Jernbanebroen

Mens anlægsarbejdet var i gang på banen Randers – Aalborg blev det besluttet at bygge en jernbane mellem Nørresundby og Frederikshavn, og spørgsmålet om en jernbanebro over Limfjorden blev aktuelt. Vendsysselbanens betydning ville være stærkt reduceret hvis der ikke kom en bro over fjorden.

Vensysselbanen blev indviet i 1871 men ført i 1878 blev jernbanebroen indviet og i de mellemliggende år var indsat færgen »Lille Belt« til at sejle passagerer og gods over fjorden. Der var omkring 60-80 passagerer dagligt og der var ikke udelt begejstring for forholdene for krydsning af Limfjorden og det kunne være en barsk oplevelse under storm og dårlig vejr. Der var i køreplanerne sat mindst 40 minutter af til denne krydsning. Togene blev fra hver side kørt helt ned til færgen men det var ikke ideelt og godsvogne måtte omlades.

På dette kort fra 1880 ses jernbanebroen til venstre og umiddelbart til højre for broen færgelejerne hvorfra der 1871 til 1878 var færgedrift med færgen Lille belt. Helt ti højre ses pontonbroen der bandt Aalborg og Nørresundby sammen – Christian IX bro.

Skulle forholdene forbedres måtte der laves en fast broforbindelse mellem Nørresundby og Aalborg, men undersøgelsen af Limfjordens bundforhold havde givet et afskrækkende resultat. Overalt i fjorden fandtes enorme mængder af ustabilt dynd, der på sine steder havde en tykkelse af 34 meter, og det var ingen steder i verden var bygget broer, hvis piller gik mere end 25 meter i dybden.

I 1871 blev der udskrevet en international konkurrence om en bro placeret ved den nuværende fjordkrydsning. Blandt kravene til broen var at den skulle hvile på 7 piller, og overbygningen skulle være af jern og indrettes både til jernbanetrafik og almindelig færdsel – det sidste krav blev dog senere frafaldet.

Der indkom 33 forslag hvoraf man kun anså Compagnie Fives-Lille fra Frankrig for kompetent til at bygge broen, men man fandt alligevel ikke projektet værdigt til præmiering.

Trods det blev der indledt forhandlinger med firmaet, og der blev opnået enighed om visse ændringer i projektet. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt, hvori Compagnie de Fives-Lille forpligtede sig til at bygge broen for 2.575.000 kr. og i juni 1874 begynde arbejdet med de 7 piller der skulle bære broen.

Arbejdskraften var hovedsageligt franskmænd og italienere. Broarbejdet blev straks ramt af problemer. Da man sænkede den første bropille, viste det sig, at mudderlaget var dybere end først antaget. Det materiel franskmændene havde bragt herop, var utilstrækkeligt og nye maskiner blev transporteret til Danmark.

Herefter fulgte den ene ulykke efter den anden. I juni 1875 skete en eksplosion i 30 meters dybde i arbejdskammeret i den første bropille, hvorved 4 arbejdere blev alvorligt forbrændte.

Senere eksploderede en trykcylinder med det resultat, at 3 arbejdere døde. Arbejdet med udgravning til bropillerne forgik i indtil 35 meters dybde under fjordbunden i et arbejdskammer med 3 – 4 atm. tryk, hvilket gav høj sygelighed hos de ansatte, der kun kunne arbejde i det høje tryk i 3 timer. Hvis trykudligningen efter arbejdet skete for hurtigt, fik arbejderne hvad vi i dag ville kalde dykkersyge. Mange blev syge eller invaliderede af arbejdet under disse forhold.

I august 1876 væltede bropille nummer to fra Nørresundby siden, men heldigvis nåede 30 mand at forlade stilladset i sidste øjeblik. Ulykken betød langvarig forsinkelse mens en ny bropille blev lavet oveni den gamle.

Flere problemer stødte til. Først døde den ledende ingeniør, og samme dag han blev begravet, døde hans afløser. En dansk baneingeniør besøgte trykkammeret i en bropille, men faldt ned af en stige og døde et par dage senere. I alt krævede brobyggeriet ikke minde end 14 menneskeliv.

Endnu før alle piller var færdige, begyndte monteringen af broens overbygning, der kom fra  Frankrig, men først samlet efter ankomsten til byggepladserne i Nørresundby og Aalborg.

Mod slutningen af året 1878 var broen færdig og broen blev indviet i 1879, og det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark var afsluttet. Broen var 318 meter lang, en såkaldt Svingbro, bropillerne er gravet ned til ca. 34 meter. Broen blev taget i brug 16. august 1879 og broanlægget havde kostet 2.729.353 kr.

Den første jernbanebro – broen var meget lav.

Jernbanebroen havde et svingparti i i midten hvor broen kunne drejes omkring.

Den meget pompøse indkørsel til den gamle jernbanebro.

Jernbanebroen stod uforandret til 1904 hvor der skete en ombygning af svingbroen og betjeningen af svingbroen foregik nu med elektricitet.

I 1937-38 fik jernbanebroen en afløser. Den gamle bro kunne ikke bære de nye tunge lokomotiver og lyntog og hastighedsgrænsen på broen var kun 15 km/t. Det var utilfredsstillende, og årsagen til, at den gamle bro måtte vige for en ny, der blev bygget 30 m øst for den gamle.
Meget belejligt lukkede banestrækningen Hvalsø – Frederikssund i maj 1936 og man kunne flytte broen herfra, der var lavet i 1928 til Aalborg. Det var dog nødvendigt at forlænge broen med to fag, så den kunne nå over Limfjorden. Midtbanen nåede kun at fungerede fra 1928 til 1936.

Den nuværende jernbanebro blev taget i brug den 23 april 1938. Broens længde er 403 meter, den fri højde fra daglig vande til broen er ved kajkanten i Aalborg 4,4 m. og i Nørresundby 3,3 m. og Gennemsejlingens bredden er 30 m ved klappen.  Til højre for broen ses pillerne til den gamle bro. De gamle piller er renoveret i 1995 og fungerer i dag som isbrydere for jernbanebroen.

Den nye jernbanebro fra sporet.

På Aalborg bys bekostning blev den nye bro hævet så meget på sydsiden, at der kunne føres en gade – Vestre Havnepromenade – under den ude ved kajkanten. På Nørresundby siden blev broen ikke hævet væsentligt i forhold til den gamle bro idet banen skulle krydse Thistedvej i niveau og broen hælder nogle promille mod Nørresundby og er her omkring en meter lavere.

I forhold til at lave en banekrydsning af Thistedvej ude af niveau ville det have været en fordel hvis broen også var blevet hævet på Nørresundby siden. En højbane hen over Thistedvej ville være en stor fordel for trafikafviklingen på Thistedvej. De mange tog der ender på Lindholm station giver i dag lange køer på Thistedvej når bommen er nede.

Den nuværende jernbanebro fra sporet. Kontravægten på billedet, som er støbt på stedet vejer ca. 400 t.

Broen bliver i dag betjent af en brofoged og 4 brobetjente.

Ved det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 havde Nordjylland en strategisk vigtig beliggenhed i forbindelse med angrebet på Norge, idet Aalborg Lufthavn blev anvendt som mellemstation for de tyske fly, og begge broer var vigtige for at sikre forbindelseslinjer.  Luftwaffe nedkastede en deling faldskærmssoldater på Aalborg Lufthavn, to faldskærmssoldater var nok til at besætte Jernbanebroen. Under krigen var der vagt ved broen, og der blev bygget kanon/lystårne ved begge ender af broen.

Dengang blev sprængstof anbragt på broen så tyskerne hurtigt kunne springe den, hvis det blev nødvendigt, selv i dag er der udvalgte steder hvor sprængstof skal placeres.

Broen blev påsejlet i 1955 og 1956
Broen blev påsejling den 20. februar 1955 af M/S Marmacfier og toggangen var aflyst i 3 uger.

Se klip fra Danmarks Radios arkiver med billeder af den påsejlede bro.

Broen blev igen påsejlet den 28. september 1956 af det engelske tankskib ”Australity”. Skibet havde passeret Limfjordsbroen og var på vej mod jernbanebroen. Der var lods om bord, og alt var normalt, indtil brovagten på jernbanebroen gavl tegn til at skibet måtte i vente, idet et rangerlokomotiv var på vej over broen, og tre minutter senere skulle et persontog passere.

Lodsen beordrede fuld kraft bak for at stoppe tankskibet. Men ordren blev misforstået, og i stedet blev der sat fuld kraft frem på maskinen.
Der nåede aldrig at blive givet kontraordre og skibet lod først det ene og så det andet anker gå. Og Goliaths slæbebåd satte fuld kraft på for at trække tankskibets stævn mod venstre. Med næsten fuld fart ramte tankskibet jernbanebroen, og de to fag på Aalborgsiden af broklappen blev skubbet i vandet og 100 meter af jernbanelinjen mellem Århus og Frederikshavn var nu væk.

Det kunne være gået værre. Tankskibet havde kurs mod braklappen, og kun slæbebådens indsats forhindrede, at broklappen blev ødelagt. Ingen kom til skade ved uheldet, selv om brovagten blev kastet i vandet, da platformen uden for brohuset blev knust.

Der gik næsten et år, før de to brofag var fisket op af vandet, repareret og sat på plads igen. Reparationen kostede næsten tre millioner 1957-kroner, hvortil kom de tab, som DSB og privatbanerne havde, fordi de måtte sende passagerer over Limfjordsbroen i busser og sende godset over Struer og Thisted til Nørresundby.

Kort efter uheldet gik 50 mand i gang med at bygge en nødbro. De arbejdede i døgndrift, og en måned efter kunne de første tog på ny passere fjorden. De sunkne brofag blev hævet og repareret, og i juni året efter blev de på ny sat på plads.

Påsejling i 2012

28. marts kl. 22.26 blev broen igen påsejlet fra vest af den finske coaster Ramona. Skaderne på broklap og sporanlæg blev vurderet til at tage ½ år at reparere. Den 300 tons store broklap havde forskubbet sig op til en meter og kunne ikke gå op og ned. Selve broen var slået skæv. Ulykken skyldtes formentlig en fejl i kommunikationen mellem brovagten og kaptajnen.

Efter mere end et års reparationer, kunne broklappen endeligt løftes på plads den 16. april 2013.

Den nye bro er på vej på plads

Udskiftningen var et meget kompliceret arbejde, og ikke mindst et usædvanligt stort antal fejl i svejsningerne på broelementerne gav desværre omfattende forsinkelser i arbejdet med at få broklappen færdig. Den nye broklap blev monteret i dagene den 13.-15. april og op til åbningen blev der udført spor- og sikringsarbejder på broen, ligesom der de sidste dage blev gennemført en række testkørsler.
Broen blev genåbnet den 29. april 2013 efter over et års lukning.