Da banen fra Randers kom til Aalborg var det den næststørste by i Jylland selv om der kun boede 11.700 indbyggere i byen og i de første år var der kun omkring 165 passagerer på de 3 afgange om dagen til og fra stationen.
Første banegård i Aalborg anlagt i 1869. Bygningen var tegnet af N. P. C. Holsøe og efter datiden forhold en statelig og pompøs bygning med Holsøe’s fortolkning af norditaliensk renaissance. Stationen var en større udgave af den 4 år yngre Nyborg station nr. 2.
Banegården lå ca 300 meter længere mod nord ad sporet end den nuværende banegård, hvor Grønnegården ligger overfor springvandet i Prinsensgade og for enden af Jernbanegade. Banegården og sporområderne blev stort set anlagt på jomfruelig jord.
Jernbanegade blev anlagt som et gadegennembrud over nogle af kvarterets haver i 1878 som en direkte forbindelse mellem den første banegård og Gravensgade.
Den første station holdt i blot 33 år. Banegården blev nedrevet i 1902 og erstattet af den nuværende banegård.
Aalborg ny station ca 1910.
Den anden og nuværende banegård på gammelt postkort.
Forhallen i den anden banegård. Der er bygget en del om efter dette billede blev taget.
Aalborgs “nye” banegård i 2002, få hundrede meter sydøst for den gamle – åbnet 1902. Stationen havde fra starten landets største sporareal udenfor hovedstaden.
Indtil 30′ erne skar banen Vesterbro i niveu og det var først ved Vesterbro’s gadegennembrud at der blev lavet bro over banen. Damplokomotiv fra privatbanerne krydser på billedet Vesterbro.
Bygning af en nye banegård i 1902 skyldtes anlæg af de 4 nye privatbaner omkring Aalborg – Aalborg Privatbaner. De 4 baner kunne ikke fra starten føres frem til den gamle station på grund af pladsproblemer og først da den nye banegård var anlagt kunne alle tog køre helt frem til stationen.
Stationen er tegnet af Arkitekt Th. Arboe og fredet i 1992. Arkitekten udførte tilsvarende byggerier i perioden 1883 -1903, bl a. de eksisterende stationer i Nyborg og Kolding. Stationen er inspireret af den først station i Aalborg og har Holsøe elementer selv om stationen har to tårne. En lignende station fra Arboe’s hånd findes ikke. En ikke alt for køn men praktisk detalje på bygningen er renaissanceuret på toppen af bygningen – kendt fra andre jyske stationerer.
Stationen var indtil 70’erne omklamret af diverse småbygninger, der i dag er fjernet og bygningen ligger i dag smukt renoveret på pladsen. Indvendigt har bygningen også gennemgået større forandringer.
Symbol over indgangen til stationen. Det kendte DSB vingehjul på skinne med lyn ud til alle sider. Symboliserer lynene banerne i alle retninger?.
På trods af stigende trafik i begyndelsen af århundredet undergik Banegårdens hovedbygning og perronerne ikke større forandringer og udvidelser. Hadsundbanen havde sine egne to perroner; Fjerritslev- og Sæbytogene holdt til på perron 3, der indtil 1915 var uden læ for de rejsende, hvorfor privatbanen opførte en træbygningen på perronen samtidig med en forlængelse af denne.
Her ses banegårdsområdet på et bykort fra 1937. Sporanlæg er ikke helt korrekt, men viser hvor de forskellige ting lå i forhold til hinanden. Øverst til venstre banegården og den gamle godsstation lige nedenfor. Aalborg G – Privatbanernes godstation til højre og nederst til venstre privatbaneremisen.
Når man kom op ad Boulevarden kunne man for enden af vejen indtil 1960 se “Triumfbuen« DSB’s gamle godsekspedition, Bygningen blev nedrevet og erstattet af en den “ny rutebilstation”, der blev taget i brug i 1961. På dette areal er der i år 2003 opført en ny busterminal – den “nye” rutebilstation holdt kun 40 år.
Aalborgs nye rutebilstation i begyndelsen af 60’erne placeret på arealet hvor den gamle godsterminal lå.
Hvalpsundtogene benyttede DSB’s spor og perroner alt efter forholdene. Det kunne dog ofte knibe med pladsen, når der var for mange tog på stationen ad gangen ved krydsninger, forsinkelser eller andre uregelmæssigheder. Der anlagdes derfor en ny perron i stationens nordende, bestemt for lokale tog til Hjørring – Frederikshavn.
Den berømte arkitekt professor Heinrich Wenck, lavede en ombygning af Aalborg Banegård i 1930-erne og fjernede bl.a. nogle glasmosaikruder over indgangspartiet og ændrede flere andre detaljer ved bygningen. Wenck tegnede en lang række stationer i Danmark, bl.a. Københavns Hovedbanegård, Odense og Nørresundby.
For at lette forbindelsen mellem banegårdspladsen og Kildeparken, byggedes en gangbro over sporet. Luftbroen, som overgangen over stationsterrænet snart blev døbt, var i mere end 60 år yndet af både aalborgensere og turister, som har nydt overblikket over sporarealet. 28-8-1972 kunne en ny tunnel under banen indvies og luftbroen kunne nedrives.
Tog mod Fjerritslev og Sæby 20.7.1961. Postsække losses i toget. I baggrunden den ny signalpost der var opført året før. Foto: Ulf Holtrup.
FFJ Sm 9 på Aalborg station, 19. august 1963. I baggrunden ses luftbroen. Foto: Ulf Holtrup.
Næsten samme motiv i 1969 – 21 år senere – skinnebusserne kørte stadig og holder i retning mod Fjerritslev. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Perronskilt fra stationen i 1969. Til højre på skiltet er Sæby malet over. Banen var nedlagt året før. Foto: Jørgen Hagger Jensen.
Med nedlæggelsen af Aalborg Privatbaner i 1969 blev der stille på banegården fra 34 ankommende og afgående privatbanetog i 1967 på en dag var der i 1969 kun 16 DSB tog i hver retning tilbage. Fra 1956 og næsten 20 år frem skete der større ombygning og reguleringen af sporarealet, ibrugtagningen af nyt sikringsanlæg, fjernstyring m. v. En ny godsekspedition blev færdig i 1959 og samtidigt overtog DSB alt rangering og godsekspedition for privatbanerne,der nedlagde deres egen godsekspedition.
Den nye Rutebilstationen blev lagt klods op ad stationens perroner; hvilket gik ud over Hadsundbanen, der mistede sin ene perron med tilhørende spor og havde nu kun det nuværende spor 0.
DSB begyndte en omfattende sanering af spor og indskrænkning af sporarealerne omkring stationen i 1971 og de gamle perronhuse, luftbroen og de gamle remisser blev fjernet. Spor 3 blev lavet og en ny bredere perron 2 blev lavet. Foto Jørgen Hagger Jensen.
To perroner var efter 1969 tilstrækkelige til fremtidens trafik. Den gamle perrontunnel og »Luftbroen« blev erstattet af en ny tunnel, der forbinder John F. Kennedys Plads med Kildeparken.
Der opførtes i 1960 en ny kommandopost, som skulle erstatte de 3 gamle poster, men dens eneste funktion indtil begyndelse af 70’erne var at være øvelokale for Aalborg Jernbaneorkester. Officielt var det mangel på bevillinger der udskød færdiggørelsen af det ny sikringsanlæg men uofficielt afventede man privatbanernes lukning. Den midterste kommandopost ud for stationen blev nedlagt i begyndelsen af 1969 omtrent samtidig med, at Østre Alle blev indviet.
Vandtårnet fra stationens storhedstid er bevaret og ligger i dag et stykke inde i Kildeparken klemt op ad et nyt parkeringshus på Aalborghallens parkeringsplads.
Man begyndte i 70’erne en oprydning omkring de gamle remisser, idet det gamle spor, der næsten gik ind i Aalborghallen, blev taget op. Drejeskiven, kulgården, eftersyns-, rengørings- og opstillingsspor blev fjernet og nye opstillingsspor blev anlagt nord for Vesterbro. Arealet blev i stedet tillagt Aalborghallens parkeringsplads og Aalborg Kommune overtog dette areal og DSB fik til gengæld rådighed over arealet hvor Aalborg Privatbaners remise ligger.
Udsigt ud over remiseområdet på stationen i 1967. Aalborghallen i baggrunden og vandtårnet skimtes til venstre og remisen midt i billedet.
Her ses drejeskiven ved remisen i 1970. MH maskine på drejskiven. Foto: J. Hagger Jensen.
Udsigt mod nord fra Luftbroen. Der er ved at blive ryddet op, Signalposten i nordenden af stationen står der stadig. Foto: J. Hagger Jensen.
Luftbroen med perronhuset i forgrunden i 1970. Foto: J. Hagger Jensen.
Luftbroen med perronhuset nedenunder. Foto: J. Hagger Jensen.
Hadsundbanen afgik fra perron H. Hadsundbanen havde egen ventesal.
E 979 i 1967 ved Aalborg station. Foto: Frank Sørensen.
Luftfoto fra omkring 1975 af stationsområdet. Østre Alle går tværs gennem billedet og Rutebilstationen og banegården øverst.
DSB overtog i 1969 privatbanernes værksteder og remiser idet der blev lavet et bytte med Aalborg Kommune så de fik DSB området der nu ligger i Kildeparken. DSB opførte nyt værksted nord for den gamle privatbaneremisse. I dag holder Banedanmark til i bygningen.