Første station efter Aalborg er Aalborg vestby anlagt 500 meter længere ude af sporet i 2003 som en del af Aalborg nærbane.
Aalborg vestby
Aalborg Vestby beliggende i Vestbyen mellem Kastetvej og Strandvejen hvor banen går i højbane over gaderne. Udgang til begge veje fra trinbræt.
Nørresundby station
Oprindelig station etableret i 1871 lidt nord for banens krydsning af Thistedvej. På grund af uafklarede forhold omkring placeringen af den faste bro over Limfjorden og mulig senere udbygning af privatbaner i området blev stationen kun etableret som træbygning.
Personalet opstillet til fotografering foran den midlertidige træbygning, der kom til at stå fra 1871 til 1907. Bemærk det militære tilsnit i uniformerne – de laveste lønklasser bar nummer på kraven.
Nørresundby station nogle år senere. Der er kommet mange flere emaljeskilte på bygningen og alle der arbejde på stationen incl rangerhesten er kommet med.
Den nye Nørresundby station fra vejsiden nogle år efter opførelsen. Bemærk den åbne mark i forgrunden af billedet.
Privatbanetog ved stationen.
Privatbanetogene til Fjerritslev benyttede også denne station og i 1904-05 kom der voldsom kritik af den gamle træbygning og pladsforholdene hvilket resulterede i at statsbanerne i 1907 opførte en ny hovedbygning tegnet af H. Wenck.
Wencks station fra 1907 fotograferet i 1978. Perroner er intakte selv om det sidste persontog holdt ved stationen i 1972. Foto: Erik Kjærgaard.
Stationen i år 2002. Nedlagt som station i 1972.
Arkitekt professor Heinrich Wenck, tegnede i perioden 1894 – 1921 en lang række stationer, bl.a. Københavns Hovedbanegård, Odense og mange flere. Han forestod også ombygningen af Aalborg Banegård i 1930-erne.
Den prægtige bygning er i dag fredet – ejes af Aalborg Kommune og rummer i dag musikstedet “stationen”.
Interiør fra stationen.
Billetsalget på stationen i de sidste måneder der var betjent station her. Der var ikke meget at lave. Det er Peter Albertsen der står i lugen. Foto: Peter Albertsen.
Lindholm station
Ny station oprettet som endestation for Aalborg nærbane i 2002 ca 100 meter mod nord i forhold til den gamle Nørresundby station. Er i dag et vigtigt trafikknudepunkt og busser mod Åbybro, der kører forbi stationen.
Lindholm station i 2004.
Hvorupgård trinbræt
Til teglværket i byen blev der anlagt privat sidespor i 1878. I 1880 blev der allerede fra beboerside ansøgt om oprettelse af holdeplads eller station ved sidesporet, men dette blev afslået. I stedet for fik man etableret et billetsalgssted, placeret ved den nuværende Teglværksvej. Først i 1908 blev stationsbygningen opført.
Efter automatiseringen på linien i 1965, blev stationen lukket og fungerede som holdeplads uden personale til 1969. Herefter ophørte de stationsmæssige funktioner, og alle tog kører nu igennem uden standsning. Hovedbygningen stod ubenyttet hen fra 1965 til 1966. Herefter blev den udlejet. I 1974 blev pakhus og signalhus nedrevet. Der er i dag enkelte rester af en læsserampe ved stationen.
Stationen i 1978. Foto: Erik Kjærgaard.
Bygningen ligger der endnu og er i dag privatbolig.
Sulsted station
Station med hovedbygning af N. P. C. Holsøe. Bygget i forbindelse med anlæg af banen i 1871. Stationen blev udvidet i 1912 men større trafikal betydning fik stationen ikke.
Stationen nedlagt i 1972, men sidespor blev bevaret, og benyttes i dag til togkrydsninger. Station nedrevet i 1984.
Sulsted station i 70′ erne. Foto: Erik Kjærgaard.
Krydsningssporet til højre i billedet og sidespor med læsserampe til venstre i 2004.
Tylstrup station
Billetsalgssted 1871-1886 med salg fra vogterhus. Station opført i 1886 og nedlagt som station i 1972.
Fra Store Vildmose gik der under første og anden verdenskrig smalsporet tørvebane til stationen, hvor tørvene blev lastet i godsvogne. Tørvebanen krydsede under DSB sporet i træbro, der senere blev lavet som betonbro. Broen findes stadig og ligger ca 500 meter syd for Luneborgvej.
Flere sidespor ved stationen med krydsningsspor og læssespor, der i dag alle er fjernet.
Stationen lå syd for Luneborgvej ved banekrydsningen og er i dag nedrevet.
Brønderslev station
Brønderslev’s første station var tegnet af N P C Holsøe. Nedrevet omkring 1966 i forbindelse med omlægning af banen i byen og anlæg af ny station i 1966.
Den første station fra vejsiden.
Brønderslev’s station nummer to fra vejsiden i 1993. Foto: Kent Vestesen.
Brønderslev station en morgen i 2004 fyldt med pendlere til mødetid klokken 8 i Hjørring.
Em trinbræt
Billetsalgssted til 1952, herefter trinbræt til 1972.
Vrå station
Station med hovedbygning af N. P. C. Holsøe.
Stationen på gammelt postkort.
Stationen i 1985. Foto: Erik Kjærgaard.
Gunderup trinbræt
Trinbræt 1929-1955.
Hæstrup trinbræt
Billetsalgssted 1873-1963. En af de mindste stationer. Den var ledet af en stationsmester. Der var ikke krydsningsspor. Stationen kunne enten være togfølgestation eller betjent holdested, hvor en stationspasser sørgede for at rulle bommene ned og stille signaler. Der var også postekspedition. Alt sammen indtil 1963, hvor der frem til 1971 var trinbræt.
Trinbrættet i 1976 efter at trinbrættet var nedlagt. Lyntog i oprindelig rød bemaling kører forbi. Foto: Erik Kjærgaard.
Hjørring station
Station med hovedbygning af N P C Holsøe og i dag udgangspunkt for Hirtshalsbanen der køres af Nordjyske Jernbaner. Tidligere havde Hjørring Privatbaner også tog mod Hørby og Løkken/Aabybro fra stationen.
Stationen i 1984. Foto: Erik Kjærgaard.
Stationen i 70’erne. Foto: Erik Kjærgaard.
Stationen i 2004. Den oprindelige hovedbygning ses til højre i billedet. Hirtshalsbanens tog bagest i billedet.
Hjørring øst
8. marts 2021 åbnede Hjørring Kommune en ny togstation i Hjørring Øst tæt på sygehuset og flere af byens uddannelsesinstitutioner. Stationen ligger ved Meny, skal gøre det endnu lettere for pendlere at komme til og fra arbejde og studie.
Sønderskov trinbræt
Billetsalgssted først i vogterhus, men fra 1924 i hovedbygning af H. Wenck. 1964 – 1971 Trinbræt.
Det nedlagte trinbræt i 1993 fra vejsiden. Foto: Kent Vestesen.
Sindal station
Station med hovedbygning af N. P. C. Holsøe.
Stationen i 1993. Foto: Kent Vestesen.
Signalhytte ved stationen i midten af 70’erne. Foto: Erik Kjærgaard.
Vingesignal øst for Sindal i 1977. Foto: Erik Kjærgaard.
Tolne station/trinbræt
Holdested 1873 – 1879, herefter station i hovedbygning af N. P. C. Holsøe, men fra 1972 trinbræt.
Trinbrættet i 1981. Foto: Erik Kjærgaard.
Kvissel trinbræt
Holdested 1871 – 1877. Endnu bedre blev det i 1877, da den nuværende stationsbygning blev opført, og stationen blev betjent. Stationen er tegnet af N. P. C. Holsøe. Stationsbygningen, der er typisk for en mindre stationsby, består af et langhus i en etage. Selvom bygningen virker ret simpel, er der kælet for detaljerne. De store vinduer og dørene er indrammet af lisener, og gavlenes øverste mursten er lagt på skrå.
Stationen i 1996. Foto: Kent Vestesen.
I 1982 blev stationen nedlagt, men regionaltogene standser dog stadigvæk i Kvissel, som er degraderet til trinbræt. Stationsbygningen anvendes af en ungdomsklub, og oppe på loftet huserer en modeljernbaneklub. I karnappen ud mod perronen findes stadigvæk stationens gamle centralapparat, hvorfra sporskifter og signaler en gang kunne stilles. I dag fjernstyres sporene fra DSB’s fjernstyringscentral i Aalborg.
Elling trinbræt
Trinbræt 1929-1955.
Frederikshavn station
Stationen lå fra 1871 – 1979 på arealet, hvor nu rådhuset ligger og med hovedbygning af N. P. C. Holsøe. Endestation for Skagensbanen og indtil Sæbybanen blev nedlagt mellem Sæby og Frederikshavn 1962 kørte denne bane også til stationen.
Den første station i Frederikshavn.
I 1945 blev der lavet lovgrundlag for at banen i byen skulle forlægges og der skulle opføres en ny station. Først i 1979 kunne den nye station indvies.
Den nedrevne station i damptiden.
Perronen på den nedrevne station i 1979. Under de kunstfærdigt udførte tag støtter hang en blanding af nye og gamle skilte og et nyere ur. Foto: Erik Kjærgaard.
Ventesal for ikke rygere på station i 1979. Oprindeligt var der som på mange andre stationer en ventesal for 2. og 3. klasses rejsende. Da 3. klasse blev fjernet blev der indrettet ventesal for rygere og ikke rygere. Stationen var i flere år dømt til nedrivning og flytning og der blev de sidste årtier ikke brugt mange penge på at vedligeholde og forny bygning og inventar. Foto: Erik Kjærgaard.
I den nordlige ende af stationsområdet, nemlig nord for det gamle posthus. lå denne drejeskive. Drejeskiven lå mellem perron A og B, som var Skagensbanens perroner. SB brugte i dieseltiden drejeskiven til omløb. Det røde skur i højre side af gavlen af det gamle posthus, er den gamle signalhytte. Foto: Erik Kjærgaard.
I den sydlige ende af stationen lå der ved maskindepotet også en drejeskive, der kunne klare en E-maskine, hvorimod den viste kun kunne klare et marcipanbrød. Foto: Erik Kjærgaard.
Rimmersgade i forgrunden. Udkørsel mod DSB havnesporet til venstre og til højre var FFJ’s tilslutningsspor til DSB stationen. FFJ havde godsstation lidt længere nede af sporet til højre. Læs mere om dette areal. Foto: Erik Kjærgaard.
Fredrikshavns gamle posthus er den eneste bygning der i dag er tilbage med tilknytning til jernbanetiden ved den oprindelige stationsplacering. Foto: Kent Vestesen.
Den oprindelige station blev erstattet af en ny stationen i 1979 fælles for DSB og Skagensbanen.
Frederikshavn station i 2004.
Se også: