De fire baner havde oprindelig hver deres rullende materiel, der dog i stor udstrækning blev benyttet på alle baner. I 1939 blev alt materiel overtaget af Hjørring Privatbaner og blev senere omlitreret til HP numre. Indtil slutningen af 60’erne stod der en stor og broget park af udrangeret materiale på resterne af Hjørring Vestbanegård – et sandt eldorado for jernbaneinteresserede. Mange af de efterfølgende billeder er taget her.

HLA nr. 1 anskaffet i 1913 og var køreklar indtil det blev ophugget i 1969. Her trækker lokomotivet et særtog fra Dansk jernbaneklub i 1963 der var indsat i forbindelse med nedlæggelsen af HLA.

I 1913 blev anskaffet 7 damplokomotiver til banerne Hjøring – Løkken – Aabybro banen og Hjørring – Hørby banen, hvoraf de 4 tilhørte HLA. Det var 2 stk. 1 B tenderlokomotiver og 3 stk. 1 C tenderlokomotiver. Det var en almindelig type, og der var 2-3 år i forvejen anskaffet lignende maskiner til andre privatbaner, og de var alle bygget hos Henschel & Sohn i Cassel, det var udmærkede maskiner, såvel driftssikre som økonomiske og de gjorde udmærket fyldest. I 1918 købte HLA et lille 1 B tender­lokomotiv fra Varde – Nørre Nebel banen, der mest blev anvendt til tørvekørsel på Løkkenbanen.

Fabriksfoto af  damplokomotivet nr. 23 fra Vodskov – Østervraa banen.

De 2 VØ lokomotiver, nr. 21 og 22, var ikke særlig gode, noget stive og lidt tungt arbejdende, men alle de andre – både 2- og 3-koblede, var udmærkede, såvel driftssikre som økonomiske, og de passde godt til de behov der var for trækkraft på banerne.

Endelig anskaffedes i 1925 2 stk. 1 C tenderlokomotiver til Hirtshalsbanen da denne blev åbnet. De var lidt større end de tidligere indkøbte og havde lidt større drivhjul end de andre 3-koblede maskiner.

På dampkraftens område holdt Hjørring Privatbaner sig til de vante veje, men på motormateriellets område var man blandt pionererne. Landets dårlige økonomiske forhold i begyndelsen af 1920’erne med dyrtid og pengemangel – og også den begyndende konkurrence fra landevejstrafiken – bevirkede, at privatbanerne måtte gennemføre den yderste sparsommelighed. Da persontogene på den tid som regel kun bestod af 1 lokomotiv, en post- og rejsegodsvogn og en personvogn, med stor totalvægt og med normalt 4 mands betjening, var det da ganske naturligt, at man så sig om efter muligheder for at reducere bemandingen.

En lille, let motorvogn ville faktisk kunne gøre samme nytte som et lokomotivtrukket tog, og ville kun koste 1-2 mands betjening. Derfor anskaffede HLA i 1922 2 motorvogne – b4 1 og bi 2 – fra Deutsche Werke i Kiel, de såkaldte Kielervogne, der også leveredes til andre danske privatbaner. Det var meget lette vogne med pladebeklædte trævognkasser og ganske korte og lette bogier. Vognkasserne var tilspidsede i enderne og ret smalle, og de var udstyret med træsæder. Der var 37 siddepladser, men pladsen var ret trang, hvilket også var tilfældet på de 2 endeperroner, der begge var forsynet med førerrum. I 1924 indkøbtes FFJ M 1201, der var nøjagtig som de øvrige tog blev omlitreret til HH hl 11.

Vognen fra Deutsche Werke i Kiel, de såkaldte Kielervogne.

Vognene blev langtfra nogen succes, de var meget upålidelige og absolut ikke luksuriøse. Det var et dyrt eksperiment banerne foretog og da man noget senere fik anskaffet andet – og meget bedre – motormateriel, blev de i realiteten henstillet.

De næste motorvogne, der blev anskaffet var 3 motorvogne fra Scandia, 2 korte og 1 lang, Motor med kobling og gearkasse lå under vognmidten, anbragt på en lang drager, der hvilede i selve bogietappene. De var tilspidsede i enderne og iøvrigt meget solidt bygget. De var midtgangsvogne og havde førerrum i begge ender samt et mindre bagagerum bag det ene førerrum.

Efterhånden som banerne i 1920’erne og 1930’erne anskaffede mere og mere motormateriel, blev dampdriften på Hjørringbanerne indskrænket til et minimum. Damptrækkraften anvendtes nu for det meste til de største godstog og til afløsning for motorvognene. En del damplokomotiver blev derfor efterhånden overflødige og solgtes til andre privatbaner eller henstillet på Hjørring Vestbanegård. Under anden verdenskrig, hvor motorkørslen var delvis standset, kom damplokomotiverne atter til ære og værdighed igen i de mange tunge og overbelastede tog.

HP 5 på Hjørring Vestbanegård i 60’erne. Foto arkiv: Frank Sørensen.

HP 5 på Hjørring Vestbanegård i 60’erne. Foto arkiv: Frank Sørensen.

HP-Dl10 på Hjørring station.

HP Dl 15 på Hirtshals station. Et lokomotiv som banen købte fra AHB i 1969 ved banens lukning. Lokomotivet er her fotograferet inden det fik ændret litrering fra AHB Ml 3202 til HP Dl 15.

HP 11 er her fotograferet i 60’erne i Hirtshals ved færgelejet. Foto: J. Hagger Jensen.

Oprindeligt HLA M 3, bygget i 1926 til Silkeborg ­ Kjellerup – Rødkærsbro Jernbane (M 1), købt af HLA i 1930. Da krigens benzinmangel satte ind i 1940/41 fjernede man hele drivagregatet med motor og transmission og benyttede og benyttede vognen som almindelig personvogn. Efter krigen blev drivagregatet igen monteret og  forsynet med dieselmotorer. Blev i 1947 omlitreret til HP M 20. Længde over pufferen 18.310 mm. 58 pladser. Her fotograferet af Ulf Holstrup i 1966 i Hirtshals.

Da det efter krigen igen blev muligt at anvende vognene på normal vis, besluttede man at udskifte de efterhånden noget udslidte benzinmotorer med dieselmotorer. I 1945 og 1946 blev M 3 og M 21 forsynet med dieselmotorer og samtidig hermed fik M 31 en ny M.A.N, benzin­motor. I 1951/52 fik alle 3 vogne Herculesmotor, M 21 og M 23 desuden nyt gear (Wilson), medens M 20 blev moderniseret: Endelig blev alle 3 vogne i 1956/57 forsynet med Leyland-dieselmotorer.

VØ M21.

VØ M 21: Bygget i 1928. Da krigens benzinmangel satte ind i 1940/41 fjernede man hele drivagregatet med motor og transmision og benyttede og benyttede vognen som almindelig personvogn. Efter krigen blev drivagregatet igen monteret og  forsynet med dieselmotorer.  I 1947 omlitreret til HP M 21. Tjenestevægt: 27,9 t.  Længde over puffere: 14.000 mm. 46 pladser.  og i 1951/52 fik vognen Herculesmotor og nyt gear (Wilson). I  1956/57 forsynet med Leyland – dieselmotorer. Foto i farver er taget ved Lilleheden.

VØ M22.

VØ M 22 senere omlitreret til HP M 22. Denne vogn blev bygget i 1932 af De forende automobilfabrikker i Odense ved at indsætte en benzinmotor i en af Vodskov – Østervraa banens person- og kedelvogne, nemlig C 52. Denne 3-akslede vogn havde en tjenstvægt på 19,5 t, og længde over puffere på 13.260 mm. Den havde 46 siddepladser og 36 efter en ombygning i 1937. Stor og klodset var den, men den gjorde god fyldest i trafikken på VØ.  Den fik aldrig ny motor men blev  1942-46 påmonteret en gengasgenerator. Vognen blev i år 1947 omlitreret til HP M 22. Efter VØ banes nedlæggelse i 1950 blev vognen kun benyttet lidt og den blev henstillet i 1956 og ophugget i 1962. Vognkassen blev til omklædningsrum på Børglum station.  Vognen er fotograferet på Hjørrring Vestbanegård i 1962.

HP M 23. Oprindeligt HB M 31. Bygget i 1927 13, 25 meter og 46 plader. Fotograferet på Hjørring Vestbanegård i 1962. Blev udrangeret da banen fik Lynettetogene.

HP M 23. Oprindeligt HB M 31. Fotograferet i 1963.

I 1933 anskaffedes en Frichs-traktor. Denne traktor fik ved leveringen betegnelsen HLA nr. 10 og blev i 1947 omlitreret til HP nr. 40. Denne 15 t tunge traktor har en akselafstand på 2500 mm og en længde over pufferne på 5.830 mm. Den er forsynet med en Frichs dieselmotor. Maskinen anvendtes som rangermaskine i Hirtshals.

HP Dl13 i Hirtshals.

Med den stærkt stigende trafik på Hirtshalsbanen i de senere år blev det nødvendigt at se sig om efter en sværere trækkraft end de gamle diesellokomotiver, og man valgte at anskaffe et 650 Hk M.A.K. diesellokomotiv. Lokomotiv blev leveret i februar 1959 og blev benyttet i banens færgetog og godstog.

Skinnebusser

I 1948 anskaffedes 2 skinnebustogsæt leveret af Scandia med Frichs skinnebusmotor. Vognene var af den sædvanlige type, men var orangefarvede og de litredes MS 30-31, og person- og rejsegodsvognene DS 64-65. Disse togsæt blev benyttet i de lette og hurtige persontog, på Hirtshals- og Løkkenbanerne.

I 1968  leveredes Y tog til Hjørring – Hirtshalsbanen og det blev muligt at udrangere 2 af de ældste motorvogne samt at afhænde 1 skinnebus. I eftersommeren 1968 blev MS 30 solgt til Randers – Hadsund jernbane- RHJ, der havde fået sin skinnebusmotorvogn ødelagt. Her kørte denne vogn uden at blive malet om eller omlitreret indtil denne bane måtte lukke i 1969.

HP MS 30 på Hadsund Nord hvor den kørte for Randers – Hadsund jernbane fra sommeren 1968 og indtil denne bane lukkede i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.

HP Ds 65 i Hjørring i 1963.

HP Ms 31 på Hjørring Vestbanegård i 1976. Foto: Erik Kjærgaard.

HP Ms 31 og HP Ds 64 på Hjørring Vestbanegård i 1975. Foto: Erik Kjærgaard.

HP Ms 31 og HP Ds 64 på Hjørring Vestbanegård i 1975. Foto: Erik Kjærgaard.

Skinnebusserne kunne ikke kobles sammen med øvrigt materiel hvilket var et problem for Hirtshalsbanen og derfor anskaffede man den lukkede godsvogn – litra IF 194 – fra Juelsmindebanen. Den var forsynet med både skinnebuskobling og med almindelig jernbanekobling, og den benyttes til fisketransporter eller som hastervogn i skinnebustog.

IF 194 havde også skinnebuskoblinger så den kunne kobles efter skinnebusserne.

I 1965 blev anskaffet nye togsæt til Hirtshalsbanen som en del af privatbanernes moderniseringsprogram. Alle disse tog er i dag erstattet af nye tog.

Togsættene var forsynet med centralkobling mellem vognene, og almindelige yderpuffere og koblinger, således at det bliver muligt at koble andre vogne på toget. Togsættene er i dag erstattet af nye Disero og Lint togsæt.

Vognmateriel

Det vognmateriel, der i tidens løb er anskaffet, er i de fleste tilfælde af de almindeligt anvendte privatbanetyper fra den tid banerne er åbnet.

HLA indkøbte til åbningen af banen 7 personvogne, 4 bænkevogne, 3 post- og bagagevogne og 36 gods- og kreaturvogne. Person- og bænkevognene rummede i alt 504 siddepladser. Året efter fik banen yderligere 2 personvogne og i 1916/17 endnu 12 bænkevogne. Nu kunne et badetog medtage 1089 passagerer. I 1921 fik man yderligere 15 godsvogne.

HLA ejede i 1925 7 midt- og 2 sidegangspersonvogne, 3 E-vogne, 16 bænkevogne, 3 hvidmalede lukkede, 9 almindelige lukkede, 31 åbne og 8 ballastvogne.
HLA B2 der senere blev omlitreret til HP C12 er bevaret hos Limfjordsbanen.

HP C 4 i Hjørring, oprindeligt HLA C 31. I slutningen af 40’erne Moderniseret med nye sæder og ombygget til lukked endeperroner. Foto fra 1963.

Bænkevogn med 32 pladser. Oprindeligt HH G 76.  Omlitret til HP G 75. Fotograferet i 1962 på Hjørring Vestbanegård.

Oprindeligt VØ 952 omlitreret til HP H 904. Fotograferet i 1963 i Hjørring.

HB H 971 omlitreret til HP H901. Fotograferet i 1963. Ophugget 1963-64.

Åben godsvogn. oprindeligt HLA Pf 540. Omlitreret til HP Pf 531. Fotograferet i 1963.

Lukket godsvogn. Oprindeligt VØ Q 310 omlitreret til HP Q104. Hjørring Vestbanegård. Foto: Ulf Holstrup 1966.

Lukkede godsvogne. Her ses HP 904-903. Oprindeligt litreret som VØ H 952 og VØ H 952. Fotograferet i 1975. Disse vogne blev i 1962 udlejet til Reva, der havde lejet sig ind i en del af den gamle Vestbanegård. I 1977 flyttede Reva og vognene blev solgt til Jysk jernbaneklub. Foto: Erik Kjærgaard.

HP D 63 fotograferet i 1963 i Hjørring. Oprindeligt HB D 21. Søstervogn til VØ D16 der er bevaret hos Limfjordsbanen.

HP E 83. Ombygget 1933/34 til bænkevogn. Oprindeligt VØ CB 52 og fra 1947 HP CB 52. Længde over puffere 11.180 mm, ophugget 1954/55.

HP IR 194 i Lønstrup i 1963. Vognen var købet fra Horsensbanerne og havde både almindelige koblinger og skinnebuskoblinger og kunne derfor sættes bag efter både skinnebusser og motorvogne med bl a frisk fisk.