alene Skagensbanens.

I Sæby blev man også et problem mindre idet man allerede fra 1954 arbejdede med projekt til en ringvej udenom det centrale Sæby. Her kunne der spares bomme og broer hvis banen blev nedlagt.

Frederikshavn gods station gav byen 19.000 m2 centralt beliggende jord i midtbyen der kunne bruges til byudvikling på et attraktive område i byen. Alle spor efter det gamle privatbaneområde i byen er i dag slettet.

Læs artiklen i Frederikshavn avis maj 1962 om nedlæggelsen. sidste dag 2

På nedlæggelsesdagen skrev avisen denne artikel. soeby-frhavnsidste dag

Nedenfor er der nogle billeder fra stationsområdet for FFJ i Frederikshavn.

FFJ 1210 er her fotograferet i Frederikshavn hvor Bådervej krydses. Foto: Preben Beck.

Godtog forspændt marcipanbrød i Frederikshavn på vej til Aalborg. Foto: Preben Beck.

FFJ 1210. Købt i 1937 og var den sidste Triangel vogn som banen købte. Her fotograferet ved motorremisen i Frederikshavn. Foto: Preben Beck.

Remisen i Frederikshavn kort før området blev rømmet. Foto: Preben Beck.

Sæby banens sporterræn i vinteren 1962. Den gamle tresporede remisen ses i baggrund. Efter lukningen af banen rykkede Frederikshavn motor compani ind i bygningerne og etablerede traktor og maskinværksted. Senere blev der synshal i bygningen. Foto: Preben Beck.

FFJ 31 og FFJ 35 trækkes her ud af remisen kort før strækningen strækningen Frederikshavn – Sæby blev nedlagt. Foto: Preben Beck.

_____________________________________________________________

Sidste dag på Sæbybanen i 1968

Den sidste driftsdag for Sæbybanen var søndag d. 31. marts 1968.

Aalborg Stiftstidende havde i samarbejde med Dansk Jernbaneklub arrangeret et særtog på banen for at sættes et værdigt punktum for Sæbybanen. Særtog blev trukket af damplokomotivet  VLTJ nr.7 (Vemb – Lemvig – Thyborøn – jernbane) ejet af Dansk Jernbane-Klub.

Stiftstidende skrev denne artikel om banen .ffj-soebysidstedag

 

Aalborg Stiftstidendes spiseseddel for særtoget.

Til venstre en af de Edmonsonske kartonbilletter trykt til lejligheden.

VLTJ 7 ses her i Sæby efter at toget var vendt. Efter damplokomotivet ses et marcipanbrød der skulle hjælpe med at få toget frem. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Toget skulle transporteres over 600 mennesker og man valgte at indsætte et af banens egne motorlokomotiver – et “Marcipanbrød – AHJ 5206.” Det var koblet bag damplokomotivet i togstammen, der bestod af 14 gamle trævogne fra Aalborg privatbaner. Dobbelt turen fra og til Aalborg var sat til at vare små seks timer. Billetprisen var sat til 12 kr. uanset hvor langt man kørte.

Køreplanen for den sidste tur. Særtoget startede kl. 10.35 fra Aalborg og førte stop var Nørresundby havnestation.  Køreplanen holdt ikke. Opholdene ved stationerne blev langt længere end planlagt.

Den imponerende togstammen på 14 vogne i “Krøllen” i Nørresundby. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Mellem Stae og Vester Hassing blev toget “overfaldet” af en flok hyldende og skrigende indianere, der viste sig at være medlemmer af Aalborg Rideklub. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Alle med lidt nostalgi i blodet var mødt op, fotografer, amatører som professionelle, jernbaneentusiaster, mange var med, fordi de ville give banen et sidste og værdigt farvel. Aalborg Jernbaneorkester musicerede, mens toget rullede ud fra Aalborg kl. 10.35.

Den imponerende togstamme ruller fra Vodskov station hvor der også var mange der ville sige farvel. Foto arkiv: Frank Sørensen.

I Dronninglund fik toget også en prægtig modtagelse på vej mod Sæby. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

I Sæby var der sort af mennesker på perronen, og de nærmeste gader var flagsmykkede. I den lille time toget holdt i Sæby, kom der flere og flere mennesker – aldrig havde man vist banen så stor opmærksomhed.

Foto fra bagperronen af særtoget da det kørte fra Sæby. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Et af de sidste tog ruller fra Sæby station. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

På tilbagevejen i Dronninglund var der atter stop for at lokomotivet skulle påfyldes kul og vand. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

På perronen var der tætpakket af folk, som ville sige banen et sidste farvel. Mange var mødt med skilte med tekster som “Farvel, kære gamle tog” “Vi vil savne dig” “Vi knuser en tåre” og flagene var på halv flere steder.

Sognerådsmedlem, redaktør Poul Christensen holdt en lille tale for jernbanepersonalet på stationen:

Vi er vemodige, og det kan man forstå når man tænker på at byen alene skyldes banen dens eksistens. Da det første tog kom var der to huse i Dronninglund. I 1968 er vi 1800 indbyggere. Omvendt kan man sige at banen ved at være grundpillen i et egnsudviklingsarbejde har været med til at afskaffe sig selv. Banekongen må abdicere men arveprinserne, rute- og fragtbiler står parat.

Dronninglund var den eneste kommune der på mødet den 2. februar 1966 for de implicerede kommuner gik ind for at banen ikke skulle nedlægges.

Agersted-garden blæste til afgang, men toget kunne ikke komme frem. Flere borgere havde lagt sig på skinnerne foran toget. Skinnerne blev dog ryddet og toget fortsatte mod Aalborg.

På tilbagevejen mellem Dronninglund og Rørholt fulgte mange toget fra bilen. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

31. marts 1968 kl. 23.35 afgik det sidste ordinære tog fra Aalborg med motorvognsfører Søren Jacobsen i førerstolen. Med i toget var bestyrelsen og andre med tilknytning til banen og der blev sagt farvel til de ansatte langs banen. Ved ankomsten til Sæby var klokken blevet 01.47 og det var blevet mandag den 1. april 1968.

Sporoptagningen kunne begynde og den sidste hindring for udviklingen i Nørresundby var ryddet af vejen. Limfjords tunnelen med motorvejs anlægget kunne færdiggøres og tunnelen åbnede i 1969.

Aalborg Smalfilmklub lavede en film om den sidste tur. Du kan se den her.