Jernbanestrækningen Struer – Thisted blev indviet i 1882, og man begyndte herefter at arbejde på at få en jernbane fra Nørresundby til Thisted, men desværre var der ikke nok interesse for den vestlige del fra Fjerritslev til Thisted, og på trods af modstand i folketinget, blev de to baner i privatbaneloven af 8. maj 1894 optaget som 2 anlæg.
Staten skulle bidrage med halvdelen af beløbet, og man gik straks i gang med strækningen fra Nørresundby til Fjerritslev, som blev indviet d. 18. marts 1897. Det satte for alvor gang i arbejdet for Thisted-Fjerritslev-banen, men det kneb med at skaffe pengene.
Men tiden gik, og man nærmede sig tidspunktet for lovens udløb. I efteråret 1899 sendte man ansøgning til staten om større tilskud, og man vedtog året efter at ændre loven, så staten betalte 3/4 af udgifterne, og så kunne arbejdet påbegyndes. Amtsrådet havde tidligere bevilget 210.000 kr. og Thisted by 60.000 kr., og landkommunerne havde også givet tilsagn om bidrag, men det var altsammen for lidt. Amtsrådet holdt et ekstraordinært møde om sagen, og for lukkede døre blev det vedtaget at forhøje bidraget til 285.000 kr. på betingelse af, at dæmningerne over og udnyttelsen af Vesløs og Bygholm Vejler sikredes. Et nyt møde d. 5/1 1901 gav samme resultat, og først på et ekstraordinært amtsrådsmøde d. 24/4 1901 blev bevillingen givet fri, da man mente, at banen kunne forbedre udnyttelsen af Vejlerne.
Thisted station 2004. Spor 1 blev oprindeligt brugt af Fjerritslevbanen.
Banens linieføring i det næsten tomme land gav anledning til en række diskussioner. Et forslag om at føre banen omkring Hanstholm fyr blev afvist som værende ufornuftigt, men set med vore dages øjne havde det måske været fornuftigt. Kommunerne på Nord Mors ønskede banen blev ført så tæt på Feggesund som overhovedet muligt. Men det var også før baneplanerne på Mors var inde i billedet.
I 1901 startede udstikningen af banen i terrænet. Selv herefter kom der alternative forslag bl a et forslag fra Hanstholm om en bane Thisted – Hanstholm – Østerild – et forslag, der ville fordyre hele anlægget med ca. 1,25 millioner kr. Det blev dog ved planen.
I 1902 afholdtes der licitation på arbejdet – og i oktober samme år påbegyndtes jordarbejderne på banen.
Da banen skulle bemandes, blev 30 stillinger opslået ledige, der indkom til bestyrelsen ikke mindre, end 321 ansøgninger.
Thisted – Fjerritslev Jernbane blev bygget med et meget let spor på kun 17,5 kg/m skinne, hvad der var alt for spinkelt og betød store vedligeholdelsesudgifter og allerede i 1932-34 blev omkring 25 km af banens hovedspor udskiftet med brugte 31,1 og 32 kg/m skinner indkøbt fra DSB. I forbindelse med moderniseringen efter 2. verdenskrig udskiftedes resten, således at banen havde et godt spor.
Indvielsen af banen fandt sted den 18. november 1904 – og dagen efter startede driften med to tog dagligt i hver retning. Allerede fra 1. maj det følgende år udvidedes køreplanen til, at indeholde tre tog dagligt i hver retning.
Banen var 54,2 km lang. Banens tog blev i Thisted ekspederet af af DSB og Fjerritslev station var fælles med FFJ. TFJ’s ledelse og værksted var placeret i Thisted.
De sidste årtier blev en stor del af skinnebusserne gennemført fra Aalborg til Thisted og altså drevet fælles mellem FFJ og TFJ.
Thisted-Fjerritslev Jernbane havde stor lokal betydning, men da banens opland var yderst begrænset, og meget tyndt befolket, var det kun lidt, der tilførtes banen af lokal trafik. Men TFJ havde også betydning som transitbane. I hele banens levetid foregik der en hel del gennemgående person- og godstransporter, f. eks. mellem Aalborg og Struer – via TFJ.
Læs mere om banen i 19 siders jubilæumsskrift for TFJ fra 1952. virker ikke
Da TFJ mistede forbindelsen med kollegaen i Fjerritslev var underlaget for banen blevet væsentligt reduceret og TFJ blev nedlagt samtidigt med FFJ den 1. april 1969.
Se mange flere billeder og læs mere om TFJ på Erik V. Pedersens side om banen.
Skinnebus ved Thisted station i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.
Strækningen
Skinnebus krydser vejen umiddelbart efter afgang fra Thisted station i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.
TFJ udgik fra statsbanestationen i Thisted. Herfra fulgte banens hovedspor statsbanernes mod Oddesund. Første station var Vandet station herfra fortsatte banen til Nors og Hillerslev station. Fra Hillerslev station løb banen næsten stik nord i kanten af engene ned til mosedragene ved Storå til Østerild station der lå vest for landsbyen 22,9 km fra Thisted. Kort efter Østerild station krydsede TFJ hovedvej A 11. Herefter svingede banen hen over Vestløs vejle og løb over moserne frem til Vesløs station 30,8 km fra Thisted. Efter Vesløs station fulgte banen landevejen frem til Tømmerby station ved den østlige bred af Tømmerby Fjord.
Banen forløb ud over Lund fjord på dæmning. Foto: J. Hagger Jensen.
I Frøstrup havde banen en god kunde i grovvareforretningen JAF. Herefter løb banen ud over Lund Fjord på en dæmning, og på den anden side af fjorden lå Vust station 42,4 km fra Thisted og ca. 2,5 km syd for landsbyen. Her var der læssespor med et stikspor overfor stationsbygningen. Fra Vust station fortsatte banen ud over det flade terræn til Thorup station 45,5 km fra Thisted. Efter Thorup station løb banen parallelt med hovedlandevejen frem til Klim station, der ikke afveg fra banens øvrige stationer. Stationen lå godt placeret i landsbyen. Efter krydsningen med landevejen til Gøttrup, lå Gøttrup station, der på et tidligt tidspunkt blev solgt. I stedet oprettedes der næsten helt henne ved landevejen et trinbræt med et lille venteskur.
TFJ’s endestation var Fjerritslev, som banen ejede sammen med FFJ. Ved TFJ’s indkørsel var der et sidespor til en erhvervsvirksomhed, og i den sydlige ende af stationen lå en enkeltsporet remise, som TFJ i de sidste år anvendte til henstilling af et overflødigt damplokomotiv. Normalt »overnattede« TFJ’s motorvogn i FFJ’s remise.
Se flere billeder fra strækningen og stationerne på Erik V. Pedersens hjemmeside.
Sm 6 på Fjerritslev station i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.
Bygningerne på TFJ
Stationerne og øvrige bygninger på Thisted – Fjerritslev banen var næsten alle tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck, der i årene 1896-1907 tegnede bygninger til adskillige privatbaner. Stationerne i Thisted og Fjerritslev var der i forvejen og tilhørte henholdsvis DSB og FFJ.
Det tekniske tilsyn med anlæggene af de nye privatbaner var delegeret ud til Statsbaneanlæggene, der var en selvstændig enhed under Indenrigsministeriet. Opgaverne i forbindelse med projekteringen og bygningen af de nye baner blev udliciteret af koncessionshaverne, men disse skulle tage hensyn til tilsynets mening og i praksis blev det i de fleste tilfælde til, at Statsbaneanlæggene valgte de personer og firmaer der skulle stå for udførelsen. Således også for arkitekternes vedkommende, og dette i kombination med Wencks popularitet efter bygningen af Kystbanen gjorde, at det var ham der fik de fleste opgaver med disse baner.
Generelt var bygningerne fra Wencks side dyrere end andre arkitekters, da der dels ikke blev sparet på materialeforbruget, dels var der mange og krævende bygningsdetaljer. De daværende krav til stationsbygningerne var, at der skulle være plads til en bolig, da boliger for hundrede år siden var noget jernbanernes faste personale blev tilbudt, idet det ellers ville være svært at tiltrække personale til de områder som de nye baner gik igennem. Det gav også stationsbygningerne mere volumen idet ventesalen og kontoret på stationen på de små stationer kun var på 10-20 m3 og kun var en lille procentdel af bygningen. Samtidig var det en praktisk foranstaltning, da arbejdstiden endnu ikke var lagt i de faste rammer og man som ansat på en station skulle arbejde næsten døgnet rundt, idet man jo skulle arbejde når der var tog ved stationen.
Her er den originale plantegning af Østerild station. Perronen nederst og indgangen til ventesal nederst til venstre. Kun halvdelen af grundplanet i bygningen var stationsrelateret idet resten var beboelse for bestyrer. Til højre retirader for rejsende og bestyrer.
På TFJ blev bygningerne opført med kalket murværk, da man derved kunne spare de dyrere facadesten.
Banen gik gennem nogle af det mest øde områder i Danmark og man planlagde fra starten at opføre stationer, betjent af kvinder på de fleste steder, og kun opføre to lidt større “mandestationer”.
Desuden ville man opføre tre vogterhuse for at få den foreskrevne længde af de strækningsafsnit, som den enkelte vogter havde det daglige opsyn med. Bygningernes udformning brød en del med de andre baners bygninger fra Wenchs hånd idet man havde sløjfet verandaen og gjort de i øvrigt ganske små bygninger mere kompakte.
Måske var det en måde at tilpasse sig det blæsende nordvestlige hjørne, men stilen gik igen i Wencks samtidige standardholdeplads til statsbanerne. De tre vogterhuse var der ikke det store slagsmål om, men fordelingen mellem kvinde- og mandestationer var mere problematisk. Fordelingen afhang også af Postvæsenet, og hvordan dette ville besørge posten til det nordlige Thy og vestlige Hanherred.
De to mandestationer kom til sidst til at ligge i Østerild og Nors, mens Frøstrup fik en stationsbygning mage til bygningen i Falling på Horsens-Odder Jernbane, dog i spejlvendt udgave. De øvrige stationer var alle af kvindemodellen.
Til Thisted-Fjerritslev Jernbane tegnede Wenck en særlig vogterhustype, væsentlig mere skrabet end kystbanetypen, men dog arkitekttegnet. Denne type faldt helt ind i stilen for banens øvrige bygninger.
Hertil kom et mindre antal holdepladser, hvoraf to blev anlagt ved vogterhusene i Vust og Tømmerby. Der var ikke brug for specielt mange vogterhuse på TFJ, for der var kun et begrænset antal vejkrydsninger, der krævede opsyn og banevagten havde som oftest bopæl på de mindre stationer, hvor hustruen så kunne passe billetsalg mm.
Til de øvrige holdepladser, Tanggaard og Baun tegnede Wenck et læskur, der kun blev anvendt på TFJ.
Alle varehuse blev opført i træ og den eneste af de øvrige bygninger Wenck lagde tegninger til blev remisen i Fjerritslev, der var en forlænget version af standardudgaven med et spor. TFJ’s remise i Thisted og vandtårnet i Østerild havde Wenck ingen andel i.
Se også:
Rullende materiel