Skagensbanen udgår fra DSB stationen i Frederikshavn. Herfra følger banen Vendsysselbanens hovedspor mod nord og svinger i vestlig retning forbi Apholmen. Efter Ellingågård svinger banen til højre mod Strandby station. Fra Strandby svinger banen mod vest, og Rimmen holdeplads ligger lige efter krydsningen med hovedvej A10 og følger herfra til den når Jerup station beliggende syd for landevejen fra Jerup til Mosbjerg.
Y tog i Aalbæk plantage på vej mod Frederikshavn i april 1997. Foto: Michael Winther.
Fra Jerup løber banen næsten stik nord forbi Napstjært station og videre til Albæk station og videre retlinet til trinbrættet Bunken, beliggende i den sydlige del af Bunken Klitplantage. Hulsig station – ligger nord for plantagen efter banens krydsning af hovedvejen. Fra Hulsig løber banen stadig som efter en lineal, indtil den når Skagen Klitplantage. Ved vejen mod Gammel Skagen ligger den tidligere Højen station – indtil 2005 holdeplads. Nedlagt i 2005. Knapt en kilometer efter Højen svinger banen mod øst og når Skagen station 39,7 km fra Frederikshavn.
Hulsig ved viadukt i 1973. Foto: J. Hagger Jensen.
I 2002-2003 gennemførtes, af sikkerhedsmæssige årsager, nedlæggelser af en række overkørsler. Antallet af overkørsler nedbragtes fra 120 til omkring 40. Max hastighed på banen blev sat op til 100 km/t mellem Skagen og Hulsig og 120 mellem Hulsig og Frederikshavnvej ved køreplanskiftet 9. januar 2005 udenfor stationerne.
Stationerne
Frederikshavn station
Skagensbanen har i hele sin levetid anvendt DSB’s station både i den oprindelige placering og i den nuværende.
Såvel den gamle smalsporsbane som den normalsporede havde holdeplads nord for hovedbygningen på den nedlagte statsbanestation i Frederikshavn. Skagenstogene holdt på østsiden af statsbaneperronens forlængelse. I smalsporstiden fandtes en særlig ekspeditionsbygning, »Skagensbanens Godsexpedition«, medens ekspeditionen af de rejsende fandt sted på statsbanestationen.
Skagensbanens kunne i smalsporstiden også køre ned på havnebanen i det der blev indlagt et tredje spor i DSB sporet så der kunne køres helt ud på molen.
I 1979 blev den ny banegård ved havnen i Frederikshavn taget i brug. Statsbanen blev forlagt i en bue mod nord, og passerer nu Skagensvej under en ny viadukt. De to baner følges parallelt ind på det nye stationsareal på fælles spor det sidste stykke ind til perron.
Skagensbanens tog på Frederikshavn station i 2004.
Apholmen trinbræt
Trinbræt i udkanten af Frederikshavn blev indviet i 1996. Området omkring Apholmen er udviklingsområde for Frederikshavn, men trinbrættet må have skuffet idet det er nedlagt ved køreplanskiftet i januar 2005.
Apholmen trinbræt. Foto: Michael Winther.
Elling station
Bygningen der rummede Elling station fra smalsporstiden findes stadig i Elling by.
Strandby station
I forbindelse med at bane blev normalsporet blev banen drejet ned til Strandby og der blev lavet en station 800 m fra Strandby fiskerihavn og oprindeligt lidt udenfor byen. Stationsbygningen er en ret stor rødstensbygning med gavlen vendt mod perronen. Mellem stationsbygningen og udhuset nord for stationen er der et åbent overdækket venteområde. Syd for stationsbygningen er et stort varehus. I 1983 blev stationsbygningen i Strandby ombygget for at skaffe bedre lokaler til Postvæsenet.
Foruden hovedperronen er der yderligere en perron udfor stationen ved krydsningssporet. Mod syd udgik fra krydsningssporet et stikspor til en lergrav indtil 1927. Ved spormoderniseringen i 1969 blev krydsningssporet fjernet, men i 1993 blev der igen etableret krydsningsspor i Strandby.
På østsiden af hovedsporet fandtes nord for stationsbygningen endnu et krydsningsspor samt sidespor til den tidligere skærvefabrik. Her fandtes tillige en galgekran, kvægfold og siderampe.
Station i 2004 ejedes af postvæsenet i baggrunden ses varehuset.
Rimmen station/holdeplads
Stationen er en noget anden type end Strandby. Ligesom denne har den gavlen vendt mod banen, men er noget bredere og til gengæld kortere. Der var tidligere et læssespor ud for stationsbygningen, men det blev taget op i 1957. Endvidere var der også varehus og svinefold, men begge dele fjernedes omkring 1960. Rimmen station var lukket 1936-1944, og efter at stationen var nedsat til trinbræt i slutningen af 1960’erne blev stationsbygningen solgt i 1978 til privat bolig. Omtrent hvor varehuset lå er der i dag opsat en læskærm.
Trinbrættet i 2004. Den gamle station i baggrunden. Læskærmen er malet som en svamp.
Jerup station
Beliggende syd for landevejen fra Jerup til Mosbjerg.
Stationen blev stærkt ombygget i 1922 efter tegning af Ulrik Plesner, således at den oprindelige, ganske lille station (oprindeligt vogterhus med ventesal) nu ligner de nyere stationsbygninger. Oprindeligt havde Jerup kun et læssespor. Først i 1899 opførtes varehus og svinefolde. Efter ombygningen i 1924 fandtes såvel krydsnings- som læssespor, siderampe, fold og varehus. Ved spormoderniseringen i 1971 bibeholdtes kun det ene krydsningsspor, mens det andet krydsningsspor blev blindspor med forbindelse til krydsningssporet i stationens nordende.
Der har i årenes løb samlet sig en del bebyggelse langs landevejen ud for stationen. Efter anlægget af fængslet Kragskovhede fik stationen større betydning for persontrafikken af personale, indsatte og besøgende til fængslet.
I dag er der krydsninsspor ved stationen.
Station i 1973. Foto: J. Hagger Jensen.
Stationen var i 2004 privatbolig. I baggrunden af billedet anes en læskærm der i dag er togets holdested et stykke fra den oprindelige station.
Napstjært holdeplads
Napstjært holdeplads er beliggende knapt en km øst for vejen mod Skagen i et ret øde område og var oprindeligt billetsalgssted uden sidespor. I 1922 ombyggedes den meget lille stationsbygning således, at den i dag faktisk ligger indeni den nuværende. Ved ombygningen til normalspor anlagdes et læssespor af hensyn til et nærliggende privat mergelselskab. Transporterne ophørte dog i løbet af et par år, og sidesporet fjernedes i 1929. I 1935 lukkedes stationen og der har siden været trinbræt. Stationsbygningen solgtes i 1968, og det lille varehus fra 1908 er nedrevet, mens det i 1968 opsatte et simpelt venteskur. Trinbrættet er nedlagt ved køreplanskiftet i 2005.
Ved køreplanskiftet 8. januar 2006 er trinbrættet genåbnet med ny læskærm og perron.
Trinbrættet i 2004 med meget simpel læskærm, med det gamle emaljestationsskilt på forsiden. Kort perron i fin skraberist i kort udgave.
Aalbæk station
Aalbæk station er den største mellemstation på banen. Stationsbygningen er opført i 1932-33 til erstatning for den tidligere lave stationsbygning. Det blev den sidste station, Ulrik Plesner tegnede inden sin død. På grund af stærk stigning i ekspeditionerne i Aalbæk – ikke mindst postforretningerne – blev der i 1978-79 foretaget en udbygning og modernisering af lokalerne på stationen.
Der var store planer for Aalbæk station idet den skulle have været tilslutningsstation for Hjørring Aalbækbanen med betydeligt sporanlæg, remiser, omladeperron m.v., ligesom der skulle bygges ny stationsbygning. Aalbækbanen blev kun påbegyndt og der blev anvendt 200.000 kr. på denne projektering, arealerhvervelse, ekspropriation, men arbejdet blev hurtigt stoppet.
Togkrydsning ved Aalbæk station. Foto: Michael Winther.
Her er der i dag krydsningsspor og rester af et læssespor som dog ikke længere kan benyttes.
Sidesporet blev benyttet til godstransport indtil 1994. Der var de sidste mange år alene tale om transport af militært udstyr fra de omkringliggende militære anlæg.
Skagensbanen havde tillige en busgarage med plads til 4 busser på vestsiden af banearealerne i Aalbæk. Bygningen findes stadig, men er i dag lager for en lokal virksomhed. Garagen var i brug som busgarage til op i 80’erne.
Station i 1973. Foto: J. Hagger Jensen.
Stationen er i 2004 privatbolig. I forgrunden læskærmen, der i dag er togets holdested. Til venstre ses rester af læssespor der ender i støjvold.
Bunken trinbræt
Beliggende i den sydlige del af Bunken Klitplantage.
Fem km nord for Ålbæk findes fra gammel tid et stoppested, Bunken, der hovedsagelig har betydning for turister til Råbjerg mile og rejsende til den spredte bebyggelse, der er vokset op langs stranden, hvorimod der kun er meget få faste indbyggere.
Der fandtes indtil 1975 en ventesal af træ, stammende fra banens anlæg, beliggende i nærheden af en plantørbolig, hvorfra der indtil 1911 solgtes billetter og ekspederedes stykgods. Der er nu opsat et nyere læskur. I 1910-11 blev Bunken til billetsalg udvidet med sidespor til Bunken klitplantage.
I træbygningen opstilledes et bord med et billetskab, og klitplantøren, som var stoppestedsbestyrer, aflagde et ugentligt regnskab. Der var indlagt banetelefon i plantørboligen, hvortil togafgang fra Hulsig eller Ålbæk blev afgivet. Sidesporet lå ca. 300 m nord for holdepladsen; det blev anlagt i 1910, da hugsten i plantagen var begyndt. Navnlig i 1914-18 afsendtes mange vognladninger stammer med grene, hovedsagelig til Skagen, og efter ombygningen bevaredes sidesporet med en lille læsserampe. Sidesporets benyttelse aftog, da bilkonkurrencen satte ind, og efter 1930 var benyttelsen så ringe, at banen i 1934 optog sidesporet. Under anden verdenskrig var der igen et sidespor ved trinbrættet.
Hulsig station
Den oprindelige Hulsig station fra smalsporstiden var også købmandsbutik. Lå hvor den nuværende købmand ligger.
Den oprindelige stationsbygning fra smalsportiden. Den meget beskedne bygning var i banens første år tillige købmandsforretning.
Anlagt ved en mindre bebyggelse ved vejen ud til Kandestederne. Den oprindelige stationsbygning findes stadig, men er udvidet flere gange, bl.a. i 1921 på baggrund af tegninger af Ulrik Plesner.
Hulsig havde krydsningsspor og læssespor. Efter spormoderniseringen i 1967 bevaredes kun et læssespor syd for stationsbygningen og varehuset på banens vestside. Efter at Hulsig blev nedsat til trinbræt i 1967, solgtes stationsbygningen i 1969. Lidt nord for stationen lå et 1400 m langt sidespor til det i 1918 åbnede martørvleje, det eksisterede kun i fire år, men genanlagdes i 1940, dog ikke nær så langt.
Hulsig trinbræt i 2004. Varehuset ses til højre i billedet.
1993 blev der igen etableret krydsningsspor i Hulsig. Sidesporet blev nedlagt i samme forbindelse.
Sandmilen trinbræt
Umiddelbart syd for Skagen Klitplantage fandtes det i 1916 anlagte trinbræt Sandmilen, nok et af de naturskønneste og fredeligste trinbrætter på en dansk bane, eftersom ingen kørevej fører hertil. Holdepladsen bestod af en græsklædt jordperron med et signal. Trafikken til sandmilen var i mange år ganske ubetydelig, da kun et enkelt dagligt tog kunne standse der, og ved overgangen til vinterkøreplanen i september 1967 blev trinbrættet nedlagt.
Højen station/trinbræt
Station ligger øst for hovedvejen ved vejen til Gammel Skagen. Højen station har i reglen kun været betjent i højsæsonen, derudover kun trinbræt med sidespor, og stationen betjente dengang kun de faste beboere i Gammel Skagen fiskerleje
Den oprindelige stationsbygning fra smalsportiden. Den lille bygning var i banens første år tillige købmandsforretning om sommeren.
Den oprindelige stationsbygning findes stadig, men på grund af flere udvidelser så forandret, at den oprindelige bygning er helt forsvundet. Turiststrømmen til området begyndte hurtigt at tage til og dermed hotelbyggeri og deraf følgende godstransporter. Højen begyndte som billetsalgssted med et stikspor, men allerede i 1891 anlagdes både omløbs- og læssespor samt varehus. Det blev fornyet i 1908 og udvidet i 1921 på grund af de store mængder rejsegods i sommertiden. I dag har stationen kun betydning for turisttrafikken og var indtil sommeren 1961 »sommerbilletsalgssted« i højsæsonen og trinbræt resten af året. Såvel krydsnings- som læssespor blev nedlagt ved sporfornyelsen i 1962, og stationsbygningen blev solgt i 1969. Resterne af det gamle krydsningsspor fandtes indtil sporfornyelsen i 2004 øst for hovedsporet ud for stationsbygning og pakhus.
Trinbrættet er nedlagt ved køreplanskiftet i 2005.
Trinbrættet i 2004. Den gamle stationsbygning i baggrunden er i dag Naturhistorisk Museum. Pakhuset ved stationen er bevaret og ligger til venstre udenfor billedet.
Frederikshavnvej trinbræt
Trinbræt i udkanten af Skagen anlagt i 1992, primært for de mange uddannelsesrejsende som hver dag rejser frem og tilbage mellem Skagen og Frederikshavn.
Trinbrættet i 1996 med Y tog. Foto: Michael Winther.
Trinbrættet i 2005 med nyt Disero tog ved perronen.
Skagen station
39,7 km fra Frederikshavn er vi i Skagen.
Skagen station i smalsporstiden. Bemærk det meget lille lokomotiv og bygningerne der kan anes til højre, der lå parallelt med sporet.
Den oprindelige stationsbygning beliggende ved en sandet plads, lignede andre statsbanestationer fra samme byggeperiode af samme størrelse. Trefags midterbygning i to stokværk, med skifertag og to symmetriske sidefløje, hver med to gange halvandet fag. Den oprindelige station af standardtypen var tegnet af statsbanernes arkitekt Th. Arboe.
Den smalsporede bane løb omtrent hvor i dag Christian d. X Vej ligger. I forbindelse med at banen blev normalsporet blev sporet flyttet hvilket er årsag til at sporet i dag kommer ind til stationen i en skæv vinkel. Den smalsporede banes indføring i Skagen kan i dag følges ad cykel- og gangstien ”Gl. Banesti”.
Pakhuset fra smalsporstiden findes stadig. Bygningen benyttes ikke mere af banen og er i dag privat, men findes som et aflangt, smalt hus beliggende i forlængelse parallelt med stationsbygningen. Foto: Michael Winther.
Stationen blev i årene 1913-22 stærkt ombygget og udvidet efter tegninger af Ulrik Plesner.
Stationen i 2003 fra vejsiden. Smuk bygning der dengang også rummede turistbureau. Plesner havde en sikker hånd og hans fine sans for proportioner er her forenet med det praktiske og ved ombygningen skabt han en smuk og enkel stationsbygning ud fra den kedelige stationsbygning fra banens åbning. Bygningen har i dag ingen tilknytning til banen og er solgt.
I forbindelse med ombygningen til normalspor opførtes også et nyt stort remiseanlæg og reparationsværksted, der flere gange er blevet udvidet med tilbygninger og enkeltstående bygninger; bl.a. opførtes motorvognsremiser både i 1928 og i 1952.
Luftfoto af Skagen station fra 60’erne. Stationen lidt under midten. Det store sporområde med pakhuset og opstillingsspor til venstre i billedet er reduceret siden billedet blev taget.
Den normalsporede havnebane anlagdes således, at den udgik fra opstillingssporene sydøst for stationsbygningen, og der anlagdes et privat sidespor til Skagen Trælasthandel. Rester af sporet kan stadig findes på rangerarealerne på stationen. Skagen gasværk havde også eget sidespor og egne vogne. Sidesporet er nedlagt.
Efter at have passeret hovedgaden fulgte det ny havnespor den gamle havnebane, der efter et krydsningssporskifte delte sig i tre spor.
På havnen blev i 1916 opførte et fiskepakhus i samme stil som flere af banens stationer; det havde tre store porte ud mod lastekajen og havde en årrække godsekspedition, men blev efter at have været udlejet til forskellige virksomheder nedrevet omkring 1980. Mod syd ender havnebanen ved fiskermonumentet. Mod nord anlagdes i 1938 et spor til auktionshallen, medens et sidespor til lastekajen med de karakteristiske træbygninger er nedlagt.
Stiksporet til auktionshallen udgik som forlængelse af omløbssporet midt på havnen. Det blev asfalteret over i 1980’erne.
Rangertraktor på havnebanen i Skagen. Foto: Michael Winther.
Havnesporet var kun sparsomt benyttet op gennem 1980’erne, men siden 1991 har der været store transporter af fiskemel, fiskeolie og frosset fisk. Sporet blev i 1993 forlænget mod øst fra omløbssporet midt på havnen. Det gamle stikspor til auktionshallen blev gravet fri og forlængedes til arealer ved Østre Strandvej tættere på Fiskernes Fiskeindustri (den primære godskunde). Her etableredes 2 parallelle opstillingsspor. Disse anvendes primært til håndtering af containervogne, mens det oprindelige spor midt på havnen ofte er brugt til læsning af frysevogne. I forbindelse med etablering af opmarchbåse til en personbilsfærge fra Skagen er et af sporene midt på havnen imidlertid inddraget således der ikke længere kan løbes om på havnen. Havnebanen er i dag lukket.
Rangertraktor på havnebanen i Skagen. I 1994 indkøbtes en større Köf (T5) og blev naturligvis opmalet i det nye design. Hovedgaden i byen er netop passeret. Foto: Michael Winther.
Sporet fra Skagen station til selve havnen er blevet renoveret og forstærket i løbet af de sidste par år. Aktuelt har man i 2004 udskiftet sporskifter på havnen.
Indtil ca. 1990 var der daglige transporter af bryggerivarer til det lokale øldepot der havde eget sidespor syd for indkørslen til Skagen station (hvor banen krydser Hans Baghsvej). Sporskiftet blev endeligt pillet op i forbindelse med spormoderniseringen i 2004, men det korte spor kan stadig ses vest for banen kort efter man har passeret Frederikshavnsvej trinbræt på vej mod Skagen st.
Der var sidst i 1980’erne planer om at udflyttet Skagen station til arealerne syd for Frederikshavnsvej trb. For derved at undgå, at banen deler Skagen by i to (og for at score de høje ejendomspriser banens arealer repræsenterer). Planerne er dog blevet skrinlagt.
1. salen i stationsbygningen (tidligere direktørlejlighed, siden hen direktionen) er solgt og den gl. kongelige ventesal var der turistbureau. I forbindelse med en ombygning af stationen blev billetsalget og rejsebureauet samlet i et ekspeditionslokale i forbindelse med FC. Dele af pakhuset er udlejet (til Skagen Festivalen). Bygningen er i dag kalket rød. Var oprindeligt en rødstensbygning, men blev senere pudset og kalket skagengul.
Remisen ved Skagen station. Foto: Michael Winther.
Remisen ved Skagen station. Foto: Michael Winther.
Sporarealerne i Skagen blev væsentligt ombygget midt i 1990’erne i forbindelse med de store godstransporter. Væsentligst var etableringen af et ekstra udkørselsspor, således at godstog i dag kan afgå direkte fra rangerarealerne til/fra havnen. Af andre ændringer kan nævnes, at de korte opstillingsspor bag pakhuset blev nedlagt for at gøre plads til en parkeringsplads. Sporarealerne til opstilling af persontogsmateriel blev også ændret op gennem 190’erne, og kan forventes yderligere tilpasset/indskrænket i forbindelse med de nye tog fra 2005. Ligeledes vil anvendelsen af remise- og værkstedsbygningerne også blev reduceret i forbindelse med indsættelsen af nye tog på banen.
En af Skagensbanens busser i 1998 foran stationen. Skagenbanen begyndte i 1933 at køre busser parallelt med togene på banen på tidpunkter med få rejsende. Paralleldriften er ved køreplanskiftet i 2005 stoppet i forbindelse med indsættelse af de nye Disero tog på banen. Foto: Michael Winther.