Menu

Aldrig byggede jernbaner i Nordjylland

26. marts 2018 - Nyt på siden

De mange privatbaner i Danmark blev for størstedelens vedkommende anlagt efter de tre store jernbanelove:

Lov af 8/5 1894, lov af 27/5 1908 og lov af 20/3 1918.

Foruden de anlagte baner var der et antal baner der kun nåede til tegnebrættet. Nedenfor er angivet de baner der var på tegnebrættet i Nordjylland. Nogle af banerne nåede at få koncession på strækningen i en periode på 90 år. De på listen nævnte byer undervejs er mulige stationer på strækningen.

Der var lagt op til en meget fintmasket net af baner i Nordjylland med kun op til 10 km til den nærmeste station ligegyldigt hvor menneske og bytomt området var. Heldigvis må man i dag sige at det var heldigt at de ikke blev anlagt i mennesketomme områder.

Ikke anlagte baner:

Nykøbing – Thisted
Der var planen, at der skulle anlægges en statsbane tværs over øen fra Sallingsund til Vilsund. Den blev aldrig til noget, men Nykøbing M. fik alligevel en station til færgerne og der nåede at blive anlagt broer for den planlagte bane.
Strækning:
Nykøbing M – Vodstrup – Tødsø – Erslev – Ør. Jølby – Sundby – Vilsund V – Skjoldborg – Tilsted – Thisted. Længde ca 29 km.

Svenstrup – Nørager (ANJ)
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Statens andel 50 %. Aldrig koncessionen.
Strækning:
Svenstrup – Godthåb – Guldbæk – Ør. Hornum – Hjeds – Suldrup – Sønderup – Haverslev – Mejlby – Nørager. Længde ca 41 km.

Sebbersund – Farsø
Aldrig koncessionen.
Strækning:
Sebbersund – Valsted – Barmer – Farstrup – Kølby – Hemdrup – Skarp Salling – Kornum –  Løgstør – Ravnstrup – Malle – Ranum – Overlade – Hyllebjerg – Fredbjerg – Farsø. Længde ca 52 km.

Gandrup – Hals
Sidebane til Sæbybanen.
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Statens andel 50 %. Aldrig koncessionen. APB kørte dog strækningen med rutebil indtil 1968.
Strækning:
Gandrup – Holtet – Hals Færgehavn. Længde ca 10 km.

Postvognen som man måtte klare sig med mellem Gandrup og Hals indtil Aalborg Privatbaner åbnede en rutebilrute på strækningen.

Østervraa – Frederikshavn
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Forlængelse af banen fra Vodskov til Østervraa. Statens andel 50 %. Aldrig koncessionen.
Strækning:
Østervraa – Søholt – Stenhøj – Gærum – Vrangbæk – Frederikshavn. Længde ca 25 km.

Brønderslev – Blokhus (BBØ)
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Statens andel 50 %. Driftsfællesskab med Brønderslev – Ørsø.
Strækning:
Blokhus – Hune – Over Jonstrup – Hjermitslev – Manna – Ør. Hjermitslev – Brønderslev Længde ca 24 km.

Brønderslev – Ørsø (BBØ)
Vedtaget i jernbaneloven af 6/5 1921. Statens andel 50 %. Aldrig koncession.
Strækning:
Brønderslev – Pollerhuse – Klæstrup – Hellum – Brønden – Flauenskjold – Dorf – Ørsø. Strækning ca 35 km.

Hjørring – Aalbæk (HA)
Vedtaget i jernbaneloven af 28/5 1915. Statens andel 75 %. Koncession 19/12 1925. Denne bane blev delvist bygget idet strækningen Hjørring – Hirtshals blev lavet. Denne bane var kun tænkt som en sidebane fra Vellinghøj station.
Strækning:
Hjørring H – Skibsby – Vestermark – Bjergby – Mygdal – Uggerby – Tversted – Tuen – Sørig – Kyllesbæk – Ålbæk. Længde 36 km.

Nørre Salling Jernbane (NSJ)
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Statens andel 50 %. Aldrig koncessionen.
Strækning:
Jebjerg – Breum – Thisetorp – Sundsøre – Nr. Thise – Junget – Selde – Branden. Længde 26 km.

Morsø Jernbaner (MoJ)
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Statens andel 50 %. Aldrig koncessionen.
Strækninger:
1) Nykøbing M – Lødderup – Frøslevvang – Mollerup – Ovtrup – Rakkeby – Ør. Hvidbjerg – Karby – Neessund. Længde ca 24 km.
2) Ør. Assels – Ørding – Ljørslev – Vils – Frøslevvang – Frøslev – Erslev – Bjergby – Flade – Sr. Dråby – Sejerslev – Feggesund. Længde ca 42 km.

Privatbanerne i Thy (PiT) 
Vedtaget i jernbaneloven af 31/3 1917. Statens andel 50 %. Aldrig koncessionen.
Strækninger:
1) Nors – Tved – Ræhr – Hanstholm. Længde ca 17 km.
2) Sjørring – Jannerup – Faddersbøl – Sr. Vorupør – Nr. Vorupør. Længde ca 16 km. 3) og Hurup – Gydkær – Vestervig – Agger. Længde ca  13 km.

Sydhimmerlands Jernbaneselskab (SHJS)
Vedtaget i jernbaneloven af 20/3 1918. Statens andel 50 %. Koncession 3/6 1919.
1) Års – Lille Binderup – Haverslev – Ravnkilde – Arden – Astrup – Terndrup – Solbjerg – Birkelund – Ø. Hurup. Længde ca 53 km
2) Skelund – Buddum – Als – Helberskov. Længde ca 9 km.