Randers station
Hovedbygning fra 1862 af ukendt arkitekt.
Randers station er ikke tegnet af Holsøe. Den bliver sammen med Århus station omhyggeligt undtaget i hans nekrologer. Der er tale om almindeligt entreprenørbyggeri idet lignende stationsbygninger findes f.eks. i England.
Randers station med damplokomotiv 2005.
Randers station.
Svejstrup trinbræt
1927-1940.
Bjerregrav station
Hovedbygning fra 1911 af Wenck. Station 1855 – 1972.
Kousted trinbræt
1928-1955
Fårup station
Hovedbygning fra 1869 af Holsøe. Station 1869-1973. Sikkerhesmæssigt bemandet indtil 1993.
Onsild station
Hovedbygning fra 1869 af Holsøe. Station 1869-1951.
Sønder-Onsild
Hovedbygning fra 1951 af Sigurd Christensen. Station 1951-1972.
Øls trinbræt
Trinbræt 1928-1941.
Hobro station
Hovedbygning fra 1869 af N P C Holsøe, ny eller ombygget af Arboe i 1893. Oprindeligt såvel maskindepot og godsekspedition, bl.a. i forbindelse med den nedlagte Hobro – Løgstørbane. Stationen er fredet i 1992.
Hobro station marts 2005. Foto: Martin Søhus.
Hobro station i 2006 fra vejsiden.
Hobro mod nord. Stadig sidespor til pakhus, der dog ikke længere benyttes.
Imponerende læsserampe lavet af gamle skinner findes stadig på stationen.
Øster-Doense station
Hovedbygning fra 1904 af H Wenck. Station 1882 – 1972. I starten stoppede toget kun på kun markedsdage i Hobro – tirsdage og fredage. Et firmaspor til Rockwool eksisterer stadig, men hjertestykket er fjernet fra sporskiftet, så betjening af sporet er ikke længere mulig.
Stationen i 2003. Station har været udlejet, men stod tom i en længere periode og bygningen er revet ned i begyndelsen af 2005. Foto: Martin Søhus.
Hvarre Trinbræt
Trinbræt 1929 – 1950. Nedlagt i forbindelse med at banen blev lavet dobbeltsporet ud for trinbrættet.
Arden station
Tidligere Store-Arden. Station siden 1869, hvor billetsalget skete fra en lille træbygning ved overkørslen. Sidespor fjernet i 1988.
Hovedbygningen ved stationen er standardtypen og fra omkring århundredeskiftet. Blev i 1993 solgt til Arden Kommune, men anvendes stadig som station, idet Arden Turistforening står for billetsalget.
Stationen er i december 2004 genindviet efter 5 års arbejde, der har gjort Arden til en helt anden by. Tre overkørsler i byen er nedlagt, hvoraf den ene ved stationen er er erstattet af en stitunnel. Der er anlagt to sideliggende perroner ved stationen og der er blevet adgang fra begge sider af sporet. Bygningerne er også blevet renoveret.
Mosskov trinbræt
Fra 1869 privat sidespor til Statsskovvæsenet, men fra 1870 anvendt som trinbræt. Fra 1927 til 1971 kun med stop søn- og helligdage i sommerhalvåret. Nedlagt som trinbræt i 1972, men anvendtes indtil slutningen af 90’erne til veterantogskørsel til Store Øksø m.v.
Skørping station
Jysk Fynske Jernbaner anlagde stationen sammen med bygningen af strækningen Randers – Aalborg i 1889. Byen var på dette tidspunkt kun en samling huse i udkanten af Rold Skov. Selve landsbyen, der lagde navn til byen – Gl. Skørping – lå knap 3 km fra stationen.
Siden er byen vokset betydeligt og banen har mod Aalborg et meget direkte forløb der giver en kort rejsetid i forhold til landevejen, hvilket har givet mange rejsende og har betydet stor boligtilvækst og betydet at stationen overlevede de mange stationslukninger i 70’erne. I december 2003 er stationen blev endestation for Aalborg nærbane.
Stationen i 50’erne. Damptog på vej ind til perron.
Køreplanen fra 1972 fra stationen.
Stationen i 2004 fra vejsiden. Vandtårnet anes til venstre. Stationen har søstre i Vrå, Sindal og Arden. Arkitekten var N. P. C. Holsøe.
Dobbeltspor kom til byen sydfra i 1953. Stationen havde indtil 2015 sin manuelt betjente overkørsel i behold. Stationens sikringsanlægget er et elektromekanisk anlæg fra 1953, hvor stationen blev ombygget i forbindelse med anlæg af dobbeltsporet.
Vandtårnet ved stationen fra 1898 blev fredet i 1992.
Støvring station
Stationen blev åbnet samtidig med Skørping. Dobbeltspor ud for stationen i 1953. Stationen nedsat til billetsalgssted uden sidespor i 1972.
Persontrafikken blev indstillet i maj 1974, og kort tid efter blev sikringsanlæg nedlagt.
Stationsbygningen blev trods bevaringsforsøg nedrevet i 1982.
Hovedbygningen fra 1869 var tegnet af N. P. C. Holsøe til banens åbning. Foto fra begyndelsen af sidste århundrede. Nedrevet i 1982.
Den forholdsvis store stationsbygning stod ikke i forhold til byens størrelse. Man havde ventet en større byudvikling efter stationens etablering, men banen går parallelt med hovedvejen så bilismen var en hård konkurrent.
Nyt trinbræt anlagt i forbindelse med Aalborg Nærbanes start i 2003 i samme placering som den oprindelige station. Har sideliggende perronanlæg forbundet med gangbro. Flere regionale busser kører forbi stationen eller har endestation her.
Annerup trinbræt
Trinbræt 1928 – 1951. Nedlagt i forbindelse med at banen blev lavet dobbeltsporet ud for trinbrættet.
Ellidshøj station
Hovedbygning fra 1872, arkitekt ukendt. Station 1872 – 1972.
Under anlæg af Randers – Aalborg banen blev der hentet store mængder grusbalast fra grusgravene omkring stationen fra to sidespor.
Dobbeltspor til stationen syd fra ibrugtaget i 1952. Publikumsbetjening forsvandt den 27. maj 1972.
Stationen fra sporsiden. Betjent i de dagtimer der kører nærbanetog.
Stationen år 2002. Bygningen er i forfald, men er stadig flot og burde renoveres og bevares, selv om den ligger tæt på banen. Store arealer omkring stationen er brostensbelagt og vidner om at der har været sidespor med læsserampe.
Selvom stationen ikke er blevet genåbnet i forbindelse med åbning af Aalborg nærbane, har den alligevel en vigtig rolle i Aalborg Nærbane som den eneste togfølgestation på strækningen Skørping – Aalborg. Stationen er igen sikkerhedsmæssigt bemandet i dagtimerne på hverdage og lørdage.
Sidste håndbetjente bomanlæg hos DSB i hele landet var Ellidshøj. Blev automatiseret 1988. Dette blev i 1990 erstattet af et automatisk helbommeanlæg. I dag er overkørslen lukket og en ny bro over banen er lavetsyd for byen. I dag er overkørslen ved stationen lukket og der er lavet bro over banen i byen. Foto: Erik Kjærgaard.
Sidesporet der var ved stationen indtil midten af 80’erne. Foto: Erik Kjærgaard.
Svenstrup station
Første holdeplads etableret i 1872.
Svenstrup fik ikke straks en stationsbygning, men mellem 1870-75 opførtes den første stationsbygning, der blev placeret ved Dallvej lidt nord for den nuværende station.
At Svenstrup fik en station skyldes efter al sandsynlighed Chr. Zinck, Godthaab Hammerværk, der havde en stor interesse i at få en station så nær virksomheden som muligt. Statsbanernes plan gik ud på en placering af stationen i Bonderup, hvor der var vej- og broforbindelse over Østeraa til det østlige opland.
Fra 1877 station og fra den 15. juli 1899 endestation for privatbanen Aars – Nibe – Svendstrup Jernbane. Fra slutningen af 1902 videreføres privatbanens tog til Aalborg, men den øgede trafik betød først etablering af dobbeltspor i 1940. Stationen blev siden 1903 benævnt Svenstrup Jylland for at undgå forveksling med station af tilsvarende navn mellem Slagelse og Korsør.
Den 31. marts 1969 nedlagdes privatbanen, og 25. maj 1972 standsede DSB passagerbetjeningen af stationen. Ekspedition af vognladningsgods forsvandt i midten af 1980’erne, og status som togfølgestation forsvandt omkring 1989, hvor også overkørslen ved Dall Møllevej blev gjort fuldautomatisk. Denne overkørsel er i dag lukket og erstattet af bro syd for stationen.
Svenstrup station ca 1905.
Den gamle station står der stadig og rummede indtil ca 2013 en Dyreklinik. Retirader i forgrunden. Den gamle perronkant i midten af billedet. Billedet er fra 2003 inden nærbaneperronen blev oprettet. Der går i dage en vej rundt om denne bygning der bruges til at vende busser på.
I forbindelse med etablering af Aalborg nærbane er der etableret trinbræt umiddelbart nord for den oprindelig stationsbygning med sideliggende perroner omkring dobbeltsporet.
Den nye station i 2004 under broen anes den gamle station. Til højre det gamle pakhus der er billede af nedenfor.
Pakhus ved stationen fra privatbanetiden så i 2004 således ud. I dag er bygningen flot renoveret og rummer frisør og cafe.
Skalborg station
Anlagt 1899/1900 af hensyn til togkrydsninger på den ensporede bane mellem Randers og Aalborg. Krydsningssporet udvidet da bane mod Års og Hvalpsund (AHB) blev etableret. Stationen måtte dog oprindeligt ikke benyttes af passagerer til og fra AHB, hvilket udløste groteske situationer hvor passagerer der forsøgte at komme af toget fra Nibe blev pålagt at køre helt ind til Aalborg. Fra 1942 kunne alle tog dog benyttes til og fra Skalborg.
Oprindeligt bestod stationen af et ledvogterhus fra banens åbning, der lå hvor den nye Skalborg station i 2003 er anlagt. Fra 1903 billetsalg, pakke- og postekspedition fra forhal på 1 m2. I 1950 blev der anlagt ny station 400 meter længere mod nord. Skalborgs første station blev nedrevet i 1977 i forbindelse med nedlæggelsen af overkørslen ved den gamle station.
I 1947 blev der etbleret sidespor ved stationen.
Sidesporet i Skalborg lige nord for Skalborg station til COOP’s (tidligere FDB) regionslager syd for byen. Anvendes pt. ikke. Sporskiftet og sporet uden for hegnet er fjernet.
Også denne station mistede persontrafikken i 1972, men bevarede status som togfølgestation frem til 1985, hvor den blev nedrykket til sidespor på fri bane.
Læs om livet som stationsforstander mv på stationen fra 26-11 1933 (PDF fil) skalborgst-1933
Læs Frank Sørensens beskrivelse af sit job på stationen som medhjælper fra 1958-61 (PDF fil) Skalborg station 1958
Skalborg station i 70’erne . Foto: Frank Sørensen.
Stationen fra 1950 står der i dag – ikke noget arkitektonisk mesterværk. Farver og vandskuring af væggene har gjort stationen ukendelig. Syd for bygningen er rester af en læsserampe.
Fra december 2003 standser tog igen ved den nye Skalborg station/trinbræt ca 400 meter syd for den gamle station. Ved forpladsen ud mod Stationsmestervej lå det gamle vogterhus, der indtil 1950 udgjorde Skalborg station.
Simpel station/trinbræt med perroner på ydersiden af dobbeltsporet og overgang via rampe til modsatte spor. Hele togstammen kan ikke være indenfor perronen men døre er indenfor når toget holder præcist.
Aalborg banegård
I 1869 kom banen til Aalborg. Da privatbanerne blev optaget på Aalborg banegård måtte man opføre den nuværdede station der er fra 1902, ca 200 meter syd for den oprindelige.
Den 31. marts 1969 nedlagdes Aalborg Privatbaner, og med den efterfølgende nedlæggelse af landstationerne på DSB’s strækning reducerede stationens betydning for nærtrafikken. Busser overtog denne nærtrafik.
Aalborg anden banegård fra 1902.
Aalborg Vestby
Anlagt i 2003 som nyanlagt trinbræt på Aalborg nærbane ca 700 meter nord for Aalborg station. Eneste nye station eller rettere trinbræt på nærbanen. Trinbrættet er opbygget med to sideliggende perroner på de dobbeltsporede strækning frem til Limfjordsbroen. Trinbrættet ligger mellem Kastetvej og Strandvejen hvor banen krydser disse i højbane og har nedgang til begge.
Aalborg Vestby station 2004.